Prisen på Pernilles piller er eksploderet

Patienter med migræne efterlyser mere stabile priser på vigtig medicin.

(Foto: Grafik: Signe Heiredal (DR))

Da Pernille Rask Engell for nylig gik på apoteket for at købe sin migrænemedicin, fik hun en ubehagelig overraskelse. Prisen var steget med flere hundrede procent.

- Jeg tænkte, at han må have lavet en fejl, siger Pernille Rask Engell, som er 48 år og bor i København.

Men apotekeren havde ikke lavet nogen fejl. Det viser P1 Orienterings gennemgang af prisudviklingen på Pernille Rask Engells migrænemedicin, som hedder Rizatriptan smeltetabletter.

Fra 80 til 558 kroner

For prisen på netop Rizatriptan smeltetabletter lå rimelig stabilt i et par år. Men i august måned steg prisen for en lille pakke med 300 procent, mens prisen på en stor pakke steg med 600 procent. Helt konkret sprang prisen fra 80 til 558 kroner.

Pernille Rask Engell har i snit 18 migræneanfald om måneden og er dybt afhængig af migrænemedicin, som hun skal tage i det øjeblik, et anfald er på vej.

- Hvis jeg ikke tager medicinen, så ligger jeg i min seng og kan intet i tre-fire dage. Omvendt, hvis jeg er heldig, så kan pillerne simpelthen gøre, at jeg nærmest ikke kan mærke, at jeg har migræne, siger Pernille Rask Engell til P1 Orientering.

Med et stort forbrug af migrænemedicin kan et prishop mærkes på pengepungen. Men priserne kan dog også falde igen, da priserne på receptpligtig kun ligger fast to uger ad gangen. Så derfor foreslog apotekeren Pernille at vende tilbage nogle uger senere.

- Jeg stod sammen med apotekeren, og vi undersøgte det. Han sagde, at de er steget utroligt meget siden sidst, og at jeg skulle prøve at komme igen, for så kunne jeg være heldig, at de var faldet i pris, siger hun.

Migrænemedicin sætter prisrekord

Og det er ikke noget sjældent syn, at priserne på receptpligtig medicin tager nogle store spring. Faktisk hopper prisen på hver 10. præparat pludseligt med mere end 100 procent i løbet af et år. Det viser en kortlægning af priserne på receptpligtig medicin i de seneste fem år, som DR Nyheder har lavet.

Ifølge en forsker i medicinpriser følger prisudviklingen på Rizatriptan smeltetabletter et klassisk mønster, fordi prisen flere gange de sidste fem år er steget eksplosivt og dernæst har bevæget sig mere langsomt ned igen.

- På mere eller mindre tilfældig vis har virksomhederne formået at få prisen op på samme tid. Og når den så er kommet op, jamen så gør de alt for at prøve at få den til at blive oppe så længe som muligt, siger Frederik Plum Hauschultz fra Københavns Universitet, der forsker i medicinpriser.

Det har ikke været muligt at få en konkret kommentar til migrænemedicinens pludselige prishop fra leverandørerne af præparatet.

Men deres brancheorganisation, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, mener ikke, at det eksempelvis er udtryk for et generelt problem, da kopimedicin i Danmark generelt er billigt i Danmark sammenlignet med andre landet i Europa.

- Vi er generelt lidt skeptiske over for nytten af isolerede og lidt tilfældige eksempler, der ikke karakteriserer markedet generelt, siger brancheforeningens direktør, Peter Jørgensen.

Ondt i pengepungen

Og de svingende medicinpriser kan mærkes på pengepungen hos Pernille Rask Engell fra København.

- Jeg har en del medicinudgifter, så at skulle hen og betale 600-700 kroner, så er der ikke så meget sjov den måned, siger hun.

Det samme gælder for Lise Kaltoft fra Fyn, som er 35 år og har to små børn og lever af sygedagpenge. Hun har migræneanfald 15-20 dage om måneden og er ligesom Pernille Rask Engell dybt afhængig af anfaldsmedicin.

- Hvis jeg ikke får taget et anfald i opløbet, så kan det tage flere dage, og det kan betyde ture til vagtlægen for at få morfin-injektioner. Så det er ikke en valgmulighed. Jeg SKAL have min medicin,” siger Lise Kaltoft.

Lise Kaltoft har prøvet mange forskellige medikamenter mod migræne, blandt andet Rizatriptan smeltetabletter, for at finde det, der virker bedst og giver færrest bivirkninger. Og hun er frustreret over, at priserne er så uforudsigelige.

- Det skaber jo usikkerhed. Man kan sige, det eneste, som jeg og andre kroniske migrænikere kan gøre, er at planlægge vores økonomi. Men når der er en faktor, man ikke kan vælge til og fra, som er meget svingende, så er det problematisk, siger Lise Kaltoft.

Svært at finde alternativ

Selvom apoteket ofte kan finde alternative præparater, er det dog ikke altid helt let, for eksempel når det gælder migrænemedicin. For der findes præparater, der ligner Rizatriptan smeltetabletter, men de kan være uspiselige for nogle migrænepatienter. Det forklarer Lise Kaltoft, der selv har prøvet mange slags migrænemidler på markedet.

- Ved migræneanfald er der mange, der har kvalme og kaster op. Derfor er der nogen, der bedre kan klare smeltetabletter frem for at sluge en pille med vand. Derfor kan nogen være nødt til at tage dem, forklarer Lise Kaltoft.

På apotekerne kan man sagtens forstå kundernes frustration over, at medicinen pludselig kan stige voldsomt i pris.

Men selvom et prishop kan ramme den enkelte kunde, så har det danske system den fordel, at de danske priser på kopimedicin generelt er meget lave, siger Apotekerforeningens formand, Anne Kahns.

Efterlyser politisk handling

Men både Lise Kaltoft og Pernille Rask Engell håber, at politikerne vil gøre en indsats for at sikre mere stabile medicinpriser i Danmark.

- Det ville være et godt sted at starte, så man ikke får banket bunden ud af sin økonomi, siger Lise Kaltoft

Pernille Rask Engell mener, det er vigtigt med stabilitet, fordi borgere, der bruger medicin, ofte også er udsatte på andre områder.

- Jeg tænker, at det rammer den svageste gruppe, fordi syge mennesker typisk er på overførsel og derfor ikke har så mange penge. Så det er en svag gruppe, der bliver stillet endnu dårligere, lyder det.

P1 Orientering sætter i øjeblikket fokus på medicinpriser og medicinmangel i Danmark. Har du oplevet problemer med høje priser eller dårlig adgang til receptpligtig medicin? Eller kender du branchen indefra? Så skriv til os på mailen tip-orientering@dr.dk.

Sådan gjorde vi:

  • Sundhedsdatastyrelsen offentliggør priser på medicin, der kun kan købes på apotekerne. De svinger hver 14. dag, når medicinalselskaberne byder ind til Lægemiddelstyrelsen, hvad de vil sælge medicinen for. DR´s databaseredaktion har analyseret, hvor mange produkter som hopper 50-99 procent i pris og over 100 procent i pris fra den ene auktion til den næste.Nogle produkter hopper først i pris, men falder derefter henover en periode.

  • Analysen dækker fem års medicinpriser, og DR har kigget på produkter, som er blevet solgt minimum et helt år igennem.

  • DR har dermed sorteret produkter fra, hvor mange kun er solgt i enkelte uger i løbet af et år. Var produkterne taget med, kunne det give en skæv sammenligning, fordi et produkt, der var solgt to gange, ville tælle lige så meget i opgørelsen som et produkt, der var solgt et helt år.

  • Men det produkt, som kun blev solgt to gange, kunne helt naturligt ikke hoppe så meget i pris som et produkt, der tit var til salg. Tages samtlige produkter med i analysen uanset, om produktet har været til salg få eller mange gange, så er syv-otte procent af lægemidlerne hoppet mindst 100 procent i pris fra 2015-2018 og fem procent i 2019.

  • I analysen kigger DR på apotekernes indkøbspris (AIP), som er den pris, som apotekerne betaler for medicinen. Apoteket lægger derefter en fast avance oveni, der blandt andet indeholder et gebyr og forhøjer prisen med cirka otte procent.

  • Når det gælder sygehusmedicin, kan der være hemmelige prisaftaler med Amgros, som køber ind for de offentlige sygehuse. De hemmelige forhandlede priser er ikke offentlige. DR har fået en liste over produkter, som Amgros har en aftale med, og trukket de lægemidler ud af analysen. På den måde dækker analysen de lægemidler, hvor prisen reelt er kendt.

  • Analysen har også sorteret medicin væk til dyr, så den kun dækker lægemidler til mennesker. Det er sket ved at benytte Lægemiddelstyrelsens hjemmeside medicinpriser.dk og automatisk lave et opslag på alle lægemidler. Ud fra hvert produkt står der, om produktet er til mennesker eller dyr.