Protester kan fælde 'grønt havneeventyr', nu råber borgmester Christiansborg op: 'De har ikke fattet det'

Eksperter, borgmestre og vindbranchen frygter, at Danmark vil mangle vedvarende energi i 2030.

Borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S), ønsker at udvide havnen i Hirtshals med 460.000 kvadratmeter. Som et led i planerne vil han opstille mindst ti vindmøller mere på havnen. Der står i forvejen fire.

Borgmester Arne Boelt (S) har store planer for havnen i fiskerbyen Hirtshals, der er et af de nordligste punkter i Hjørring Kommune, som han er politisk overhoved for.

Han vil nemlig udvide havnen med 460.000 kvadratmeter og starte det, han med sin slet skjulte nordjyske dialekt kalder et 'grønt eventyr.'

Der bare et problem.

Hvis hans grønne drømme skal opfyldes, kræver det, at der bliver rejst minimum ti nye vindmøller på havnen ved Skagerrak.

Men der er en del borgere, som ikke ønsker at få udsigt til flere roterende vinger. De mener, det er rigeligt med de fire møller, som i forvejen snurrer i vinden på havnen.

- Vindmøller er blevet meget, meget svære at få op. Der er rigtig mange protester mod dem, så det bliver ingen nem vej, siger Arne Boelt.

Den nordjyske borgmester er langt fra den eneste, der oplever, det er svært at få stillet vindmøller og solceller op på land.

Opråb fra borgmestre, eksperter og branche

De seneste 11 år har vi i gennemsnit udbygget vindkapaciteten på land med cirka 194 megawatt (MW) hvert år.

Som tommelfingerregel siger man, at én MW landvind dækker strømforbruget i cirka 800 husstande.

Men tallene dækker over en nedadgående tendens.

I 2019 blev der sat bundrekord. Her blev landvind udbygget med 17 MW. I 2020 udbyggede vi med lidt over 157 MW.

Og derfor er der brug for en central politisk handling nu, hvis Danmark skal nå klimamålene i 2030.

Sådan lyder opråbet fra en række borgmestre, eksperter og vindbranchen.

- Rigtig mange folketingspolitikere har ikke fattet det. De tror, at det, de selv har vedtaget, med den grønne omstilling og 70 procentsreduktionen, kan nås, uden der bliver opsat vindmøller på land. Det kan det ikke, siger Arne Boelt.

Eksperter: Vi er meget bekymrede

Hjørring-borgmesteren bliver bakket op af Jens Nørkær Sørensen, der er professor ved DTU Vindenergi.

Selv om professoren anerkender, at der er sat gang i både store havvindmølleparkprojekter og de såkaldte energiøer, vurderer han, det ikke er nok.

- Hvis ikke der sker noget drastisk snart, så når vi ikke målene. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger han.

Jens Nørkær Sørensen forklarer, at cirka halvdelen af det danske strømforbrug i dag bliver dækket af vedvarende energi. Det vil sige energi, som solceller og vindmøller skaber. Langt hovedparten kommer fra vindkraft.

Men hvis vi i 2030 skal leve op til klimalovens mål om at barbere 70 procent af CO2-udledningen, vil vores elforbrug stige markant.

Som du sikkert ved, er vi nemlig i gang med at elektrificere store dele af vores samfund.

Hvis mange flere kører i elbiler, skifter fjernvarme ud med elektriske varmepumper i deres hjem, og vi begynder at lave grønt brændstof til fly, færger og anden tung transport, vil vores elforbrug blive meget større.

Regeringens mål er, at der i 2030 skal en halv million elbiler på de danske veje, men de skal lades op på grøn strøm, hvis der skal være en klimamæssig gevinst ved dem, lyder det fra eksperter. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Og den strøm, vi bruger, når flere af vores ting kører på el, skal være grøn, ellers batter øvelsen ikke rigtigt i klimaregnskabet, lyder det.

- Vind og solenergi – altså vedvarende energi – er simpelthen det, der skal til for, at vi kan klare hele den grønne omstilling, siger Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet.

Klimarådet består af ni uafhængige eksperter, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling, og også hos dem er der udbredt bekymring for det tempo, som opstillingen af vindmøller og solceller foregår i.

- Jeg er meget bekymret for, om der er tilstrækkelig grøn energi i 2030, for nok har vi en udbygning, men vi får også en kraftigt stigende efterspørgsel, siger Peter Møllgaard, der udover at være Klimarådets formand er dekan og professor på Maastricht University i Holland.

Vindbranchen: Vi har brug for en plan

Hos vindbranchen oplever man også, at det er særdeles besværligt at få rejst nye vindmøller. Ofte på grund af lokal modstand.

Derfor præsenterer Wind Denmark, som er vindbranchens interesseorganisation, i dag en stribe tiltag, som de håber, kan speede processen op.

Et af forslagene går på, at regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) skal indgå en aftale, hvor kommunerne bliver forpligtet til at opstille et vist minimum af sol- og vindenergi de kommende år.

Klimarådet er ikke afvisende overfor forslaget.

- Vi synes, forslaget er interessant, og det vigtige er, at der kommer en god koordinering mellem regering og kommuner, siger formand Peter Møllgaard.

DTU-professor Jens Nørkær Sørensen er i tvivl, om kommunerne ligefrem bør bindes til at opsætte en vis mængde vind- og solenergi.

Han tror først og fremmest, at borgerne i højere grad skal inddrages i vindmølleplanerne. For eksempel ved at lokalsamfundet bliver medejere af møllerne og kan bruge et eventuelt overskud på nye idrætshaller, legepladser eller hvad de ønsker sig.

Derudover vurderer han, at Folketinget med fordel kan påtage sig mere ansvar, når der skal smækkes solcelleanlæg og vindmøller op.

- Kommunerne er jo underlagt et lokalt politisk pres. Det kan være fra sommerhus- eller lodsejere, som ikke er interesserede i møllerne, og de vil jo nødig sætte deres politiske kapital på spil. Jeg tror, det er vigtigt, at der er et alibi, så det ikke nødvendigvis er kommunen selv, der står med ansvaret, siger han.

Klimaminister afviser forslag

Christiansborg afviser klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) dog at forpligte kommunerne til at opsætte en vis mængde sol- og vindenergi.

- Vi kommer ikke til at tage den beslutningskraft, der ligger ude i kommunerne fra kommunerne. Vi tror ikke på, at det er inde på Christiansborg, man skal pålægge en kommune at rejse nogle vindmøller. Det, tror vi, vil gå udover den lokale opbakning, siger ministeren.

Han erkender, at der er udfordringer, men helt overordnet mener han, at det går godt med at få rejst vindmøller og solcelleanlæg i Danmark.

Særligt nævner ministeren de store vindmølleprojekter på havet.

- Der er ingen tvivl om, at jeg deler bekymringen for, at hvis vi ikke lægger os i selen, så kan det komme til at gå for langsomt, men jeg vil nu sige, at det faktisk går ret godt.

En af planerne for udvidelsen af havnen i Hirtshals er, at store færger og containerskibe skal kunne tanke grønt brændstof. PtX kalder man de nye grønne brændstoffer. PtX betyder, at man via elektrolyse laver el om til brint. Derefter kan brinten så laves til andre brændstoffer, der kan fyldes på skibe, fly og andre køretøjer, som det er svært at elektrificere. For at øvelsen batter klimamæssigt, skal den el, vi bruger under processen, være grøn. Derfor vil Arne Boelt rejse flere møller på havnen.

Ønskeliste fra Hirtshals

I Hirtshals er borgmester Arne Boelt ikke overbevist om partifællens ord om, at det går godt med at udbygge den vedvarende energi.

Han ønsker ikke at forholde sig til, om kommunerne skal lave en aftale, hvor de forpligter sig til at opstille en bestemt mængde vind- og solenergi.

Han efterlyser dog en hjælpende hånd fra Christiansborg. For eksempel mener han, at styrelserne bør kunne behandle klagesager over vindmølleprojekter langt hurtigere, så de ikke bliver forsinkede – nogle gange med flere år.

Derudover er hans ønske, at folketingspolitikerne begynder at tale mindre om energiøer og andre store vindmølleprojekter langt ude på havet.

- Jeg tror, det allervigtigste er, at de hjælper os med at italesætte, at den her grønne omstilling også bygger på grøn strøm fra vindmøller på land og ikke bare fra havvind, siger han.

Facebook
Twitter