Professor: Vi behandler livsstilssygdomme som et brækket ben, der kan heles på få uger

Professor i rehabilitering på Københavns Universitet, Henning Langberg, langer ud efter strukturen i det danske sundhedsvæsen, som han mener, svigter de svageste i samfundet.

I fremtiden kommer flere og flere danskere til at leve med en kronisk sygdom, blandt andet fordi danskerne lever længere. Og det har store omkostninger både for den enkelte og samfundet.

En af de kroniske sygdomme, som er i voldsom vækst, er diabetes. I 2015 havde 321.000 danskere fået konstateret diabetes, og det koster årligt det danske samfund 31,8 milliarder kroner. Men Diabetesforeningen forudsiger, at mere end 600.000 danskere har fået stillet diagnosen i 2025, og det vil koste 60 milliarder kroner årligt – altså, knap en fordobling i udgifter på ti år.

Taber de svageste

Netop derfor er det bydende nødvendigt at behandle patienter med livsstilssygdomme og kroniske sygdomme så effektivt som muligt. Men ifølge professor i rehabilitering på Københavns Universitet, Henning Langberg, er rehabiliteringen ikke effektiv nok – især ikke over for de svageste i samfundet.

Til daglig leder han forskningsenheden CopenRehab, hvor han forsker i rehabilitering, der skal hjælpe borgere med eksempelvis KOL, hjertekar-sygdomme eller type 2-diabetes til at få en sundere livsstil.

Han efterlyser en behandling, som tager mere hensyn til den enkelte patients behov.

- Vi behandler livsstilssygdomme som et brækket ben, der kan kureres på nogle få uger. Det er ganske enkelt ikke nok til at hjælpe de svageste borgere med at håndtere deres sygdom, siger han og fortsætter:

- Det kan være en af grundene til, at vi netop taber de svageste, der af gode grunde ikke har overskud til selv at tage et initiativ i forhold til deres sundhed. Det er katastrofalt for de borgere, der bliver ladt i stikken, men også for samfundet, for det er her, vi virkelig kan hente en økonomisk effekt, siger Henning Langberg.

Forskelsbehandling nødvendig

Typisk bliver eksempelvis KOL og diabetes-patienter tilbudt et rehabiliteringsforløb i 8-12 uger, hvorefter det derfra er op til den enkelte patient at holde fast i en sundere livsstil. Og i den situation er der stor risiko for, at de mindst velstillede falder tilbage til dagligdagens usunde vaner.

- Også her kommer de svageste borgere i klemme. De magter ikke selv at holde fast i en sundere livsstil. Det kræver overskud at prioritere sundhed, og det er svært, når man slås med mange andre ting i livet, siger Henning Langberg.

Han foreslår at rehabiliteringsindsatsen gøres mere individuel – for kun på den måde får alle patienter en lige behandling.

- Der er behov for at brede viften af muligheder ud, så tilbuddene i langt højere grad kan skræddersys til den enkeltes behov, miljø og hverdag. Hypotesen er, at en lettere adgang til rehabilitering i høj grad vil gavne de svageste borgere, hvor selv små ændringer i livsstilen kan have en stor sundhedsmæssig effekt, siger Henning Langberg.

Ikke råd til at lade være

Hos Diabetesforeningen er man enig i, at der vil være en økonomisk besparelse i at individualiserer behandlingen af især de mindst velstillede patienter, som oftest også har flere sygdomme og komplikationer.

Et Phd-studie fra Syddansk Universitet, der er baseret på 320.000 danske diabetikere, fastslår, at de 25 procent af diabetespatienterne med flest komplikationer står for 57 procent af de samlede udgifter.

Samtidig koster patienter med svære komplikationer tolv gange så meget i behandling end patienter uden komplikationer til deres diabetes.

- Det er altafgørende, at vi gør langt mere for denne patientgruppe. Ikke mindst i forhold til samfundsøkonomien, da størstedelen af udgifterne går til de relativt få, der har det vanskeligst. Vi har ikke råd til at lade være, siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard.

Andet afsnit af DR dokumentarserien ’En syg forskel’ bliver sendt på DR1 mandag aften klokken 20.45.

Facebook
Twitter