Prisen på SFO'en steg: Nu går Celina og Zabrina hjem efter skole

Børn fra familier med få penge kommer i mindre grad i fritidstilbud.

Niårige Celina Fisker plejer at ønske sig rulleskøjter, barbiedukker og løbehjul til sin fødselsdag.

I år har hun kun ét ønske:

Hun vil gerne tilbage i skolefritidsordningen, hvor hendes venner går hver dag efter skole.

Men det har hendes forældre ikke penge til, for ved årsskiftet blev taksterne per barn for en SFO-plads hævet med godt 330 kroner om måneden i Norddjurs Kommune, hvor familien bor.

Det fik Niels og Susanne Fisker til at trække deres to døtre ud af skolefritidsordningen, og 49-årige Niels Fisker er stærkt fortørnet over at opleve et uddannelsessystem, hvor forældrenes økonomi kan influere på børnenes muligheder for at komme godt fra start.

Datterens fødselsdagsønske gør "ondt helt ind i hjertet" på Niels Fisker.

- Sådan et ønske skal hun ikke komme med, for det burde være en naturlig ting, at ligegyldigt hvem du er, hvor du kommer fra, og hvad dine forældre har på kistebunden, så skulle du kunne gå i SFO, siger han.

Økonomien i en familie har stor betydning for, om børn kommer i fritidstilbud.

Det viser en registerundersøgelse lavet af analysebureauet Bureau 2000 for fagforeningen FOA.

Analysen belyser, hvor stor en andel af børn i Danmark, der går i en fritidsordning, målt i forhold til familiens samlede velstandsniveau. Analysen tager dels højde for forældrenes indkomst og dels for antallet af familiemedlemmer, som pengene skal bruges på.

Ser vi for eksempel på gruppen af syvårige fra de familier, der har allerfærrest penge til forbrug, så går 79 procent af børnene i et fritidstilbud.

Det samme gælder for 98 procent af børnene fra de familier, der har absolut flest penge mellem hænderne.

Tre pointer fra undersøgelsen:

  1. 1

    Langt de fleste af de yngste skolebørn kommer i skolefritidsordninger og på fritidshjem.

  2. 2

    En mindre gruppe er undtaget. Især børn fra etnisk minoritetsfamilier og børn fra socialt udsatte grupper kommer ikke i skolefritidsordninger.

  3. 3

    Høje takster for forældrene betyder, at færre sender deres børn i fritidsordning.

Det er de børn, der har allermest brug for det, som ikke kommer i fritidstilbud, siger professor ved Aalborg Universitet Charlotte Ringsmose, der forsker i dagtilbud.

Hun påpeger, at fritidshjem og klubber traditionelt set har været vigtige redskaber til at integrere børn fra samfundets mest udsatte grupper.

- Hele formålet med det fritidspædagogiske tilbud var oprindeligt at kvalificere fritiden for de børn, der hang på gader og stræder eller sad for sig selv derhjemme. For man ved, at det styrker børns udvikling at komme i et fritidspædagogisk tilbud, siger Charlotte Ringsmose.

Susanne Fisker arbejder som social- og sundhedsassistent, mens Niels Fisker er vært på en lokal radiostation.

De tjener lige akkurat for meget, til at de kan få tilskud fra kommunen til billigere SFO-pladser.

Deres piger går hjem sammen efter skole og er alene i en times tid, før deres mor kommer fra arbejde.

Niels Fisker mener, at alle børn skal kunne gå fra 0. til 10. klasse og derefter fortsætte på de videregående uddannelser på samme vilkår, uden at deres forældres økonomi kan stå i vejen for børnenes uddannelsesmæssige udvikling.

Som det er i dag, mener han ikke, at uddannelsessystemet strækker sig til det yderste for at give alle børn lige vilkår på vejen til et godt og mulighedsrigt voksenliv.

- Selvom vi på ingen måde var glade for at træffe det her valg, var der altså et sted, der skulle spares. Og det blev så desværre Zabrina og Celina, der må gå hjem efter skole, mens alle deres kammerater må gå over i SFO'en, siger Niels Fisker.

- Hvad med at skifte bøfferne ud med frikadeller?

Hos interesseorganisationen Skole og Forældre finder landsformand Rasmus Edelberg det bekymrende, at børn fra familier med få penge ikke har samme adgang til fritidstilbud som børn fra velstående hjem.

- For så er der nogle børn, der ikke kommer i skolefritidsordningerne sammen med deres venner og klassekammerater og ikke bliver en del af fællesskabet, baseret på at deres forældre ikke har så mange penge. Det er ikke sådan, det skal være for børn og familier i Danmark, siger han.

Niels Fisker mener ikke, det er muligt for familien hver måned at finde knap 700 kroner i budgettet, så Zabrina og Celina kan komme i SFO igen.

- Der er sikkert nogen, der siger: 'Hvad med at skifte de røde bøffer ud med frikadeller og blive hjemme i stedet for at tage på McDonalds?' Det kunne vi selvfølgelig også godt. Vi kunne godt sidde her på gulvet med ryggen til hinanden og tænke: 'Åh nej, nu skal vi have øllebrød igen'. Men det er jo heller ikke livet. Vi skal jo også have lov til at trække vejret.

Facebook
Twitter