Professorer uenige om, hvorvidt brandstiftelse på testcenter vil give forhøjet straf

Hærværk og brandstiftelse står ikke direkte nævnt i omstridt corona-bestemmelse.

Politi, teknikere og hunde var massivt til stede ved et testcenter i Ballerup i dag. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Politiet har i dag været massivt til stede i Ballerup med både hunde, betjente og teknikere, efter en eller flere gerningsmænd i nat forsøgte at sætte ild på et corona-testcenter på Energivej.

Det fortæller chefpolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi Knud Stadsgaard.

- Det, vi kan se, og det er blandt andet derfor, at vi tager det her meget alvorligt, er, at det ligner et forsøg på forsætlig brandstiftelse, siger han til DR Nyheder og uddyber:

- Det tyder på, at man har kastet fire flasker med brandbar væske mod centeret. Det har sat ild til væsken, men det ser ud til, at den er gået ud af sig selv.

Han lægger ikke skjul på, at Københavns Vestegns Politi står med en meget alvorlig sag.

- Det skal være trygt og sikkert at lade sig teste og vaccinere som borger, siger han.

Justitsminister Nick Hækkerup understreger, at folk trygt skal kunne bruge landets testcentre. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Og sagens alvor bliver yderligere understreget af landets justitsminister, Nick Hækkerup, i et skriftligt svar til DR Nyheder.

- Jeg ser med stor alvor på sagen, som politiet nu efterforsker, og jeg kan forstå, at politiet har skærpet sikkerheden omkring test- og vaccinationscentrene. Det er jeg meget tilfreds med, for vi skal fortsat kunne være trygge ved at gøre brug af de mange testcentre, der nu er etableret over hele landet.

Strafferammen for coronarelateret kriminalitet er blevet heftigt debatteret, efter en 30-årig kvinde fik to års fængsel for opfordre til vold under en Men in Black-demonstration. Normalt ville straffen lyde på et år, men på grund af strafskærpelserne i den særlige corona-paragraf, paragraf 81d, blev den altså fordoblet. Kvinden har anket dommen.

Billeder fra Men in Black-demonstrationen 9.januar.

  • Der var voldsomme optøjer og tale om en stor politiforretning, da gruppen Men in Black lavede en demonstration på Rådhuspladsen i København den 9. januar. Flere betjente kom til skade. Se flere billeder ved at klikke til højre her. (Foto: Philip Davali © Scanpix)
  • Police and protesters during an anti-lockdown protest in Copenhagen, Denmark, January 9, 2021. A 30 year old woman and mother of two (not pictured) was on Friday, February 12 sentenced to two years in prison for inciting to violence during a speech in the beginning of the anti-lockdown protest on January 9. During her speech she encouraged the protesters to 'destroy the city in a non-violent way'. . (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)
  • En gruppe, der kalder sig "Men in Black" demonstrerer på Rådhuspladsen og videre ud i gaderne i København lørdag den 9. januar 2020. "Frihed for Danmark - vi har fået nok" bliver der råbt fra deltagerne. Demonstrationen forsøgte at gå til Christiansborg, men blev bremset og opløst af politiet.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)
  • Police and protesters during an anti-lockdown protest in Copenhagen, Denmark, January 9, 2021. A 30 year old woman and mother of two (not pictured) was on Friday, February 12 sentenced to two years in prison for inciting to violence during a speech in the beginning of the anti-lockdown protest on January 9. During her speech she encouraged the protesters to 'destroy the city in a non-violent way'. . (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)
  • A group of demonstrators who call themselves "Men in Black demonstrate at the town hall square and in the sidestreets leading to the square in Copenhagen on saturday january 9th. 2020. Chating "Freedom for Denmark- We've had enough" protesting against covid-19 restrictions. The demonstration aimed to walk to the government building Christiansborg but the demonstration was dissolved by the police and 18 people were arrested. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)
1 / 5

Gerningsmænd får næppe hævet straffen

Det bliver dog ikke tilfældet for den eller de gerningsmænd, der i nat formentlig angreb testcenteret med flasker med brandbar væske, vurderer juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.

- Brandstiftelse er ikke omfattet af paragraf 81d. Det er hærværk heller ikke, så jeg har svært ved at se, hvordan gerningsmanden eller gerningsmændene skulle kunne få hævet straffen efter corona-bestemmelsen, siger han.

Han understreger, at han i det hele taget er skeptisk overfor de mange strafskærpelser, men at manglen på brandstiftelse og hærværk i paragrafen ikke gør det bedre.

- Jeg kan ikke se den store logik i, hvad man har valgt at kunne straffe hårdere med paragraf 81d, siger Sten Schaumburg-Müller.

Uenighed om skærpet straf

Professor Eva Smith er dog ikke helt enig i Schaumburg-Müllers udlægning. Der er nemlig indført en slags helgardering i den omstridte coronaparagraf.

- I paragraffen står der i styk fire, at hvis der er tale om andre forbrydelser, som ikke er nævnt i loven, men også har forbindelse til covid-19, så skal det betragtes som en skærpende omstændighed, siger hun og fortsætter:

- Det er en slags opsamlingsbestemmelse, der skal kunne bruges, hvis der er nogen, man har glemt.

Tror du, at hvem end der står bag vil kunne få en skærpet straf?

- Jeg vil da tro, at man skærper straffen med hjemmel i styk fire i paragraf 81d. Det er et testcenter, så det er meget tydeligt, at det har med epidemien at gøre, siger Eva Smith.

Det er gået for hurtigt

Corona-paragraffen blev hastebehandlet og vedtaget den 2. april 2020 - altså mindre end en måned efter, at landet for første gang lukkede ned på grund af corona. Og den korte behandlingstid er problematisk, mener Sten Schaumburg-Müller.

- Jeg synes, det ser ud til, at denne her lov er vedtaget for hurtigt, og det viser sig jo også nu, at det måske ikke er alle folketingspolitikere, der helt har vidst, hvad de stemte for, siger han.

Loven var oprindeligt mestendels møntet på økonomisk svindel med hjælpepakker og tyveri af værnemidler. Derfor forstår juraprofessoren ikke, hvorfor så mange andre lovovertrædelser skulle kunne give den skærpede straf.

- Jeg har forståelse for, at man i en hastesituation bliver nødt til at gøre noget, men der er jo relativt mange overtrædelser, der kan strafforhøjes med den her lov. Der skulle man have nøjedes med at hastenehandle de mest akutte og så senere have tilføjet resten uden at hastebehandle dem, afslutter han.

Der var ingen personer på området, da det formodede angreb på testcenteret skete, siger Københavns Vestegns Politi.

Opdateret klokken 18.49 med kommentar fra juraekspert Eva Smith. Rubrikken er i den forbindelse ændret.

FacebookTwitter