Professor om dumperisiko i 0. klasse: Lad børnene få et ekstra år i børnehaven

Kommunerne skal være bedre til at hjælpe børn, som ikke kan dansk, mener forsker og forening.

Skoler med mange elever fra udsatte boligområder skal indføre sprogprøver. En af dem er Tingbjerg Skole i København. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Fra sommerferien risikerer nogle børn at skulle gå et ekstra år i børnehaveklassen, hvis de ikke er gode til dansk.

Årsagen er de sprogprøver, som indføres på skoler med en stor andel børn fra særligt udsatte boligområder. Prøverne skal bestås, hvis børnene skal rykke op i 1. klasse.

Stopprøver er ikke den bedste måde at hjælpe børnene med at lære dansk, mener Børnehaveklasseforeningen og en professor i småbørnspædagogik.

De anbefaler i stedet, at kommunerne lader flere børn få udsat skolestart.

- Det ville absolut være bedre for børnene at vente et år i børnehaven, og at der i løbet af det år blev arbejdet målrettet på deres sproglige udvikling, siger Pia Jessen, der er formand for Børnehaveklasseforeningen – en organisation for blandt andet børnehaveklasseledere.

Om sprogprøverne

  • Sprogprøverne indføres som led i regeringens strategi mod parallelsamfund og består af 24 obligatoriske og én frivillig prøve.

  • Prøverne er målrettet skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste.

  • Ifølge et tidligere estimat fra ministeriet, der ventes opdateret, vil 150 til 240 børn dumpe børnehaveklassen på grund af prøverne.

  • Kilder: Regeringsudspillet "Ét Danmark uden parallelsamfund" og Undervisningsministeriet

I Danmark skal børn begynde i børnehaveklasse, det år de fylder seks. Ønsker forældre at få udsat skolestarten, skal de søge om dispensation fra kommunerne.

Det kan være svært at få tilladelse til skoleudsættelse, siger professor emeritus i småbørnspædagogik Stig Broström fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Han mener, at reglen om en fast alder ved skolestart helt skal kasseres.

- Hvis børnene ikke kan dansk, får de ikke det udbytte af børnehaveklassen, de skal have, og så skal de have skoleudsættelse, siger han.

- En kommunal uduelighed

22 skoler har i år testet stopprøverne.

DR Nyheder har fulgt forløbet på Tingbjerg Skole i København, hvor lærerne gennem ugentlige sproglege, øvelser og inddragelse af forældrene forsøger at forbedre elevernes danskkundskaber.

I den seneste opgørelse fra Tingbjerg Skole ville 12 af skolens 70 børnehaveklasseelever stå til et ekstra år i 0. klasse, hvis prøven var trådt i kraft, fordi de har massive sprogproblemer.

Den slags skal kommunerne opdage før skolestart – uanset om børnene har gået i daginstitution eller hjemme hos deres mor – understreger Stig Broström.

- Det er spørgsmålet, om kommunerne overhovedet klarer den opgave. Det er, som om familier kan gå under radaren og slet ikke bliver opdaget, før børnene kommer i skole, siger han.

- Der er åbenbart noget, jeg nærmest vil kalde en kommunal uduelighed.

Sprogkurser for børn

Pia Jessen fra Børnehaveklasseforeningen er enig i, at kommunerne skal sætte ind længe før skolestart.

Gerne ved at tilbyde sprogkurser til de børn, der har brug for det, foreslår hun:

- I Danmark har vi ikke tradition for at kræve og tvinge nogen til noget, men spørgsmålet er, om vi ikke kunne skabe noget mere motivation og sige, at børnene skal passes, når deres forældre er i sprogskole, og i det tidsrum kan vi så lige så godt tilbyde børn noget sprogstimulering.

I videoen herunder kan du møde seksårige Hakim Biari, der er blevet sprogtestet på Tingbjerg Skole i år.

KL: Vi er optaget af sprogarbejde

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men er blevet forelagt kritikken og forslagene.

Kontorchef for KL's børne- og folkeskolekontor Peter Pannula Toft skriver til DR Nyheder, at KL og kommunerne er "optaget af sprogarbejde både i dagtilbud og skole".

- Mange steder arbejdes der målrettet i dagtilbud med at sikre tosprogede børns sproglige udvikling, ligesom det er en del af arbejdet med de pædagogiske læreplaner at udvikle alle børns sprog. Det fokus fortsætter i skolen, skriver kontorchefen.

Det fremgår ikke af svaret, hvad KL synes om forslaget om at skoleudsætte flere børn.

Facebook
Twitter