Det er velkendt, at landbrugets forbrug af antibiotika har skabt antibiotikaresistens i bakterier, der er livsfarlige for mennesker.

Nu viser det sig, at det stof, som landbruget i nogen grad bruger i stedet for antibiotika, ophobes i landbrugsjorden og på sigt risikerer at skabe nye resistensproblemer for mennesker.

Når svinebønder spreder gylle på marken, er det nemlig ikke blot næringsstoffer, der siver ned i jorden. Gyllen indeholder også betydelige mængder tungmetaller, og over årene har der ophobet sig så meget i jorden, at forskere nu er bekymrede for, hvad konsekvenserne bliver for natur og mennesker.

Marker, der tilsammen kunne dække næsten hele Fyn, indeholder et problematisk niveau af zink, viser en ny rapport fra DCE, Danish Centre for Environment and Energy, som DR`s Undersøgende Databaseredaktion har fået aktindsigt i.

- Den store mængde kobber og zink, der tilføres jorden med svinegylle, har medført en betydelig stigning af disse tungmetaller i jorden. Det er allerede mange steder et potentielt miljøproblem og er ikke bæredygtigt på sigt, siger en af rapportens hovedforfattere, seniorrådgiver Jesper Bak fra DCE Aarhus Universitet.

Lægeforeningen: Alvorlig udvikling

DCE har analyseret jorden på 470 repræsentative marker, der gødes med svinegylle. Netop svinegylle er interessant, fordi svineproducenterne tilsætter store mængder zink til foderet for at modvirke den diarre, som små grise får, når de tages fra soen allerede efter fire uger.

Det store forbrug af zink i svineproduktionen har sat sig sine tydelige spor i landbrugsjorden. I 45% af analyserne overskred indholdet af zink det såkaldte 0-effekt niveau.

0-effekt niveauet er EU`s vejledende grænse for, hvornår koncentrationen af et stof i jorden kan have negativ indflydelse på miljøet.

DCE skønner, at indholdet af zink i jorden overskrider 0-effekt niveauet på cirka 228.000 hektar. Det svarer til et område på størrelse med Bornholm, Mors, Falster, Als Langeland og Møn tilsammen.

Og det er ifølge Lægeforeningen dårligt nyt for os mennesker.

- Det er en alvorlig udvikling, fordi zink fremmer antibiotikaresistens, og fordi mennesket ikke kan tåle at indtage for meget zink gennem for eksempel svinekød, korn eller drikkevand. Det er vigtigt, at landbruget begrænser brugen af zink, siger Lægeforeningens næstformand, Michael Dupont.

Betydelig stigning af tungmetaller siden 1998

Miljøstyrelsen har bestilt rapporten hos DCE for at få undersøgt, om de store mængder zink og kobber, som danske svin får som kosttilskud og for zinks vedkommende i stor stil også som medicin, ophobes i landbrugsjord, hvor der spredes svinegylle.

En lignende undersøgelse blev lavet i 1998, og derfor kan forskerne nu konkludere, at de målte middelkoncentrationer af zink i landbrugsjord siden 1998 er steget med 23,9 % og af kobber med 18,6 %.

- Det er ikke bæredygtigt at fortsætte med at tilføre landbrugsjorden så store mængder zink og kobber, som det sker nu. Metallerne vil på sigt påvirke jordmiljøet og potentielt skade jordens funktionalitet og biodiversitet. Zink og kobber, der er akkumuleret i jorden, kan ikke fjernes igen, siger rapportens anden hovedforfatter, seniorforsker John Jensen fra DCE Aarhus Universitet.

Forskerne understreger, at hvis den nuværende praksis med at tilføre jorden så store mængder zink og kobber fortsætter, så vil arealet, der indeholder zink og kobber over 0-effekt niveauet, vokse væsentligt.

- I løbet af forholdsvis få år kan vi forvente langt flere marker, hvor også indholdet af kobber overskrider 0-effekt niveauet. På langt sigt vil det være mellem 30 og 50% af de marker, der modtager svinegylle, siger seniorrådgiver Jesper Bak fra DCE Aarhus Universitet.

Flere resistente bakterier

I mange svinestalde huserer den multiresistente bakterie MRSA CC398 – også kaldet svinebakterien. Svinene bliver ikke syge af den, men flere danskere er døde af bakterien, fordi antibiotika ikke kan slå den resistente bakterie ihjel.

Ifølge en række forskere og resistenseksperter fremmer store mængder zink netop den type livsfarlige bakterier.

- Når jordbakterier udsættes for megen zink, bliver de efterhånden resistente overfor zink, og vi ved, at zinkresistente bakterier ofte også er resistente overfor antibiotika. Svinegylle udgør en særlig risiko, fordi den også indeholder antibiotikarester og antibiotikaresistente gener. Hele denne coctail er ideel til at sprede antibiotikaresistens i miljøet, og det øger risikoen for, at vi ikke kan behandle infektioner i mennesker med antibiotika, siger lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, Kristian Koefoed Brandt, der har siddet i rapportens følgegruppe.

Kan spredes fra jord til mennesker

Også en af landets mest anerkendte eksperter i mikrobiologi og antibiotikaresistens, professor Henrik Westh fra klinisk mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital, ser ophobningen af zink som et faresignal.

- Det er stærkt bekymrende, at zink fra gylle ophobes i landbrugsjorden. Zinkresistente jordbakterier kan via mobile genetiske plasmider sprede resistensen til andre bakterier, og derfor vil der komme flere og flere forskellige resistente bakterier i naturen. De vil uvægerligt spredes til husdyr- og menneskebakterier, og så får mennesker endnu mere resistens at slås med. Det er allerede kendt, at svine-MRSA er resistent overfor zink, siger Henrik Westh.

En høj pris at betale

En anden anerkendt ekspert i antibiotikaresistens, professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital, kalder zink en miljøgift, der ikke bare påvirker bakterier i dyrene men også jordbakterierne.

- Landbrugets forbrug af zink og kobber i svinebesætningerne har nået et helt uacceptabelt højt niveau. Nu ser vi en dybt bekymrende ophobning af zink og kobber i jorden, der sammen med landbrugets høje forbrug af antibiotika er stærkt medvirkende til, at mennesker angribes af bakterier, som vi læger ikke kan behandle. Det er en meget høj pris at betale for at have en svineproduktion, der presser dyrene så meget, at de bliver syge af det, siger Hans Jørn Kolmos.

Lektor Ole Nybroe fra Institut for Plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet peger på, at ophobet zink ikke bare kan fjernes.

- Ophobningen er et problem på ret kort sigt. Zink er toksisk i højere koncentrationer og bidrager til at øge resistensen. Vi har ikke teknologier, der kan fjerne zink fra jorden, når det først er ophobet. Desuden kan Zink udvaskes til vandmiljøet. Derfor vil ophobningen få langvarige virkninger, og den bliver kun værre, hvis der fortsat tilføres store mængder via gyllen, siger Ole Nybroe.

Landbruget: Dyrene har brug for zink

Hos Landbrug & Fødevarer erkender direktør Claus Fertin fra SEGES, Videncenter for Svineproduktion, at det er bekymrende, hvis zink og kobber medfører problemer for sundhed og miljø. Han understreger, at SEGES hvert år bruger millioner af kroner på at forske i bedre foderblandinger, lavere antibiotikaforbrug og bedre dyrevelfærd.

- Lige nu forsker vi i, hvordan man eventuelt kan bruge blodplasma fra slagtesvineblod som erstatning for zink og antibiotika ved fravænning. Vi har andre forsøg i pipelinen, der blandt andet skal kigge på mængden af tilsat zink i foderet. Et rigtig godt alternativ til zink er antibiotika. Men vi har i mange år haft fokus på at nedbringe antibiotikaforbruget i Danmark, hvilket også har bragt os helt i front med et lavt antibiotikaforbrug i svineproduktionen, siger direktør Claus Fertin.

Han understreger, at Landbrug & Fødevarer bakker op om EU`s bestræbelser på at sænke tilsætningen af zink til foderet.

- Zink er et uundværligt mineral, som alle levende væsner har brug for til at vokse. Zink er et glimrende alternativ til at afhjælpe diarre hos smågrisene, når de går fra flydende til fast føde. Det nuværende alternativ til zink i denne henseende er antibiotika, og det har vi i mange år haft fokus på at nedbringe, hvilket vi også har gjort, siger Claus Fertin.

DR Dokumentar vil de næste måneder kulegrave MRSA. Du kan følge med på Facebook her.