En coronavaccine, som Oxford Universitet i England er med til at udvikle, er umiddelbart uden alvorlige bivirkninger, og den udløser en respons i immunsystemet.

Det viser testresultaterne, der i dag blev offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet.

En besked, der har skabt begejstring helt op i toppen af den politiske pyramide i Storbritannien:

- Det er meget positive nyheder. Et stort skulderklap til vores forrygende, verdensførende videnskabsfolk og forskere, skrev premierminister Boris Johnson på Twitter.

I samme ombæring tilføjede han dog et forbehold, for intet er endnu sikkert for så vidt angår vaccinens effekt, og mange flere studier venter forude, skrev han videre.

Et forbehold, som han gør klogt i at tage.

For selvom det tiltrækker sig verdens opmærksomhed, hver gang en vaccine mod coronavirusset gør fremskridt, så venter den hårdeste etape forude.

- Vi er tættere på, men stadig langt fra målet, siger Thomas Benfield, der er professor og overlæge på Hvidovre Hospital.

Forhindrer den covid-19?

Han forstår godt, at de fleste hungrer efter nyheden om, at det afgørende våben i kampen mod covid-19 snart ligger klar i petriskålen, men maner alligevel til besindighed.

- Det er endnu ikke vist, at vaccinen beskytter vaccinemodtagerne mod at blive syge. En ting er, at man i laboratoriet kan måle, at forsøgspersonen responderer på at få vaccinen, men det er ikke det samme, som at responsen er beskyttende, forklarer han.

I de første forsøg, der er foretaget på 1.077 personer, har den øget immunforsvarets niveauer af både antistoffer og T-celler, som angriber virusset, oplyser forskerne.

Selvom det lyder lovende, er det dog langt fra ensbetydende med, at vaccinen kan stemples som en succes på nuværende tidspunkt.

- Det viser, at den er sikker at give til forsøgspersoner, og at den gør det, man kan forvente af en vaccine; altså at den sætter gang i immunsystemet hos dem, der har fået den, men det er endnu ikke vist, at den beskytter vaccinemodtagerne mod at blive syge, siger Thomas Benfield.

Stor opgave forude

Alle nye vacciner skal igennem tre faser, før de er klar til at blive sat i produktion.

I den første fase afprøves den på en lille gruppe frivillige. I den anden, et såkaldt 'dosisstudie', afprøver man forskellige doser for at finde den optimale koncentration.

Og det er der, forskerne på Oxford Universitet står lige nu. På kanten til fase 3, der er den suverænt mest omfattende.

Der befinder de sig ikke alene, for også amerikanske og kinesiske forskere har for nylig publiceret lignende resultater for de vacciner, de har under udvikling, skriver BBC.

- Så nu skal undersøgelserne op på et niveau, hvor de involverer 10.000 eller 20.000 testpersoner, før man kan komme til et ordentligt resultat, fortæller Thomas Benfield.

Udover de mange mennesker, der skal indrulleres, skal det også foregå i et samfund, hvor der er et smittetryk af en vis styrke.

Derfor vil Oxford-holdet lave store test i både USA, Brasilien og Sydafrika, mens Danmark, der ellers også har meldt sig som muligt testland, nok bliver forbigået i første omgang.

Samarbejde i fase 3

Mens udviklingen af tre vacciner nu bevæger sig ind i fase tre, er der på verdensplan stadig yderligere 20 forsøg i fase 1 og 2, og 140 forsøg der arbejder på at komme dertil.

Og lige nu er det verdensomspændende vaccinekapløb formentlig en fordel, vurderer Thomas Benfield.

- Fordelen ved, at mange forskellige vacciner testes, er, at det øger chancen for, at man tidligt finder en, der virker, siger han.

Men at der er mange om buddet, forbliver ikke nødvendigvis en fordel.

- Når man når til fase 3, så er det måske nok en fordel, at man gik sammen og udvalgte kandidater, fordi man så hurtigere kunne få afprøvet, om det reelt er dem, vi skal gå videre med.

- På den måde bliver det mere effektivt, end at alle prøver at gøre det samme på en gang, så de i sidste ende måske ender i konkurrence om forsøgsdeltagere og forsøgssteder, siger Thomas Benfield.