Professor: Præster har religiøse kvabbabbelser

Det var direkte ulovligt da en præst i Aalborg afviste at begrave en homoseksuel, det slår professor i kirkeret fast, der er rystet over sagen.

Ifølge en professor i kirkeret virker det til, at nogle præster i den danske folkekkirke har alvorlige religiøse kvabbabelser over homosekuelle. (© DR)

Det var direkte retsstridigt, da en præst fra fra Aalborg stift afviste at begrave en homoseksuel, det slår professor i kirkeret ved Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen fast.

- Det ganske enkelt ikke lovligt at afvise at begrave et medlem af folkekirken, siger Lisbet Christoffersen til DR Nyheder.

Den pågældende sognepræst har efterfølgende forklaret, at det var 'en tanketorsk' i forlængelse af debatten om præsters fritagelse for vielse af homoseksuelle.

Men det gør ingen forskel i forhold til lovbruddet, slår professor Lisbet Christoffersen fast.

- Der er øjensynligt en række præster i den danske folkekirke der har religiøse kvabbabbelser i forhold til homoseksuelle, mener hun.

- Og der må man bare slå firkantet fast, at det er fuldtændig irrellevant i forhold til forpligtelsen til at begrave sognets beboere, siger Lisbet Christoffersen.

Alle begravelser skal anmeldes

- Præster har pligt til at begrave alle medlemmer af folkekirken, og den pågældende præst skal være meget taknemmelig, hvis sagen kun ender med en tjenestelig påtale fra ansættelsesmyndigheden, mener Lisbet Christoffersen, der aldrig nogensinde har hørt om lignende sager.Kan præster afvise at stå for en begravelse, hvis ikke den afdøde var medlem af folkekirken?- Alle begravelser skal anmeldes til sognepræsterne - også selvom vedkommende ikke var medlem af folkekirken, siger Lisbet Christoffersen og fortsætter:

- Alle danskere, også de, der ikke er medlemmer af folkekirken, har retskrav på at blive begravet på kirkegården og benytte sig af kirkebygningen og kapellet, siger hun til DR Nyheder.

Men præsten kan godt afvise at afholde begravelsen?Ved ikke-medlemmer kan præsten godt vælge ikke at medvirke. Det har de ingen pligt til, og de behøver ikke komme med en begrundelse, siger Lisbet Christoffersen.Religiøs betjening- Men ofte vil det afhænge af den konkrete situation. Er de efterladte f.eks. medlem af folkekirken vil præsten ofte stå for begravelsen alligevel, lyder det fra Lisbet Christoffersen.

Hun forklarer, at i det tilfælde, at vedkommende var medlem af et andet trossamfund, så henviser præsten til dem, og så er det der, de efterladte får deres relgiøse betjening, siger hun.

- Men de har stadig retskrav på at benytte sig af kapel og kirkebygningen, lyder det fra professoren.