Prinsgemalen kommer sig i Sydeuropa efter en uge i sygesengen

I sidste uge måtte prins Henrik melde afbud til dronningens 75-års fødselsdag. Nu er han i Sydeuropa.

Prins Henrik nåede at være med til at fejre sin hustru, dronningen, i Aarhus, inden han blev sygemeldt med influenza. (Foto: Jens Thaysen © Scanpix)

Da dronning Margrethe i sidste uge fejrede sin 75-års fødselsdag, var prins Henrik syg af influenza og måtte melde afbud til festlighederne.

I weekenden rejste han til Sydeuropa, bekræfter kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, over for Ritzau.

- Prinsgemalen rejste i weekenden til Sydeuropa for at komme sig helt, efter at han har ligget i sengen i en uge, siger hun.

Har været i Venedig

Da rejsen er privat, kan hun ikke oplyse, hvor længe prinsgemalen er bortrejst og hvor i Sydeuropa han befinder sig.

Men ifølge Ekstra Bladet har han været i Venedig i Italien i weekenden.

Dronningen blev 75 år torsdag i sidste uge og blev blandt andet fejret med en festmiddag for det officielle Danmark samt flere af Europas kongelige onsdag aften på Christiansborg Slot.

VIDEO Dronning Margrethe: Savner Henrik ved min side. Klik på play.

På selve dagen fortsatte festen startende med de velkendte vink fra balkonen på Amalienborg om formiddagen efterfulgt af en karettur gennem indre by i København. Dronningen blev derefter modtaget på Københavns Rådhus til hyldest og frokost.

Om aftenen blev hun fejret ved en privat fest for de 231 nærmeste. Prins Henrik havde meldt afbud til samtlige begivenheder på grund af sin sygdom.

Om fredagen var han stadig sygemeldt og meldte afbud til et officielt jagtarrangement.

/ritzau/DR Nyheder

BILLEDER Dronning Margrethe bliver fejret på Fredensborg Slot.

  • Statsminister Helle Thorning-Schmidt repræsenterede regeringen. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Kong Konstantin og dronning Anne Marie. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Prinsesse Benedikte. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Mogens Lykketoft med sin kone, Mette Holm. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Bent Fabricius-Bjerre med sin kone Camilla Arndt. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • Tidligere forsvarschef Kjeld Hillingsø ankommer. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Prins Joachim og prinsesse Marie. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankom som de sidste til festen. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Prinsesse Benedikte og kong Carl Gustav. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • Sveriges kronprinsesse Victoria. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • Kronprinsesse Mary og kronprinsesse Mette-Marit taler sammen. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Fødselaren ankommer til salen. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Norges Kong Harald og dronning Anne Marie. Den norske dronning Sonja er i New York. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • Dronning Silvia smiler. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • Dronningen sætter sig på sin plads. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • Kong Carl Gustav og Helle Thornings sætter sig til bords. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • Kronprinsen smiler, inden han sætter sig ved bordet. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
1 / 18
Facebook
Twitter