En ny undersøgelse viser, at kun 17 procent af danske babyer udelukkende ernærer sig ved modermælk fra moderens bryst i alle de seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Mange vælger i stedet at supplere med modermælkserstatning, mos og anden babymad.

Og det kan der være gode grunde til, siger professor i børneernæring på Københavns Universitet Kim Michaelsen.

- Man skal ikke være bange for at give modermælkserstatning, hvis børnene ikke får nok gennem amning. Det vigtigste er at give børnene de bedste vækstvilkår.

Amning giver flere IQ-point

Problemerne kan opstå, hvis mødre slet ikke ammer eller meget hurtigt dropper at amme. For så får barnet ikke gavn af de sundhedsfremmende effekter ved amning.

- Der er en lang række sundhedsfremmende effekter ved amning. Børnene får færre infektionssygdomme, deres vækstmønster er mere fordelagtigt, færre bliver tykke, og der er også et par IQ-point at hente. Desuden får moderen en lidt lavere risiko for at udvikle brystkræft, siger Kim Michaelsen.

Især i barnets første levemåneder er amningen vigtig, og tidligere anbefalede man derfor, at børn udelukkende fik modermælk indtil firemåneders-alderen.

Nu har Sundhedsstyrelsen ændret anbefalingen til seks måneder, men mødre, der stopper med at amme fuld tid før, skal ikke frygte for deres børns sikkerhed.

- Det har ikke stor betydning for sundhedseffekterne, hvis man supplerer med anden mad fra for eksempel femmåneders-alderen. Mange mødre har heller ikke mælk nok til barnet på det tidspunkt. Det, der betyder noget er, hvor mange måneder man ammer i alt, siger Kim Michaelsen.

Stop ved ni eller tolv måneder?

Og hvornår skal man så ophøre fuldstændigt med at amme? Sundhedsstyrelsen anbefaler delvis amning til tolvmåneders-alderen.

Det kan dog være en udfordring at følge. Især hvis ens barn har udviklet tænder.

- Ammer man til ni måneder er det fint, så opnår man mange af sundhedseffekterne, siger Kim Michaelsen.