En række københavnske privatskoler optager kun danske elever. Men det skal der laves om på, mener politikere, skoleledere og forældre, som er gået sammen i et nyt integrationsprojekt.
Ideen er, at ti privatskoler i København hver især skal optage fem elever fra svage familier med indvandrer- eller flygtningebaggrund.
Starter som frivillig ordning
- Alle skoler skal være med til at tage et socialt ansvar, så vi kan få en bedre fordeling af børn socialt og integrationsmæssigt«, siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard fra SF.
Det er som udgangspunkt en frivillig ordning, hvor privatskolerne selv skal påtage sig ansvaret.