Privat firma hjalp skoler med matematik og fik del i million-bonus

Betalte 500.000 kroner for undervisningshjælp fra nyudklækkede studenter.

Regeringens bonusordning for folkeskoler møder kritik, efter en række skoler fik hjælp fra et privat firma til at opnå millionbonus for bedre karakterer i matematik. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

Missionen lykkedes. Eleverne fik bedre karakterer i matematik. Men måden, det skete på, er tåbelig, lyder det fra Danmarks Lærerforbund.

Torsdag fik 61 folkeskoler en million-bonus, fordi man har hævet de svageste elevers matematik-karakterer.

Sidste år afsatte regeringen 500 millioner kroner til at løfte fagligt svage elever. 104 skoler takkede ja til at være med i projektet, hvor skolen afhængig af størrelse kan opnå en bonus. Det kræver, at skolerne hvert år reducerer andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik.

Nu viser det sig, at mindst fire skoler har allieret sig med et privat konsulentfirma for at nå målet og få del i bonussen. Ifølge DR Nyheders oplysninger lykkedes det i to tilfælde at hæve karaktererne og få del i bonussen.

En af dem var Arenaskolen i Greve, der indgik et samarbejde med firmaet Edulab, der står bag den digitale undervisningsportal ‘Matematikfessor’.

- Vi tilbyder at gøre det gratis. Forstået på den måde, at hvis skolen ikke opnår sin bonus, så får vi ingen penge. Hvis skolen får sin bonus, så får vi en mindre merbetaling for det. Logikken er, at vi ikke har fået en eneste krone endnu, så indtil videre har vi været i banken og låne pengene, og det har vi det fint med, siger Kasper Holst Hansen, stifter og direktør for Edulab.

Studenter kostede 500.000 kroner

Arenaskolen modtager inden længe en matematik-bonus på 1,3 millioner kroner af Undervisningsministeriet. Af dem skal 500.000 kroner sendes videre til Edulab, der i løbet af skoleåret har haft undervisningsassistenter ude på skolen i 20 timer hver uge.

- Internt uddanner vi purunge mennesker, der kommer lige fra gymnasiet. De elsker matematik og er knalddygtige til det. I samarbejde med skolens lærere går de ud og underviser 1-2 timer om ugen i en klasse i typisk 20-40 uger. På den måde får eleverne en anderledes undervisningssituation med inspiration fra nogen, der er 5-8 år ældre end dem selv og tættere på dem, siger Kasper Holst Hansen.

Kunne ansætte lærer for pengene

Hos Danmarks Lærerforening ryster man på hovedet over, at Undervisningsministeriet med bonusordningen har tvunget skolerne til at bruge kræfter på den måde.

Kritikken går på, at man reelt kunne ansætte mindst en fuldtidslærer for den halve million, som Arenaskolen brugte på undervisningsassistenter et par timer om ugen.

- Jeg vil nødig skælde ud på nogen, hverken firmaet eller skolen, for selve systemet er tåbeligt. Nu har man nedlagt tusindvis af lærerstillinger ude i kommunerne. Så står man pludselig og skal indhente en hurtig milliongevinst og laver et turbo-forløb, så man kan løfte nogle eksamenskarakterer. Det er en helt forkert prioritering, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) ser ikke noget forkert i, at skoler har allieret sig med private for at opnå bonus.

- Der er elever, der har rykket sig fagligt. Det er helt afgørende for, hvordan man klarer sig på uddannelser og senere i livet. De skoler, der er med i ordningen, får tilbudt hjælp fra ministeriet, men har selvfølgelig deres frihed til selv at søge inspiration andre steder.

Var det ikke bedre, om du brugte pengene til at ansætte nogle flere lærere i stedet for en bonus, der bliver brugt til studentermedhjælpere?

- Det, der er vigtigt for mig, er, at eleverne rykker sig. At man får nogle færdigheder, og det er tilfældet her. Så er der en frihed til at løse den opgave lokalt, siger undervisningsminister Merete Riisager.

På Christiansborg er SF ikke enig og kalder nu ministeren i samråd om sagen.

Fakta om skolepuljen

  • Sidste år afsatte regeringen 500 millioner kroner til at løfte fagligt svage elever.

  • Omkring 120 folkeskoler blev tilbudt at være en del af skolepuljen, fordi de har en stor andel af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik.

  • Ud af de 120 skoler valgte 104 skoler at takke ja til at være med i projektet. Af dem har 61 opnået en bonus.

  • Afhængig af skolens størrelse kan hver skole opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner om året. Men det kræver, at skolerne hvert af de tre år reducerer andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, med fem procentpoint.

  • 7 skoler ville have fået millionbonus, hvis blot en elev havde fået bedre karakterer i dansk og matematik.

  • 13 skoler ville have mistet deres bonus, hvis blot en elev havde fået under 4. i dansk og matematik, viser DR´s beregninger.

  • Kilde: Undervisningsministeriet og DR´s beregninger

Facebook
Twitter