Psykiatrien har fundet en sjælden guldåre. Svaret gemte sig blandt tidligere patienter

Der er ansat 250 tidligere patienter som vejvisere ud af psykisk sygdom de seneste ti år. Håbet er at få flere med i truppen, lyder det fra regionerne.

Foto: Nicolai Lorenzen (Foto: © Nicolai Lorenzen, ALL RIGHTS: NICOLAILORENZEN/NICOLAILORENZEN.COM)

På landets psykiatriske afdelinger har man tilsyneladende fundet på en ordning med iøjnefaldende succes i et ellers udfordret system.

Den går ud på, at tidligere psykiatriske patienter hyres som ledestjerner ud af sygdommen for dem, der stadig er syge.

Ordningen er vokset i popularitet i alle fem regioner, siden den første tidligere psykiatriske patient blev ansat for ti år siden, og der er nu ansat flere end 250 i hele landet.

De tidligere patienter bliver ansat som såkaldte mentorer, og hemmeligheden bag ordningens succes er, at mentorerne kan spejle patienters følelser og inspirere til en vej ud af sygdommen på grund af deres egne levede erfaringer.

Sådan opsummerer Landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, erfaringerne med mentorerne, som også går under navnet peers.

- Peer-medarbejdere kan være en rigtig stor succes, fordi man som indlagt på en afdeling kan tale med et menneske, som har forståelse for, hvad man gennemlever, siger SIND-formand Mia Kristina Hansen.

- For det er super super super vigtigt, at man kan finde en, man kan spejle sig i og få håbet og drømmene om livet tilbage, siger hun.

Psykiatrien vil have flere

Det svinger fra region til region, hvor udbredt mentorordningen er.

I Region Hovedstaden kan man møde en tidligere patient på mange af de psykiatriske afdelinger lige fra de lukkede afsnit til de ambulante behandlingstilbud.

Det var den første region til at eksperimentere med at ansætte tidligere patienter og kan i år fejre ti års jubilæum. Med sine 110-120 mentorer er det den region med flest ansatte.

I Nordjylland vil psykiatridirektør, Anette Sloth, som minimum gerne have 20 flere peer-medarbejdere ansat. Foto: DR.

I andre regioner, for eksempel Nordjylland, er det langt fra alle afdelinger, der kan diske op med en mentor.

Region Nordjylland kom med på ordningen som den sidste region i 2020, men kan berette om "utroligt positive erfaringer", som psykiatridirektør Anette Sloth siger. Derfor har man i regionen ambitioner om at udvide truppen.

- Vi vil rigtig, rigtig gerne have flere peers (mentorer, red.). Vi har en vision om at få ansat en peer på alle vores afsnit, og vi vil helt sikkert bringe det ind i den politiske prioritering, når vi får nye midler til området, siger Anette Sloth.

Lige nu har Region Nordjylland 13 mentorer ansat og skal som minimum have 20 mere, hvis alle regionens sengeafsnit skal dækkes ind.

  • Region Sjælland har gode erfaringer med arbejdet, og også her vil man have flere ansat med tiden.

  • I Region Syddanmark betyder de positive erfaringer, at det lokale regionsråd har planer om at uddanne flere, så der i alt er uddannet 100 peer-medarbejdere i 2024.

  • Region Midtjylland lagde ud med to mentoransatte i 2016 og har med sine 46 ansatte "markant flere" på lønningslisten, som regionens koordinator for projektet, Birte Juul, siger.

Ikke en spareøvelse, men et supplement

Det er ellers ikke solstrålehistorier, der bliver fortalt mest af fra et presset psykiatrisk system.

I sommer kunne DR afsløre, at hver fjerde borgere ikke får den hjælp, de har brug for, og flere psykiatriske organisationer beretter om en psykiatri i knæ.

Ved folketingsvalget sidste år, udtalte professor i sundhedsøkonomi ved Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Jakob Kjellberg, at børne- og ungdomspsykiatrien oplever noget, "der nærmest er opløsningstendenser".

I samme forbindelse sagde overlæge og forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, at der er truffet en politisk beslutning om at "udsulte psykiatrien".

Men mentorordningen ser altså ud til at være et lovende greb, fordi man som patient står over for et andet menneske, hvor man ikke behøver at forklare alle aspekter af, hvordan det føles at leve med en psykisk lidelse, siger formand for SIND Mia Kristina Hansen.

- Man behøver for eksempel ikke at begrunde, hvorfor man ikke kan stå op om morgenen. Det sætter peer-medarbejderen ikke spørgsmålstegn ved, for han eller hun ved godt, hvordan det er.

Risikerer man ikke, at den ufaglærte peer-medarbejder kan komme til at overtage noget af arbejdet fra de professionelle, som har brugt mange år på at uddanne sig?

- En peer-medarbejder kan noget helt andet end fagprofessionelle behandlere. Man kan skabe håb og en relation, hvor den, som har brug for hjælp, kan spejle sig og se, at der faktisk er mulighed for at komme sig.

Og det er ikke bare, fordi en peer-medarbejder er ufaglært og derfor billigere at have ansat?

- Det er ikke en ekstra hånd, som skal erstatte personale, men er et supplement, som kan gøre noget helt specielt, så det samlede behandlingsforløb bliver bedre, understreger SIND-formanden.

Nordjyllands psykiatridirektør mener heller ikke, at ordningen på nogen måde kan erstatte en psykiater eller andet personale.

- Man skal tænke det som et supplement, og det vil på ingen måde kunne være en spareøvelse, siger Anette Sloth.

Det er derimod noget, der skal prioriteres ud over det øvrige personale. Derfor håber Anette Sloth, at der nationalt "snart bliver sat strøm til ti-års-plans-pengene", så hun kan lægge et forslag frem til politisk prioritering i regionsrådet.