Professor studser over dronningens påstand i nytårstale: 'Det er ikke rigtigt, at klimaet har det bedre'

Coronanedlukninger har betydet en reduktion i CO2 på omkring fem procent, siger forsker.

På årets sidste dag holder Hendes Majestæt Dronningen sin traditionsrige nytårstale, hvor hun blandt andet sagde, at klimaet har fået det bedre under krisen – (foto Keld Navntoft/Kongehuset) (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Som forventet var dronningens nytårstale præget af coronaepidemien i år. Men der var også plads til et par lyspunkter fra året i talen.

Blandt andet sagde dronningen, at klimaet har fået en velfortjent pause det seneste år.

- Klimaet har fået det bedre under krisen – det er værd at lægge mærke til, og det er vigtigt, at vi fortsat passer godt på naturen, lød det fra dronningen i nytårstalen.

Men den udlægning kan professor i klimamodellering ved Aarhus Universitet Peter Langen ikke helt genkende.

- Det studsede jeg over, for det er faktisk ikke helt rigtigt, at klimaet har fået det bedre.

For selvom det ifølge ham er rigtigt, at luftkvaliteten er væsentlig forbedret under coronanedlukningen, så har klimaet bredt set ikke fået det bedre, siger han.

- Klimaet, der er vejret over lang tid, der kan vi ikke se nogen mærkbar effekt af de nedlukninger, der har været under corona. Det er simpelthen for lidt og for kortvarigt.

Der skal meget mere til

Coronanedlukningerne har betydet mindre kuldioxid i luften, fordi der er blevet produceret mindre, fløjet mindre og kørt mindre på vejene.

- Det har givet et fald i CO2-udledningerne i omegnen af fem procent lavere i 2020, end det ellers ville have været, hvis det ikke havde været for corona.

Klimaforskeren forklarer, at CO2 har en levetid i atmosfæren på flere hundrede år. Derfor skal der meget mere end en nedlukning i et par måneder eller et år til at kunne se forbedringerne på klimaet.

- For at få en målbar effekt af en nedlukning skal man have en reduktion i CO2-udledningen, der varer i årtier. Ellers rykker det ikke noget.

Og det er altså bare for at kunne måle en forskel i CO2-koncentrationen i luften. Hvis man vil se en effekt på temperaturstigningen, så skal der endnu mere CO2-reduktion til.

- Det er lidt ligesom at stå ved roret i en supertanker og give et lille ryk. Det ændrer ikke noget ved kursen. Du skal hive kraftigt i det her ror, og du skal blive ved med at hive i mange år, før det for alvor betyder noget for klimaet på lang sigt.

Langt til Parisaftalen

Men for for eksempel at nå Parisaftalens mål med at begrænse stigningen til 1,5-2 grader sammenlignet med niveauet før den industrielle tidsalder, så skal der mere til.

- Det kræver, at vi sænker udledningen med cirka fem procent om året. Næste år skal vi så finde yderligere fem procent. Vi skal ikke bare fastholde det corona-niveau, vi er nede på - vi skal finde yderligere fem procent år efter. Det gælder alle årene.

- Så på den måde er de store indgreb, der har været i 2020, nærmest forsvindende små i forhold til de enorme omstillinger, der skal til for for alvor at få rykket os i retningen af Parisaftalen, siger Peter Langen.

Ovenstående melding er lige til at blive slukøret af - for det var jo et af dronningens lys i mørket. Men én positiv ting kan vi da tage med os, mener professoren.

- Det viser jo, at når det for alvor brænder på, så er vi parate og i stand til at foretage kæmpe omvæltninger. Og det er noget, vi skal bære med os fremover for at nå i mål med Parisaftalen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter