Professor om genåbning af Danmark: Der mangler styring

Smittespredning risikerer at løbe løbsk, advarer professor i virologi.

De zoologiske haver i København, Aalborg, Odense og Givskud åbner for besøgende fra den 1. maj. Men man kommer ikke til at stå tæt, sådan som man kunne engang (Arkivfoto fra Aalborg Zoo) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Den gradvise genåbning af samfundet er i gang, og senest har flere forlystelsesparker og zoologiske haver meldt ud, at de vil åbne portene i maj måned.

Men måske går det hele lidt for hurtigt.

Det mener professor i virologi Allan Randrup Thomsen.

- Jeg bliver en lille smule nervøs for, om man virkelig har styr på, præcis hvad de ting, man nu begynder at åbne, betyder i det samlede billede.

Drypvise udmeldinger

De zoologiske haver i København, Aalborg, Odense og Givskud åbner for besøgende fra den 1. maj. I Tivoli satser man på at åbne den 11. maj, Djurs Sommerland vil åbne den 20. maj og Fårup Sommerland den 21. maj.

Dyreparkerne og forlystelsesparkerne mener, at de kan åbne ved at holde folk forsvarligt adskilt. I Zoo i København vil der være mindst fire kvadratmeter tilgængeligt gulvareal per gæst. I Tivoli regner de med ti kvadratmeter. Og så gælder det om at spritte af, at holde afstand og så vidt muligt undgå køer ved blandt andet at lade folk booke tider til indgang og til forlystelser.

Men selvom de mener, at de kan følge myndighedernes anvisninger, mener Allan Randrup Thomsen, at der mangler en overordnet plan for genåbningen.

- Nu får vi ligesom nogle drypvise udmeldinger om, at nu kan forlystelsesparker åbne op, nu kan zoologiske haver åbne op.

- Jeg vil gerne tilbage til en klart styret proces, hvor man kunne forklare folk, at nu åbner vi det her op, og så måler vi på resultatet, og så ser vi, hvad der er plads til næste gang, siger han.

Burde vente

I sidste uge åbnede institutionerne og de mindste skoleklasser, og nu følger de liberale erhverv trop. Og vi ved ikke endnu, hvilken effekt det får, mener Allan Randrup Thomsen.

For selvom Statens Serum Institut har matematiske modelberegninger, så venter vi stadig på resultaterne fra virkeligheden.

- Samlet set har vi allerede åbnet op for ting, som vi med stor sandsynlighed kan sige, vil øge smittespredningen. Så synes jeg bare, at vi lige skal give os selv og samfundet tid til at vente og se, hvad det betyder, sådan så det ikke løber fra os.

- Vi har jo reelt ikke ret meget overblik over smittespredningen ude i det danske samfund, for vi har endnu ikke fået implementeret den teststrategi, vi også går og venter på, siger han.

Direkte og indirekte effekt

Allan Randrup Thomsen frygter både en direkte og en indirekte effekt af, at samfundet begynder at åbne mere og mere op.

Den direkte effekt er, at smitten kan sprede sig hurtigt fra få mennesker til mange mennesker. Det så vi, da relativt få skiturister tog virusset med hjem til Danmark. Virusset har ikke ændret sig siden dengang.

Men det har folk muligvis.

Den indirekte effekt af genåbningen er, at befolkningen begynder at tage den mere med ro og slække på Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at der den 22. marts var 77 procent af de adspurgte, der vaskede eller sprittede hænder mere end 10 gange om dagen, mens det den 12. april drejede sig om 63 procent.

- Jeg kan frygte, at der er en psykologisk udvikling i gang, hvor danskerne begynder at tro, at nu har vi et normalt samfund. Og det øger også presset på myndighederne for at åbne op. Hvis der ikke er en overordnet styrende beslutning bag, så begynder man at åbne op på det ene og det andet område uden egentlig at have overblik over, hvad det er, man gør, siger han.

- Jeg ved godt, at nogle af dem, som ser primært på økonomien, vil sige, at jeg er for konservativ i min indstilling. Men det er jeg altså ud fra den frygt, jeg har for, at det her virus har et meget højt infektionspotentiale. Og derfor, hvis vi ikke passer på, kan det løbe fra os.