Priserne på energi eksploderer: Det minder om dengang, energikrisen ramte i 1973

De høje energipriser kan koste dig sommerferien, lyder det fra forbrugerøkonom.

Regeringen er ikke på vej med yderligere for at bløde op for de meget store prisstigninger på energi.

Priserne på el og varme er steget voldsomt de seneste måneder.

Og hvis du ikke allerede selv har opdaget det eller fået en usædvanlig høj energiregning i hånden, så har Ann Lehmann Erichsen, der er privat forbrugerøkonom, en kedelig besked til dig.

- Det er meget slemt. Det er der ingen grund til at lægge skjul på.

Hvor slemt, det kommer til at føles, afhænger af, om du bruger gas eller varmepumpe, og om du har mange eller måske knap så mange sparepenge i banken.

Men langt de fleste vil kunne mærke det, forklarer hun.

- Hvis du er en børnefamilie, der bor i ejerbolig og har gasfyr, så koster det på fyringssæsonen over 20.000 kroner ekstra. Dér røg sommerferien.

Ann Lehmann Erichsen refererer til beregninger, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har lavet, og som medregner de ekstra høje elpriser.

Er man en familie med varmepumpe, skal man eksempelvis regne med 12.000 kroner oveni. Hvis man har oliefyr, skal man regne med omkring 7.000 ekstra, når elforbruget er lagt oveni.

For de fleste fjernvarmekunder ser stigningen dog ikke ud til at blive så stor. Medmindre fjernvarmen har en høj andel gas eller varmepumpe, som vil give en markant ekstraregning, kan folk med fjernvarme se frem til 1.000 kroner ekstra alene på varmen - oveni kommer el-forbruget.

De fleste betaler deres energi á konto og opdager det først, når udligningen kommer i slutningen af perioden i form af en voldsom ekstraregning.

Derfor bør man gøre, hvad man kan allerede nu. Ellers kommer regningen som en tyv om natten, siger Ann Lehmann Erichsen. Og der er ikke nogen nem løsning.

- Det eneste, man kan gøre, er, at man i hvert fald ikke skal skrue op for varmen. Man skal skrue ned.

Og har man sat penge af til sjov, skal man nok ikke booke en pakkerejse for dem.

- Hvis man har et fribeløb, man kan bruge til noget sjovt, så kan man nu tænke: Det sjove bliver, at vi har det dejligt varmt og også kan tænde for lyset og har råd til at betale regningen. Sådan er det bare, og det er bare ærgerligt.

Energikrisen i 70’erne

Energipriserne svinger altid lidt og bliver bestemt på store europæiske energibørser, som handler med energien. Men de seneste måneders stigninger er meget usædvanlige.

- Jeg kommer til at tænke på, da energikrisen første gang ramte i 1973-1974, hvor regeringen var nødt til at sætte ind med forskellige begrænsninger, siger Ann Lehmann Erichsen.

- Blandt andet at man ikke måtte køre bil om søndagen, hvor priserne på olie steg helt vildt på meget, meget kort tid, og alle begyndte at skrue ned for varmen og gå med sweater og varme sokker indenfor.

  • Regeringen indførte bilfri søndag under oliekrisen i 1973, og her ses børn der leger på Vedbæk Strandvej i Vedbæk. (arkiv, Ritzau Scanpix) (Foto: John Stæhr)
  • Oliekrisen prægede danskernes indkøbsvaner og her ses folk, der hamstrer sæbe, vaskepulver og stearinlys. (arkiv, Ritzau Scanpix) (Foto: Lars Hansen)
  • Olien blev rationeret, og her ses et petroleumsudsalgssted i Nansensgade i København under oliekrisen i 1973. (arkiv, Ritzau Scanpix) (Foto: NF)
  • Oliekrisen betød også en opblomstring af salget af cykler. Her ses et opbud af nye cykler foran en cykelhandler i København, mens postbudet selvfølgelig også kørte på cykel. (arkiv, Ritzau Scanpix) (Foto: STEEN JACOBSEN)
1 / 4

Indtil videre er regeringen kommet med to tiltag. Den har aftalt med Dansk Fjernvarme, at kunder skal kunne dele regningen op i mindre bidder. Og afsat 100 millioner kroner i støtte til de borgere, der er hårdest ramt.

Men ifølge Ann Lehmann Erichsen ville det faktisk først batte, hvis de mange elafgifter for en stund blev sløjfet.

- Staten får næsten en krone per kWh. Der kunne man da godt have troet, at de i denne ekstraordinære situation havde sagt, at der går vi ind og løfter afgiften af, for det her rammer jo ikke bare et pensionistægtepar her og der, der rammer rigtig bredt, siger hun.

Og det begynder at gøre ondt derude. Det kan de godt mærke hos energiselskaberne.

I energiselskabet Norlys får man lige nu mellem 5.000 og 7.000 opkald hver uge. Mange med spørgsmål om, om elselskabet har regnet forkert.

Direktør Mads Brøgger kalder situationen ekstraordinær.

- Jeg har selv kun været med i 10 år, men de kolleger jeg har, der har været med i 15, 20 og 25 år, har ikke set så hidsige prisstigninger og udsving, som vi har set gennem den seneste periode.

Ingen vind og vand

Årsagen til de skyhøje priser er international og skyldes altså ikke et par småhaltende danske vindmøller, eller at et dansk gasfelt er under renovering

En tør og stille sommer med meget lidt blæst og regn har givet mangel på vind- og vandenergi fra Norge og Sverige. Rusland har skruet ned for gassen, og der er lavvande i de europæiske, strategiske gaslagre.

Omvendt er efterspørgslen på energi stor og måske større end ventet, og dét sender altså prisen på himmelflugt.

Når der ikke er så meget, og mange vil have, så stiger prisen.

- Det er markedskræfterne på frit spil.

Det siger Lena Kitzing, lektor og sektionsleder ved Society, Markets & Policy på DTU, som blandt andet peger på, at der er kommet rigtig godt gang i økonomien – ikke kun herhjemme – og det driver energiforbruget op.

- Vi har set, at priserne på naturgas er mere end tredoblet på markederne og måske snart firedoblet, og elprisen er cirka firedoblet, når vi sammenligner med sidste år.

- Det er en slags perfekt storm i forhold til at drive priserne op, siger Lena Kitzing.

Ikke yderligere på vej fra regeringen

I regeringen følger man situationen tæt, siger Anne Paulin, der er klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialdemokratiet.

Men udover de 100 millioner til de hårdest ramte og aftalen med fjernvarmeselskaberne om at bide regningen over, er der ikke noget på vej lige nu.

Anne Paulin (S) er klima-, energi- og forsyningsordfører. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

- Vi har ikke afsat flere midler på nuværende tidspunkt, men det er klart, vi følger selvfølgelig udviklingen her over de kommende måneder.

Så budskabet er, at det kan godt være, at regningerne eksploderer, men det må I leve med?

- Det er jo en rigtig svær krise, fordi den kommer ud af globale markedskræfter, og det er ikke noget, vi kan gå ind og fuldstændig friholde danske forbrugere for.

Kunne man ikke i en periode så sænke eller fjerne afgifterne?

- Det kræver jo noget finansiering og nogle aftaler, så det er ikke noget, jeg kan stå og love. Vi har selv foreslået at sænke elafgiften, men forslaget er at gøre det gradvist frem mod 2030, så på den måde er vi jo enige i, at det giver god mening at kigge på afgiftsniveauet.

Men hvorfor skal statskassen vokse, mens danskerne har svært ved at betale deres regninger?

- Det er der jo ikke noget godt svar på, andet end at det nu engang er den måde, vores elsystem er indrettet på. Og nogle gange så går det jo også i en anden retning med lave energipriser, og så er der også kommet mindre ind, siger Anne Paulin.

Der er tilføjet en passage om fjernvarme efter udgivelsen.