Prorektor: Kritik af uddannelser er voldsomt blæst op

Det giver ikke altid mening at undersøge uddannelser ud fra deres relevans for arbejdsmarkedet, fordi det skifter fra år til år, mener prorektor.

Danmarks Akkrediteringsinstitution har undersøgt 99 nye uddannelser og 331 eksisterende uddannelser, som er blevet godkendt fra 2010-2012. 46 procent af uddannelserne har ikke relevans for arbejdsmarkedet, lyder konklusionen. (© Colourbox)

Alt for mange studerende ender med at uddanne sig inden for et område, der ikke er brug for i erhvervslivet.Det viser en gennemgang fra Danmarks Akkrediteringsinstitution, hvor næsten halvdelen af de undersøgte uddannelser ikke har relevans for arbejdsmarkedet.Men den konklusion er overdrevet, mener prorektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.- Det er voldsomt blæst op fra Danmarks Akkrediteringsinstitutions side. Hvis det virkelig var så galt, så forstår jeg ikke, at de uddannelser overhovedet er blevet godkendt. Det er en kedelig måde at bruge sine egne resultater, siger prorektoren.Hun mener, at kriterierne for at undersøge uddannelsernes relevans kan være uhensigtsmæssige for de danske uddannelser.

- Hvis det skal være så bastant, at man skal kunne dumpe 46 procent af de danske uddannelser, så tror jeg, man skal have en bedre metode at gøre det ud fra, siger Hanne Leth Andersen.Danmarks Akkrediteringsinstitution har undersøgt 99 nye uddannelser og 331 eksisterende uddannelser, som er blevet godkendt fra 2010-2012.Kommer til at mangle kandidaterNår institutionen undersøger uddannelsernes relevans sker det ud fra forskellige forhold som eksempelvis, om uddannelsen har et erhvervssigte, om parter fra erhvervslivet har været med til at udvikle uddannelsen, og om behovet for uddannelsen er blevet belyst ved at se på beskæftigelsen i beslægtede uddannelser.Hanne Leth Andersen synes ikke, man bør kortlægge samtlige af landets uddannelser ud fra deres erhvervssigte.

- Vi har tidligere diskuteret i hvor høj grad, vi skal trække relevanskriterier ned over samtlige uddannelser. Vi risikerer at uddanne til de næste fem år og ikke være forberedt på, hvordan de følgende fem år ser ud. Vi har prøvet det før, hvor vi pludselig står og mangler kandidater, fordi tiderne så har skiftet, siger hun og fortsætter:- Man uddanner nogle kandidater, som skal have kompetencer, der er brug for lige nu, men ingen, som har de dybe faglige kompetencer. De ligger i de klassiske metodiske fag.Skaber bredere arbejdsmarkedProrektoren nævner historie og filosofi som fag, hvor relevanskriterier er ubrugelige, fordi de studerendes måde at komme i arbejde på efter endt uddannelse er uforudsigelig og bredspektret.- Det vil være svært for uddannelsesplanlæggerne at forholde sig til, hvad en filosofistuderende direkte skal rumme for at have relevans for arbejdsmarkedet. Men det er faktisk godt, at der er fag, som kræver dybe kompetencer og ikke lynkurser med direkte adgang til arbejdsmarkedet. Det skaber et bredt arbejdsmarked, at de studerende har nogle forskellige kompetencer, siger hun.Organisationer: Kvalitet er andet end relevansHanne Leth Andersen er ikke ene om at forholde sig kritisk til akkrediteringsinstitutionens undersøgelsesmetoder.Hos foreningen Djøf, der organiserer 80.000 højtuddannede, mener de, at uddannelserne har et sigte, der er bredere end det, som vi kan aflæse af de aktuelle ledighedstal, siger Wenche Marit Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf.

Hos Danske Studerendes Fællesråd stemmer de i og siger, at Danmark går glip af vigtig arbejdskraft, hvis universiteterne kun skal fokusere på, om en uddannelse er relevant for arbejdsmarkedet nu og her.- Kvalitet er jo også noget andet end relevans, og der er langt bredere berettigelse for uddannelser, end kun om de har en snæver anvendelse på arbejdsmarkedet her og nu, siger formand Jakob I. Ruggaard til Ritzau.

Facebook
Twitter