Professor kalder det 'elefanten i rummet': Hvorfor går det så godt trods genåbning?

Der er forskellige bud på, hvorfor smittetrykket ikke er steget med genåbningen.

Store dele af det danske samfund er nu genåbnet, mens smittetrykket fortsat er lavt. Men hvorfor egentlig? (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Hvorfor går det så godt, som det gør?

Sådan spørger forsker i smittepsykologi Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet nu, hvor store dele af det danske samfund er genåbnet - men hvor smittetrykket fortsat er lavt.

- Det er mærkeligt. Alle vores forståelser af, hvordan en virus fungerer, siger jo, at når vi skaber øget aktivitet i samfundet, og det har vi gjort, vil der også ske øget smittespredning. Men det sker ikke, siger han og kalder det "elefanten i rummet", fordi politikerne i hans øjne ikke for alvor tør tale om det.

Netop usikkerheden om effekterne af de tiltag, der skal dæmme op for smittespredning, bør få en langt mere prominent plads i den offentlige debat - og politikerne skal være mere tydelige om, at vi ikke kender konsekvenserne, lyder det.

- Vi ved ikke, hvad der er de afgørende faktorer, men det er vigtigt i forhold til, hvordan vi videre kan genåbne samfundet. Hvis der er variation i smittetryk, efter om det er sommer eller vinter, kan vi genåbne mere, men hvis det handler om adfærd, skal man nok passe på med at åbne mere for store forsamlinger.

- Der er en masse usikre parametre, der gør, at man må bevæge sig lidt i blinde, når man åbner, siger Michael Bang Petersen, der påpeger, at data fra Aarhus Universitet viser, at folk stadig har en høj grad af opmærksomhed på eksempelvis sundhedsrådene, og at dette kan være en forklaring på det lave smittetryk.

Advarer mod superspredere

For godt en uge siden udkom Statens Serum Institut med en rapport, der gør det klart, at der er så mange ubekendte faktorer forbundet med coronasmitten, at følgerne er svære at forudsige.

Og spørger man eksperterne på området, står det også klart, at der ikke findes en entydig forklaring på, at genåbningen af samfundet ikke umiddelbart kan spores i smittetrykket, men at det er et kludetæppe af forskellige faktorer, der spiller ind.

Ifølge professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet tyder meget for eksempel på, at det fortsat lave smittetryk efter genåbningen af skoler og daginstitutioner kan hænge sammen med, at børn simpelthen ikke er særligt smitsomme.

- Jeg tror, den samlede konklusion er, at børn ikke smitter ret meget. Og i kombination med alle de andre tiltag, man også har gjort i skolerne, har åbningen ikke betydet så meget, som man kunne frygte, siger han.

I forhold til genåbningen af liberale erhverv som restauranter og cafeer og effekten på smittetrykket er det ifølge Allan Randrup Thomsen stadig for tidligt at konkludere noget.

- Det er trods alt relativt få sociale interaktioner, der indgår her. Det tætteste er nok frisører, men ellers er der jo ikke så meget længerevarende tæt kontakt mellem personer.

- I forhold de nye genåbninger tror jeg simpelthen, det er for tidligt at sige noget endnu. Specielt fordi vi ikke har åbnet for de her superspredermiljøer som natklubber og spillesteder. Vi har stadig forsamlingsforbud. Jeg tror, at vi skal otte uger ud i fremtiden, for at vi overhovedet kan sige noget, siger Allan Randrup Thomsen.

Han er særligt skeptisk over for en genåbning af netop natklubber og andre steder, der karakteriseres som superspredere.

- Derfor er jeg meget glad for, at alt det er skubbet i baggrunden, selvom det er dødirriterende og økonomisk belastende. Men det er situationer, der kan betyde rigtig meget, siger professoren.

Op og ned

Rigshospitalet sidder professor i infektionsmedicin Jens Lundgren. Han er overbevist om, at det i fremtiden kommer til at gå op og ned med smittespredningen og læner sig op ad et nyt studie, der har påvist, at solskin slår virus ihjel.

- Når folk er ude, som de er i meget høj grad nu, så er risikoen for at blive smittet nedsat, fremfor i marts. Vi har været heldige og dygtige, men virus er ikke blevet mindre smitsom. Det er kun vores adfærd og solskinnet, der har hjulpet.

- Der vil ske en intensivering af smittespredningen senere på året. Det kommer til at ske i alle lande. Det kommer til at gå op og ned. Nogle gange vil der være få tilfælde, og så kommer der flere igen. Men det afhænger af folks sociale adfærd, det er jeg ked af at sige, siger Jens Lundgren.

Han forventer dog ikke, at vi kommer til at stå i en situation, hvor det er nødvendigt at lukke samfundet helt ned igen, som det skete 11. marts.

- Det skulle forhåbentligt ikke være nødvendigt. Vi ved mere i dag om, hvordan vi skal agere. Der var jo ikke nogen testning af befolkningen op til 11. marts. Det eneste, vi fokuserede på, var hjemvendte skiturister, så vi fangede slet ikke smittespredningen fra de folk, der havde været ude at rejse andre steder. Det ville vi gøre nu, siger Jens Lundgren.

I Statens Serum Institut er de også meget varsomme med at konkludere på effekterne af genåbningen af samfundet endnu. Ifølge Tyra Grove Krause, der er afdelingschef ved Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, kan der gå op mod tre eller fire uger.

Men hun er enig i, at det er sandsynligt, at coronavirus får bedre betingelser i vinterhalvåret, hvor mennesker opholder sig mere indendørs.

- Nu har vi de redskaber, vi kan bruge. Derfor vil vi kunne reagere i tide, hvis antallet af smittede stiger, så vi kan undgå at få en større anden bølge. Men er vi bare ligeglade og lader virus rase ud, så kan bølgen godt blive stor, da langt størstedelen af befolkningen endnu ikke har været smittet, siger Tyra Grove Krause.

Hun lægger ikke skjul på, at meget af eksperternes opmærksomhed lige nu er drejet hen imod superspredere og store forsamlinger.

- Det er selvfølgelig i sidste ende politiske beslutninger, men det er rigtigt, at kombinationen af superspredere og store forsamlinger er en farlig cocktail, som kan føre til en genopblussen af smittespredning.

- Derfor er det vigtigt at have smitteopsporingsaktiviterer på plads, så vi kan begrænse spredning fra sådanne begivenheder, siger Tyra Grove Krause.