Prisen er stukket af: Flere borgere koster kommunen over én million kroner om året

Regningen for botilbud til sårbare borgere er steget voldsomt.

I mange kommuner er udgifterne til de borgere, der kræver mest hjælp og støtte, eksploderet.

2.328 borgere i landets ti største kommuner havde sidste år brug for så meget hjælp, at det kostede deres kommune over én million kroner.

Det viser tal, som mediet Mandag Morgen har indhentet.

De dyre borgere er blandt andet svært multihandicappede og psykisk syge, der har brug for støtte i mange af døgnets timer.

De 2.328 personer fik i alt hjælp, støtte og pleje for 3,7 milliarder kroner sidste år. I gennemsnit omkring 1,6 millioner kroner om året.

Og fra kommunerne lyder der nu et nødråb. For antallet af borgere, der koster over en million om året, er på fem år steget med 26 procent i de ti kommuner.

'Kan ikke blive ved med at fortsætte'

Udviklingen går så hurtigt, at kommunernes budgetter ikke kan følge med, siger Jakob Bigum Lundberg, kommunaldirektør i Næstved Kommune og formand for Kommunale Velfærdschefer.

- Den udvikling, vi ser lige nu... Den kan ikke blive ved med at fortsætte, siger han.

- Det betyder, at vi år efter år, i kommune efter kommune, sidder og laver nogle budgetter, hvor man fører penge over fra skoler, daginstitutioner og ældreområdet over til det specialiserede område, og det kan ikke blive ved med at gå i længden, siger Jakob Bigum Lundberg.

I Randers mærker man presset.

Her havde man for fem år siden 95 borgere, der kostede over en million om året. I år har man 162 borgere i den kategori, fortæller Helene Bækmark, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune.

- Det er en kæmpe budgetmæssig udfordring. I Randers Kommune betyder det, at vi går ud af året med et merforbrug på socialområdet på langt over 80 millioner kroner, fortæller hun.

Årsagen er til dels, at der er blevet flere borgere med "komplekse problemer".

Det kan være en udviklingshæmmet, der trods en krop som en voksen har en mental udvikling, der svarer til et barn på tre år, eller en person med skizofreni og misbrugsproblemer, der reagerer voldeligt, når vedkommende bliver frustreret.

- Eller det kan være en borger, der efter en ulykke har fået en meget voldsom senhjerneskade og måske har mistet evnen til at kommunikere og som reagerer aggressivt. Det er borgere, der står i en livssituation, der kræver hjælp og opmærksomhed døgnet rundt, fortæller hun.

Prisen er steget

Men det største problem er, at prisen på at hjælpe disse borgere er steget voldsomt, fortæller hun.

I de ti største kommuner er udgiften til denne gruppe borgere sammenlagt øget med 29 procent, viser tal fra Mandag Morgen.

- Det er ikke en samtale om, hvorvidt vi skal hjælpe de her mennesker. Det er et spørgsmål om, at der er nogle priser og nogle udviklinger, der er løbet helt af sporet, siger Helene Bækmark fra Randers Kommune.

Hvorfor regningen til specialområdet er eksploderet, skal Torben Tranæs finde ud af.

Han er forskningsdirektør og professor ved Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han også formand for regeringens ekspertudvalg, der netop skal se nærmere på problemet.

- Siden 2018 er udgifterne blevet ved med at stige, selvom antallet af borgere, der får hjælp, ikke er steget. Hvorfor er det sket? siger han.

Foreløbigt tyder alt på, at det især er prisen på botilbud, der har sendt regningen i vejret.

- Langt den største del af udgiftsstigningen er drevet af stigninger til botilbud. Det er dem, der er blevet dyrere, siger Torben Tranæs.

Kommuner kan ikke forhandle om prisen

En analyse fra Kommunernes Landsforening viser, at det især er de private botilbud, der er blevet dyrere.

En årsag er, at der er mangel på pladser ude i kommunerne, fortæller Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer.

Kommunerne har nemlig for dårlige til at sætte sig sammen og planlægge, hvor mange specialpladser der er brug for.

Den enkelte kommune holder sig også på grund af anlægsloftet tilbage for at opføre nye kommunale botilbud, som kan løse det fælles problem, siger Jakob Bigum Lundberg.

- Prøv at forestille dig en borgmester, der kommer hjem til sit byråd og siger: "Nu skal I høre venner, vi tager en for holdet. Jeg har aftalt, at vores kommune bygger et nyt botilbud, men det betyder desværre, at vi ikke kan få den nye svømmehal, som vi havde ønsket os, for så overskrider vi anlægsloftet", siger han.

- Den er nærmest utænkeligt, at en borgmester kan sælge den idé.

Derfor må kommunerne ud og købe pladser i de private botilbud. Og her er man ikke i en position til at prutte om prisen.

- Det er svært for en kommune at afslå et tilbud på et ophold på et privat botilbud, for hvor skal man ellers gå hen? Mange gange er vi helt afhængige af, at der overhovedet er en plads på det pågældende sted, siger han.

Direktør: Kvaliteten er steget med prisen

Men prisen er også steget, fordi borgene får bedre service, siger Mads Roke Clausen, der er direktør for LOS - Landsorganisationen for Sociale tilbud, der repræsenterer flere af de private tilbud.

- Det, som har gjort det dyrere, er, at kvaliteten er blevet øget de seneste fem år, siger han.

Der er kommet flere krav til uddannede medarbejdere og bedre personaledækning for eksempel om natten, fortæller han.

- Kvaliteten bliver defineret af Socialtilsynet, og de har været med til at løfte den kvalitet, der bliver leveret, og det er rigtig positivt for de sårbare borgere, der bor hos vores medlemmer, siger han.

- Hvis nogle af beboerne skulle få problemer om natten, så gælder det om, at der er nok medarbejdere, og at de er klædt på til opgaven, siger Mads Roke Clausen.

Torben Tranæs, professor ved Vive, fortæller, at de mest komplekse sager er blevet dyrere.

'Rigtigt meget tid går med tilsyn'

Men kravet om mere kvalitet betyder også flere tilsyn. Og dem skal kommunerne også betale i sidste ende.

Helene Bækmark fra Randers Kommune opremser nogle af de forskellige tilsyn: Det sociale tilsyn, Det patientrettede tilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet, den eksterne revision, det interne ledelsestilsyn, kommunalbestyrelsens tilsyn og så videre.

Frygten for et påbud er også med til at banke prisen i vejret, fortæller hun.

- Vi ser i stigende grad, at man begynder at arbejde med forsikringsnormeringer ude på botilbuddene for at være helt sikre på, at man er på den rigtige side, af hvad tilsynet muligvis vil stille af krav, siger Helene Bækmark.

Ifølge Mads Roke Clausen fra Landsorganisationen for Sociale Tilbud er der 18 forskellige tilsyn.

- Samlet set går der rigtigt meget tid med tilsyn, og man kunne sagtens effektivisere det ved at samle tilsynene i én enhed, siger han.

Ser på, om flere kan blive i eget hjem

Men ifølge Helene Bækmark fra Randers Kommune kræver det flere nye værktøjer, hvis man skal løse problemerne.

I Randers er man blandt andet i gang med at lave sine egne tilbud til borgerne.

- Hvis vi holder borgerne inden for kommunegrænsen, har vi en større mulighed for at tage vare på prisudviklingen, siger hun.

- Så er vi også optaget af, om vi kan hjælpe borgere med at blive boende i eget hjem, hvis vi for eksempel kommer i deres hjem 24 timer i døgnet, ligesom man kender det fra hjemmeplejen, forklarer hun.

Men når det gælder de mere komplekse sager, hvor borgerne har brug for meget hjælp, er der stadig behov for at købe pladser uden for kommunen. Og her er der behov for flere pladser og bedre planlægning.

- Vi har brug for, at der eksempelvis er en national eller regional kapacitet, som man kan bruge, og hvor det vil være rigtigt for de borgere at komme der, siger hun.

- Ligesom vi kender det for sygehussektoren; at der er en specialeplanlægning, og man aftaler en kapacitetsopbygning, siger Helene Bækmark.