Vi er helt oppe i toppen.

I sygdommenes hierarki er det svært at slå kræft - for den er spektakulær og rammer ofte tilfældigt, og både voksne og børn.

Professor Kristian Larsen sidder på sit kontor ikke langt fra Rigshospitalet, hvor han sammen med lektor Anette Hindhede har forsket i forskellige sygdommes status.

En række af landets mest erfarne kirurger og cheflæger har taget bladet fra munden og kræver nu et opgør med nogle af de rettigheder, kræftpatienter har fået i de senere år.

Men de er oppe mod stærke kræfter, påpeger Kristian Larsen.

- Set fra et sundhedssociologisk perspektiv er kræft en slags storesøster, en sygdommens dronning. Men når sygehusvæsenet skranter, så ser vi udfordringerne, og hvor mange ressourcer kræftbehandlingen trækker til sig. Det kommer i det store billede andre sygdomme til last, siger han.

'Op ad bakke at reagere mod'

Ifølge professoren hænger sundhedsvæsenets store fokus på kræft sammen med dens høje placering i det såkaldte sygdomshierarki samtidig med, at kræftpatienter har et meget stærkt talerør i form af Kræftens Bekæmpelse.

Og så er kræftsygdomme ifølge professoren spektakulære - og det opfattes heller ikke sådan, at det er ens egen skyld, hvis man får kræft.

- Den er også dødelig og i mindre grad tabuiseret. Desuden er det prestigefyldt set fra sundhedspersoners ståsted at beskæftige sig med kræft, siger Kristian Larsen.

Derfor er det også svært at få ændret i kræftpatienters rettigheder, som en række kirurger og læger ellers gerne vil have, vurderer professoren.

- Kræft pynter sig måske ikke med lånte fjer, men den pynter sig med fjer fra fordums tid. Fik man kræft for 30 år siden, var det tæt på en dødsdom. I dag er det noget helt andet.

- Kræft dækker over mange grader af alvorlighed. Nogle dør ikke af, men med deres kræft. Men det tænker vi ikke over. Det er op ad bakke at reagere mod det her, men det er vigtigt at diskutere det. Og problemet i problemet er ikke, at kræft får opmærksomhed, men at sundhedsvæsenet er udsultet, siger Kristian Larsen.

Store muskler i Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse anses for at være den nok den mest magtfulde patientforening herhjemme med sine mere end 400.000 medlemmer.

For få uger siden kulminerede flere dages kræftkampagne på TV2 med tv-showet 'Knæk Cancer - et show for sagen' i bedste sendetid. 113.058.190 kroner blev samlet ind til kræftsagen.

Professor Kristian Larsen siger, at Kræftens Bekæmpelse som forening selvfølgelig lukrerer på den store opmærksomhed, kræft får - og at det kommer til at skygge for andre sygdommes jagt på opmærksomhed.

- De får et tv-show i bedste sendetid. Men hvis man er optaget af for eksempel multisyge eller psykiatrien, er det frustrerende. Ud fra et retfærdighedsperspektiv er det ikke rimeligt, at nogle diagnosegrupper får den særlige opmærksomhed i forhold til behandling, forskning og foretræde. Det virker ikke fair, siger han.

Men 16.000 danskere dør hvert år af kræft, og der kommer 46.000 nye kræfttilfælde årligt. Så det er vel fair, at kræft fylder meget i vores sundhedsvæsen?

- Ja, og der er intet problem i at have en stærk patientforening og en sygdom, man vil behandle godt, men når der er knappe ressourcer, udstilles kampen med andre sygdomme, siger Kristian Larsen.

I Kræftens Bekæmpelse afviser administrerende direktør Jesper Fisker, at de som patientforening har vokset sig for store og gør det svært for mindre patientforeninger at trænge igennem med deres budskaber i det offentlige rum.

- Det påhviler os som en stor organisation også at lave ting, som er relevante for andre sygdomme. Vi tager for eksempel initiativer omkring ulighed i sundhed, forebyggende indsatser og hele området for senfølger. Det går ud på at få et bedre sundhedsvæsen til gavn for alle patienter, uanset diagnosegruppe, siger Jesper Fisker.