Professor: 'Drop indsatsen med at overbevise vaccine-nægtere og fokusér på forældre'

Undersøgelse blandt danskere viser, at cirka fem procent er vaccinenægtere.

Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab. (Foto: Aarhus Universitet)

Vaccine-stik: Ja tak eller nej tak?

Danskerne har igennem de seneste måneder skullet tage stilling til, om de vil vaccineres mod covid-19 eller ej, og lige nu er knap 55 procent af den samlede befolkning færdigvaccineret, mens 72 procent har taget imod første stik.

- De tal kommer med garanti ikke op på 100, for der er en del, man simpelthen ikke kan overbevise. Angiveligt omkring fem procent af dem over 12 år, som er blevet tilbudt vaccinen, fastslår professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, der er leder af det såkaldte Hope-projekt, som undersøger danskernes coronaadfærd.

Ifølge professoren skyldes størstedelen af vaccinemodstanden herhjemme en generel mistillid til myndighederne, som for de flestes vedkommende er undfanget lang tid før, corona kom ind i billedet og satte dagsordenen i vores hverdag.

Tallet på de fem procent er baseret på henholdsvis en Gallup-undersøgelse, der er foretaget hver dag siden den 28. februar i år, hvor lige under 87.000 tilfældige, voksne danskere via e-boks er blevet spurgt, om de vil tage imod én af de to betinget godkendte vacciner.*

Og så er den baseret på en Epinion-undersøgelse, hvor et onlinepanel har svaret på en gradueret skala efter, hvor meget de har lyst til at tage imod tilbuddet om en vaccine.

Begge undersøgelser peger i samme retning og giver forskerne et tal, der hedder cirka fem procent, og budskabet fra professoren til sundhedsmyndighederne er derfor, at man skal droppe dem.

- Det er i bund og grund folk, som på et tidspunkt i deres liv har haft nogle uheldige oplevelser, hvor de har følt sig marginaliserede og ekskluderede af myndighederne. Det har resulteret i en slags konspirationstænkning, som sidder dybt i dem, og det slår så blandt andet igennem under coronakrisen, når myndighedspersoner står og snakker på pressemøder i tv og sender informationsmaterialer ud, forklarer Michael Bang Petersen.

Han bemærker, at vaccineskeptikerne ikke har andre fællestræk, end at de har den her mistillid.

Der er dog en anelse mindre vaccine-villighed blandt de yngre grupper og blandt de lavestuddannede, men den hårde kerne af skeptikere breder sig ud over en stor gruppe af danskere fra alle samfundslag.

Michael Bang Petersen understreger, at den manglende tillid ikke nødvendigvis skyldes oplevelser med sundhedsmyndighederne - det er oplevelser med 'systemet' eller 'det offentlige' i det hele taget, der påvirker holdningen hos dem.

- Sagen er jo så den, at hvis der ikke er nogen tillid til afsenderen, er det sådan set ligegyldigt, hvad budskabet er. Det når slet ikke frem til modtageren, for der er bare lukket, siger Michael Bang Petersen.

Hvad betyder fem procent i det store regnskab?

Spørgsmålet er i sidste ende, hvilken betydning det overhovedet har, at nogen - altså, angiveligt omkring fem procent - siger 'nej tak'.

For hvor mange skal egentlig vaccineres, før vi kan begynde at snakke om en flokimmunitet, der kvæler epidemien?

Det har vi spurgt Jan Pravsgaard Christensen om. Han er professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet.

- Med de beregninger, der ligger nu i forhold til deltavarianten af covid-19 og følgerne heraf, skal vi op på, at omkring 85 procent af befolkningen er immune. Enten efter at have været syge eller efter at være blevet vaccineret. Så bør der være så god immunitet, at virusset har svært ved at sprede sig i samfundet, siger han.

Flokimmunitet er imidlertid ikke en absolut størrelse, tilføjer Jan Pravsgaard Christensen.

- Du kan sagtens have flokimmunitet, selv om eksempelvis kun 60 procent af befolkningen er vaccineret. Det er bare ikke nok til at forhindre virusset i at sprede sig i samfundet. Der skal man op på 85 procent, som det ser ud lige nu.

- Så hvor stor en rolle spiller de her vaccinenægtere i det samlede regnestykke?

- Jamen, de betyder jo noget på den måde, at det er folk, der ikke lader sig vaccinere og ikke hjælper til med flokimmuniteten. Nogen af dem vil så indirekte komme til at hjælpe alligevel, for hvis de har været smittet, tæller de også statistikken, fordi de er immune. Derfor er det ikke nogen katastrofe, hvis en lille del af befolkningen ikke vil lade sig vaccinere.

Forældre er nemmere at påvirke end skeptikere

Uanset hvad er der grænser for, hvor mange ressourcer man skal poste i at få de sidste fem procent af befolkningen overbevist, mener professor Michael Bang Petersen.

Han anbefaler derfor sundhedsmyndighederne at fokusere mere på vaccination af børn.

Skytset - det vil sige informationsmaterialet og budskaberne om, at vaccinerne er effektive og sikre - bør rettes mod de børns forældre og særligt mod tvivlerne, der ikke har taget endeligt stilling.

- Set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt og et mål om flokimmunitet er der mere perspektiv i at gå efter dem, fordi deres mistillid er mindre end skeptikernes. De er med andre ord mere påvirkelige, siger Michael Bang Petersen.

Jan Pravsgaard Christensen er enig i den betragtning. Han siger, at det er 'rigtigt set' af professorkollegaen, da cirka en tredjedel af forældrene allerede har taget imod tilbuddet og er indrulleret i vaccineprogrammet.

- De sidste to tredjedele (som ikke har taget imod tilbuddet, red.) skyldes sommerferien, og det, at nogen måske er taget lidt på sengen, fordi det kom hurtigere end ventet. Nogen er stadig i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at lade børnene vaccinere, og derfor tror jeg også, at kræfterne er brugt bedre ved at henvende sig til dem, og forklare dem fordele og ulemper ved vaccinationsprogrammet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han tilføjer, at der i øvrigt ikke er noget nyt i, at ikke alle har lyst til at lade sig vaccinere. Sådan har det historisk set altid været, hvilket vi blandt andet har oplevet med børnevaccineprogrammet.

*Opdateret den 3. august 2021 klokken 13.22: Vi har tilføjet ordet 'betinget' i den her sætning, så det fremgår, at vaccinerne kun er betinget godkendte. Læs mere her hos Lægemiddelstyrelsen.

Facebook
Twitter