Professor: Landmænd skal kunne tvinges til at omlægge marker til natur

Lavbundsjord kan give stor gevinst på klimakontoen og skal derfor omlægges.

Lise Murmann Pedersen står på sin mark, der er fyldt med lavbundjord.

Lise Murmann Pedersen sætter foden ned i det mudrede terræn. Ude i horisonten kan hun se ned til Glestrup Sø, der ligger få hundrede meter derfra.

Jorden er våd, og derfor kan det være svært for hende at dyrke landbrug på marken.

- Vi kan ikke komme herned med maskinerne, fordi jorden er våd. De synker simpelthen ned i jorden. Og det gør, at vi ikke kan hente det økonomiske overskud. Vi har en omsætning, men ikke et overskud.

Jorden under hendes fødder er såkaldt lavbundsjord, der engang har været under vand. Derfor har man været nødt til at dræne jorden for overhovedet at kunne dyrke landbrug på marken. Men de drænede marker udleder store mængder CO2.

Landbrug og Fødevarer foreslog af den grund i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening tilbage i februar, at staten skulle skyde 1 milliard kroner i en fond, der skal sørge for, at lavbundsjord bliver omlagt.

Måden det sker på, er, at staten køber lavbundsjorden og omlægger det, så det igen bliver til natur. I stedet får landmændene enten penge eller nyt jord til gengæld.

Noget, der bestemt ikke ville genere Lise Murmann Pedersen:

- Det vil ikke gøre mig noget, det vil egentlig mest være en lettelse.

Skal ikke være frivilligt

I foreslaget bliver der lagt op til, at landmændene selv skal kunne bestemme, om de vil sælge eller bytte jorden.

Men Jørgen E. Olesen, der er professor på institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, frygter, at prisen på jorden kan gå hen og eksplodere, hvis det er sådan, at enkelte lodsejere kan modsætte sig.

- Af hensyn til, at det her ikke skal gå hen og blive meget dyrt for skatteyderne, synes jeg, man skal overveje muligheden for ekspropriation.

Ekspropriation vil sige, at staten har muligheden for at tvinge lodsejerne til at gå af med deres jord mod erstatning.

Jørgen E. Olesen mener, at udtagning af omlægning af lavbundsjord står øverst på listen, når det handler om, hvad landbruget kan bidrage med på klimaområdet, og det risikerer man, at lodsejerne står i vejen for:

- Alternativet er jo ganske enkelt, at lodsejere kan stille sig imod, at vi får lavet store relevante projekter.

Støttepartier: Tvang skal være en mulighed

I den nye regerings politiske aftale mellem Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre kommer partierne ganske kort ind på, at der skal gøres noget ved landbrugsjord:

'En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur', står der i aftalen.

Pia Olesen Dyhr, der er formand for SF, tror, man kan komme langt ad frivillighedens vej, men hun understreger, at de bliver nødt til at have muligheden for ekspropriation med i værktøjskassen, når aftalen skal forhandles på plads:

- Vi kan for eksempel forestille os, at nogle af de her områder skal blive til søer. Og hvis der er én landmand, der har et lille område på få hektarer, kan det obstruere, at et helt område bliver omdannet til sø. Så kan vi blive nødt til at ekspropriere, men jeg håber, vi kan komme afsted med frivillighedens instrumenter.

Pia Olsen Dyhr (SF) mener, at staten skal kunne tvinge landmændende til at sælge deres jord. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Enhedslisten frygter også for, at enkelte landmænd vil kunne spænde ben for at omlægge lavbundsjord:

- Det kan ikke nytte noget, at en enkelt landmand kan ødelægge hele projektet ved ikke at ville være med, mener deres landbrugs- og fødevareordfører Søren Egge Rasmussen.

Tvang ikke nødvendigt

Hos organisationen Landbrug & Fødevarer mener man ikke, at ekspropriation og tvang behøver at komme på tale. Deres oplevelse er, at landmændende er klar til at sælge ud af lavbundsjorden frivilligt:

- Jeg er ærgerlig over, at man så tidligt i processen taler om, at det kan blive nødvendigt at tvinge nogen. For landmændene er faktisk villige til at komme i gang og er meget optaget af den her dagsorden. De venter bare på handling fra politikerne, siger deres administrerende direktør Anne Lawaetz Arhnung.

Anne Lawaetz Arhnung er administrerende direktør for Landbrug og fødevarer. Hun mener, at landmændende er klar til frivilligt at sælge deres jord.

Og det er en holdning, der deles af Socialdemokratiet.

- Jeg mener ikke, at der behøver at være tale om tvang. Derfor er jeg jo glad for, at landbruget har meldt sig selv på banen og er kommet med nogle løsninger, siger fødevareminister Morgens Jensen (S).

Skal være op til den enkelte

Lise Murmann Pedersen er klar til at sælge ud af sin lavbundsjord, men det skal ske frivilligt:

- Jeg er klar, hvis det er frivilligt, jeg vil ikke gøre det, hvis jeg bliver tvunget til det. Jeg kender den her jord bedre end andre gør. Og ja, vi ved hvad det er for noget jord vi kan tjene penge på, og hvad det er for noget, vi ikke kan.

Hun påpeger, at mange landmænd er afhængige af at beholde deres jord, og derfor skal de ikke tvinges til at sælge den.

I stedet skal man tilbyde landmændende den rigtige pris og få dem overbevist om, at det kan gøres til en forretning for dem.

- Jeg mener, at der skal sættes en grundlæggende hektarpris, og så skal man vurdere jorden derud fra, slutter Lise Murmann Pedersen.

Facebook
Twitter