Provinsen får flere milliarder fra hovedstaden - alligevel er de utilfredse

Der er blevet for stor forskel på at bo i rige og dårligere stillede kommuner, lyder kritikken.

Grafik: Signe Heirdal (DR)

Rige kommuner skal dele med fattigere, men hvor meget?

De seneste ti år har de velstillede kommuner mistet stadig flere milliarder kroner på udligningen, som populært sagt fungerer som et "Robin-Hood-system", der fordeler penge mellem kommuner.

Gentofte ligger i top og mister i år 3,2 milliarder kroner. Det er mere end en milliard kroner mere end for ti år siden og svarer til, at hver eneste indbygger fra baby til olding i gennemsnit mister omkring 43.000 kroner.

Alle kommuner i hovedstadsområdet mister i år samlet set omkring 4,3 milliarder kroner mere på udligning end for ti år siden, viser tal fra Social- og Indenrigsministeriet, hvor inflationen er fjernet.

- Det er helt i orden, at vi afleverer penge, men der skal være fornuft med galskaben. Vi skal overføre til kommuner, der har et behov. Rigtig mange penge går de forkerte steder hen, mener Rudersdals borgmester Jens Ive (V).

Men hvorfor afleverer hovedstaden så mange ekstra milliarder til provinsen?

De store forklaringer er, at velstanden vokser mest i whiskybæltet nord for København, mens andre kommuner slås med større og større udgifter, som du kan se på de to kort i denne artikel.

Rudersdals borgmester går ind for et Danmark i balance, men kommunen sender så mange penge videre, at den ikke længere er velstående, når der er betalt til udligning, siger han.

Samtidig er det ikke kun trængte kommuner, som får pengene, men også kommuner, der burde kunne klare sig selv, mener Jens Ive.

Folketinget går snart i gang med at se på, hvordan udligningen kan ændres, så den bliver så retfærdig som mulig.

Flere hovedstadskommuner mener, at de betaler alt for meget til andre kommuner.

Morsø Kommune efterlyser til gengæld mere støtte udefra. Hvis Christiansborg ikke har mod til at lave et bedre system, så har Morsø ringere muligheder end andre kommuner for at give gode tilbud og service til borgerne.

- Det er dybt uretfærdigt og uheldigt for Danmark i forhold til at hænge sammen. Vi er presset på budgetter og tænker hele tiden et år fremad, siger Morsøs borgmester, Hans Ejner Bertelsen (V).

En borger i Lolland koster kommunen over 80.000 kroner

Når de rigere kommuner betaler milliarder mere til de fattigere, hænger det blandt andet sammen med, at det bliver mere og mere skævt, hvad en borger koster kommunerne.

I nogle kommuner har kommunerne brug for mange flere penge for at betale for alle udgifter til alt fra førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, ældreservice, handicappede, biblioteker til vuggestuer.

Sidste år kostede en enkelt borger i Lolland, der er mest trængt, i gennemsnit kommunen omkring 80.000 kroner. Det er rundt regnet 7.600 kroner mere end i 2009, viser de Kommunale Nøgletal.

Vallensbæk, Sønderborg, Morsø, Guldborgsund og Ærø Kommuner har også brug for mange flere penge for hver indbygger, viser de beregningerne, som bruges til udligningen.

Selvom kommuner med store og stigende udgifter får penge fra "Robin-Hood-systemet", oplever de, at de stadig er pressede, og at udligningen er unfair.

De savner stadig penge til at dække alle udgifterne, forklarer professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, der blandt andet forsker i kommunernes økonomi.

- Ophidselsen bliver større i de kommuner, som har svært ved at få det til at hænge sammen. De kan ikke blot stramme ballerne og lukke skoler, for det har de gjort. De kan heller ikke skære mere ned på hjemmehjælp. Uligheden bliver så stor, at den bliver problematisk, siger han.

Afstanden mellem rige og fattige kommuner er blevet virkelig stor, mener Halsnæs borgmester.

Borgmestrene i Ringkøbing-Skjern, Sorø og Assens peger på, at det bliver alt for forskelligt, hvilken service borgere får i de forskellige kommuner. Nogle kommuner har råd til en lavere standard end andre.

- De kommuner, som har den højeste skat, har den ringeste service overfor deres borgere, mener Assens borgmester Søren Steen Andersen (V).

De vellønnede samler sig

Selvom flere kommuner har behov for flere og flere penge, har de ikke altid mulighed for at kradse pengene ind i kommuneskat selv.

Væksten i danskernes velstand er skæv.

Danskere med gode indtægter har samlet sig de seneste ti år. Især Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Dragør og Lyngby-Taarbæk har fået mulighed for at få flere penge ind i kommuneskat, fordi indbyggerne er blevet mere velhavende.

Det er også med til at forklare, at disse kommuner må aflevere mange flere millioner til udligningen.

Selvom flere hovedstadskommuner er blevet rigere, overfører de for mange milliarder, mener foreningen af hovedsstadskommuner stop-forskelsbehandlingen-nu.

De peger på, at det er dyrere at leve ved Storkøbenhavn, hvor blandt andet huslejen er høj.

Deres beregninger viser, at en familie i hovedstadsområdet, hvor far er håndværker og mor er sygeplejerske, årligt har 74.000 kroner mindre til rådighed end en tilsvarende familie i Nordjylland.

Derfor behøver hovedstaden ikke at sende så mange penge til Jylland, mener Albertslunds borgmester Steen Christiansen (S). Mange jyske kommuner kunne i stedet sætte skatten op i stedet for at få udligning.

Borgerne har råd til at betale, mener borgmesteren.

- Vi siger ikke, at hovedstaden ikke bør biddrage, men der bør være en smertegrænse, siger Steen Christiansen.

Kommuner kan blive snydt

Alle kæmper mod alle, når det drejer sig om at finde en ny retfærdig måde at fordele pengene mellem kommunerne på.

Det er vigtigt, at det lykkes på Christiansborg at finde en god og ny model, når forhandlingerne om et nyt "Robin-Hood-system" går i gang, siger Per Nikolaj Bukh.

På flere måder virker udligningen ikke.

Blandt andet er regnestykket forkert, når det gælder kommunernes udgifter. Nogle kommuner får ved en fejl for mange penge, fordi borgere i virkeligheden er billigere, end modellen viser. Andre kommuner får ikke penge nok.

Resultatet er at borgerne oplever A-B-C service afhængig af, hvor de bor, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Det kan betyde stor forskel på standarden for alt fra skoler, børnehaver, ældrepleje, kultur og forhold for handicappede.

Nogle kommuner har få penge, gæld og kan ikke få budgettet til at gå op, mens økonomien kører som smurt andre steder, fortæller professoren.

- Det er alvorligt for samfundet. Hvis der er begrænsede ressourcer, er det vigtigt at bruge pengene, hvor de gør mest nytte og skaber mest velfærd. Det gælder om at samle de svage op, og ikke kun for de svages skyld, men for samfundet, siger Per Nikolaj Bukh.

Tilbage i 2017 forsøgte den daværende regering med Lars Løkke Rasmussen (V) forgæves at få ændret udligningen. Der var stor utilfredshed med systemet, men kommunerne var meget uenige om, hvordan pengene kunne deles mere retfærdigt.

Den socialdemokratiske regering siger, at det er en bunden opgave at få en ny udligning, og forhandlingerne går i gang i begyndelsen af i år.

Sådan gjorde vi:

  • DR har indsamlet tre centale oplysninger om hver kommune: skønnede udgifter, indtægter (beskatningsgrundlag) og beløb, som kommuner får eller giver til udligningen (omfordelingseffekt). Alle tal er renset for inflation, så de bedre kan sammenlignes over tid. (PL 2019 eller 2020 )

Hvad får eller mister kommunen i udligning

  • Kilden til tallene er Social- og Indenrigsministeriet, og DR har renset dem for inflation.

  • I beregningen indgår hovedordningerne i udligningssystemet: landsudligningen, udligningsordningen for kommunerne uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud og hovedstadsudligningen. Se mere på dette link.

  • Andre mindre ordninger i udligningen som beskæftigelsestilskuddet, udlændingeudligningen, ø-tilskud mv., er ikke er medtaget i beregningen.

  • Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal ordning, hvor der sker betalinger mellem kommunerne. Landsudligningen og udligningsordningen for kommunerne uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud finansieres af bloktilskuddet, der bliver betalt af alle danskere over skatten. Det vil sige, at en del af pengene kommer fra skattekroner, der er betalt af danskere i hele landet – ikke kun fra borgere i den enkelte kommune.

Hvilke udgifter har kommunen behov for?

  • Udligningssystemet kigger blandt andet på, hvilke udgifter, som kommunen har behov for. Det er et teoretisk tal, som bygger på et skøn. Tallet ser på et aldersbestemt udgiftsbehov, hvor ministeriet har regnet ud, at fx et barn giver udgifter på X-antal kroner for en kommune, en voksen et andet beløb, og ældre et tredje beløb. Derefter kigger man på, hvor mange personer kommunen har i forskellige aldersgrupper og ganger med et tal for, hvilke udgifter personerne i aldersgruppen forventes at give kommunen.

  • En anden del af regnestykket er at kigge på socioøkonomiske forhold, hvor man kigger på ledige, indvandrere, børn af enlige forældre, ufaglærte og mange andre ting, der kan give kommunen udgifter.

  • Kommuner og eksperter peger dog på, at modellen regner forkert, og at udgifterne ikke altid svarer til virkeligheden.

Hvad er borgeren i en kommune værd?

  • Nøgletallet "beskatningsgrundlaget pr. indbygger" i det kommunale nøgletal viser, hvilket grundlag kommunen har for at opkræve skat. Tallet kigger både på, hvad borgerne i gennemsnit tjener før skat. Og oveni er lagt en del af grundværdier, fordi kommunerne også får penge ind på ejendomsskat. Beregningen er lidt teknisk og definitioner findes her.

  • Det gode ved at bruge beskatningsgrundlaget er, at alle kommuner kan sammenlignes, uanset at kommunernes skatteprocent er forskellig.