Flere tusinde patienter bliver afvist, når de henvises til hjælp hos psykiatrien i flere af landets regioner.

I gennemsnit har hver fjerde patient fået afvist sin henvisning. Det viser en aktindsigt, som DR Nyheder har søgt.

Afvisningerne sker, selvom patientens egen læge har vurderet, at patienten har behov for hjælp fra psykiatrien.

Det er et stort problem, mener patientorganisationen Psykiatrifonden.

- Det er mennesker, der sammen med deres læge er blevet enige om, at nu er der behov for, at andre ser på sagen. Og når det så ikke sker, er det alvorligt. Man bliver sat i venteposition, hvor livet går i stå, siger formand Torsten Bjørn Jacobsen.

Hans opfattelse er, at mange af dem, der afvises, burde have fået hjælp.

- Psykiatrien har simpelthen ikke kapacitet til at behandle alle dem, der er behov for, siger han og fortsætter:

- Konsekvensen er jo, at folk ikke får den hjælp, de har brug for, og langt hen ad vejen tror jeg faktisk, at mennesker ender med at give op.

Region Sjælland topper med 36 procent afviste henvisninger til og med april i år, mens det i Region Hovedstaden er lidt over hver fjerde, der har mødt en lukket dør.

Det svarer til, at 3.500 ud af 12.000 henvisninger er afvist i de to regioner.

I Region Syddanmark er tallet noget lavere. Her fik 13 procent af de henviste patienter en afvisning ifølge de seneste tal fra sidste år.

Region Midtjylland og Region Nordjylland registrerer ikke deres afvisninger, men ifølge Danske Regioner er billedet det samme i hele landet.

Langt flere patienter afvises i psykiatrien end i det øvrige hospitalsvæsen, hvor omkring hver tiende får nej til hjælp.

Anna-Kathrine må vente - er ikke syg nok

En af dem, der har fået afvist sin henvisning til psykiatrien, er 23-årige Anna-Kathrine Storgaard fra Albertslund. Hun fik tilbage i maj en afvisning på en henvisning til psykiatrien. Hun skulle udredes for ADHD.

- Man føler ikke helt, man bliver taget seriøst, når man kommer og siger, jeg har faktisk nogle problemer. Min læge fortalte mig, at henvisningen blev afvist, fordi psykiatrien mente, jeg ikke var syg nok.

Nu har hun fået en tid hos en privat psykiater i slutningen af november og ved endnu ikke, om hun selv skal betale for forløbet i det private.

- Jeg synes, det er enormt frustrerende, at man skal vente så lang tid.

Selvom hun godt kan forstå, at der ikke er plads til alle i psykiatrien, hjælper det hende ikke nu og her.

- Problemet er bare lidt, at man ikke kan sætte sådan nogle ting på pause. Jamen fint, så venter jeg bare et halvt år med at have det herre dårligt.

Dansk Psykiatrisk Selskab: Psykiatrien bløder

Der kan være flere årsager til, at en henvisning afvises eller tilbagevises, som regionerne betegner det. Det kan for eksempel ske, hvis lægen ikke har udfyldt henvisningen korrekt. I så fald kræver det, at lægen sender en ny henvisning af sted. Hvis patienten ikke samtykker til den, må psykiatrien heller ikke tage imod den.

Men manglende ressourcer i psykiatrien er ofte årsag til de mange afvisninger. Det mener Mikkel Rasmussen, der er næstformand for Dansk Psykiatrisk Selskab, som repræsenterer psykiaterne i psykiatrien.

- Der er en gruppe mennesker, som er svære at klare i almen praksis (hos egen læge, red.), og som måske ikke er syge nok til at komme ind i psykiatrien, eller som man reelt ikke har et tilbud til. De står et sted i tomrum, for der er ventetider til praktiserende psykologer og psykiatere, siger han.

Hvad en rimelig afvisningsprocent er kan være svært at svare på. Men det står klart, at systemet er i stykker.

- Det er et stort tal, så det viser jo, at der er en psykiatri, der bløder, siger Mikkel Rasmussen.

Han understreger, at psykiatrien aldrig afviser patienter, som er så syge, at de er psykotiske.

- Men jeg tror, man prøver at skærme sig ved at lave nogle målgruppeafgrænsninger og sige, at man skal være rigtig, rigtig syg for at komme ind i psykiatrien. Så der er syge mennesker, som så ikke får hjælp og bliver efterladt et sted.

Berit henviser og henviser - og bliver afvist og afvist

Berit Enggaard Kaae er praktiserende læge på Vesterbro i København. Hun står tit med en patient med et psykisk problem, som er for komplekst og alvorligt til, at hun selv kan behandle det.

Men ofte bliver hendes henvisninger til psykiatrien afvist.

- Så står jeg tilbage og ved ikke nødvendigvis, hvad jeg skal stille op med en patient, som desværre ikke kan blive behandlet korrekt, fortæller hun.

Lægeorganistionen PLO har flere gange gjort opmærksom på problematikken med afviste henvisninger, og i Berit Enggaard Kaaes praksis oplever hun, at henvisningen ofte bliver forkastet, hvis patienten ikke passer nøjagtigt ned i en prædefineret "kasse" hos psykiatrien.

- Det føles nogle gange som om, det er et psykiatrisk miniambulatorium, jeg har kørende i min praksis.

Sender I praktiserende læger for mange patienter videre, som ikke passer ind i det psykiatriske system?

- Jamen, hvad er for mange? Hvis vi står i en situation, hvor vi ikke synes, vi kan håndtere det, hvad skal vi så stille op? Vi er ikke psykiatere. Når vi har gjort brug af det værktøj, vi har i vores værktøjskasse, må det være muligt at søge hjælp et andet sted. Og hvis hospitalspsykiatrien ikke synes, de har ressourcerne, og at det ikke er deres bord, hvis bord er det så?

Danske Regioner efterspørger helhedsløsning

Hverken Region Hovedstaden, Region Sjælland eller Region Syd har ønsket at stille op til interview.

Det vil formanden for Psykatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, Jacob Klærke (SF), til gengæld gerne. Og han lægger ikke skjul på, at der mangler tilbud til patienter med psykiske lidelser.

- Det er både i praksissektoren, hos lægen, psykologen, psykiateren og kommunen, men også hospitalspsykiatrien er presset.

Han efterspørger derfor, at Folketinget læner sig kraftigt op ad det faglige oplæg, Sundhedsstyrelsen kom med i januar. Det er der nemlig ifølge ham opbakning til hos både de enkelte regioner, lægerne, psykologerne, patienter, pårørende og Danske Regioner selv.

Det er, siger han, altafgørende, at man ikke plukker enkelte ting ud fra oplægget, men at man laver en samlet plan.

- Vi har 37 anbefalinger til, hvordan vi kan løfte psykiatrien over de kommende år. Vi kan gøre så meget, vi kan fra regionernes og de praktiserende lægers side. Men vi mangler beslutningen fra Folketingets partier.

Politikere er klar til forhandling

I Venstre er man ikke tilfreds med de manglende ressourcer i psykiatrien.

- Det duer jo ikke, at patienten bliver afvist, når en almen praktiserende læge har vurderet, at her er en patient, som har brug for hjælp i psykiatrien og sender en henvisning, lyder det fra psykiatriordfører Jane Heitmann.

De er derfor også klar til at forhandle om den længe ventede tiårsplan for psykiatrien.

- Vi er fra Venstres side klar til at sætte os til forhandlingsbordet, og vi undrer os over, at det har taget så lang tid.

Det samme er Enhedslisten, men partiets psykiatriordfører, Pernille Skipper, understreger, at et løft af psykiatrien er et langt, sejt træk.

- Selv hvis vi lavede en aftale i morgen, kommer det ikke til at fikse alting. Vi mangler veluddannet, specialiserede arbejdskraft både blandt læger, sygeplejersker og alle de andre faggrupper, som arbejder i psykiatrien. Vi mangler sengepladser, vi mangler behandling, vi mangler udgående teams.

Psykiatriplan skal forhandles til september

Hos Psykiatrifonden mener man, at politikerne i dén grad har nølet.

- Nu har jeg siddet i den her position i en del år, og der er rigtig meget sympati og medfølelse, men når det kommer til konkrete handlinger, er der sket forbavsende lidt, siger Torsten Bjørn Jacobsen og understreger, at der skal politisk handling på bordet.

Også Mikkel Rasmussen mener, det haster med at få nedbragt antallet af afvisninger og håber, regeringen snart går i gang med at forhandle tiårsaftalen for psykiatrien som lovet.

Det har ikke været muligt at få hverken sundhedsminister Magnus Heunicke (S) eller Socialdemokratiets psykiatriordfører, Julie Skovsby, til at stille op til interview. DR ville ellers gerne have foreholdt regeringen kritikken.

Til gengæld henviser ministeren i et skriftligt svar til, at der i finansloven for 2020 blev afsat 600 millioner kroner ekstra til psykiatrien. Det har indtil videre resulteret i 40 ekstra sengepladser, og planen er at etablere yderligere 81 pladser, som også dækker over flere pladser på retspsykiatriske afdelinger.

Derudover oplyser ministeren, at der er kommet 621 flere fuldtidsbeskæftigede "med patientrettede funktioner" i psykiatrien siden 2019.

Efter planen skal Folketingets partier forhandle om den nye tiårsplan for psykiatrien til september.