Professor: Slagsmål om forbudte hunde kan afgøres med dna-database

Københavns Universitet kan godt lave en database, så afgørelserne bliver mere sikre. Men det koster penge.

Politiet har ifølge TV2 Fyn aflivet 569 hunde, siden hundeloven trådte i kraft i 2010. Her ses hunden Marley, som nu skal aflives.

Når politiet afgør, om en borgers hund tilhører en forbudt hunderace, er der som oftest tale om 'påstand mod påstand'.

Borgeren siger, at hunden er lovlig, mens politiet siger det modsatte.

Men dna-analyse er den eneste sikre metode til at afgøre, om en hund er ulovlig og derfor skal aflives.

Sådan siger Merete Fredholm, der er professor i husdyrgenetik på Københavns Universitet.

- Mit eneste budskab er, at det eneste endegyldige bevis for, hvad en blandingshund består af, det er at lave en dna-analyse, siger hun.

Udmeldingen kommer, efter at Østre Landsret i dag har bakket op om Fyns Politi og Rigspolitiet, som har vurderet, at de to hunde Frigg og Marley skal aflives, fordi de tilhører den forbudte hunderace Amerikansk Staffordshire Terrier.

Det er sket ved at besigtige hundene.

Ejerne mener, at hunde er lovlige blandingshunde med noget labrador-hund i sig, men har ikke stamtavler på hundene.

Ifølge Merete Fredholm ville en dna-database koste omkring 500.000 kroner at etablere.

Det meddelte Københavns Universitet Fødevarestyrelsen tilbage i 2010, da hundelovens forbud mod 13 hunderacer blev indført.

Dengang spurgte Fødevarestyrelsen nemlig, om Københavns Universitet kunne etablere nogle metoder, så man kunne gå ind og afklare de her sager.

Men selvom Københavns Universitet svarede, at det godt kunne etablere databasen med dna fra for eksempel de hunde, der er forbudt, så hørte universitetet ikke mere.

- Så gik det bare i stå, siger Merete Fredholm.