Psykiatriske ambulancer skal kunne rykke ud i hele landet

Regeringen og DF vil brug 80 mio. kr. at udbrede psykiatriske udrykningsteams.

Region Hovedstadens psykiatriske akutberedskab er det eneste psykiatriske akuttilbud i landet, der kører ud med en psykiater i aften- og nattetimerne. (Foto: © Paw Lindegaard Nielsen)

Klokken er lidt over syv om aftenen, og psykiater Hans Henrik Ockelmann er på vej ud til aftenens første patient med Region Hovedstadens psykiatriske ambulance. Denne gang er det en selvmordstruet patient.

- Det kommer lidt i temaer. Nogle dage er det særligt ældre demente mennesker, der vil slås. Andre gange er det yngre mennesker, som vil begå selvmord, siger Hans Henrik Ockelmann.

I øjeblikket er det kun i københavnsområdet, at man kan ringe efter en ambulance i det såkaldte ”psykiatriske akutberedskab”, hvis en psykisk syg har akut brug for hjælp uden for normale åbningstider.

Men fremover skal man kunne ringe efter psykiatrisk udrykning, uanset hvor man er i landet.

Det mener regeringen og Dansk Folkeparti, der nu laver en pulje på 20 millioner kroner om året over de næste fire år, som de danske regioner kan søge til oprette psykiatriske udrykningstjenester, der minder om hovedstadens model. Den nye pulje starter i januar 2019.

- Det handler om at sikre vores psykiatriske patienter en ordentlig behandling - for dem, hvor sygdommen lige pludselig tager fat, og man har behov for at blive akut indlagt, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Samtidigt skal de nye udrykningsteams forhåbentlig også være med til aflaste politiet:

- Vi kan også se, at det kræver rigtig mange resurser fra politiets side, og der har vi altså behov for, at der er nogle sundhedspersoner, der er langt bedre rustet, siger sundhedsministeren.

Penge svarer til tre ambulancer

I Region Syddanmark er man positive overfor den øgede støtte til de psykisk syge. Men psykiatrisk direktør, Charlotte Josefsen, pointerer, at det er vigtigt, at man forholder sig til de store forskelle mellem regionerne:

- Hovedstaden har i hvert fald en væsentligt anderledes geografi, end vi har i Region Syddanmark, hvor vi jo både dækker Fyn og hele den sydlige del af Jylland. Så ét beredskab tror jeg ikke, vi kan nøjes med, siger Charlotte Josefsen.

Den københavnske psykiatriske ambulance koster med mandskab 6,25 millioner kroner om året.

Det svarer til, at regionerne kan få cirka tre psykiatriske ambulancer til deling for de penge, som regeringen og Dansk Folkeparti har sat af til puljen.

- 20 millioner kroner ikke meget til akutberedskaber i hele landet. Særligt ikke hvis de skal være døgndækkende, siger Charlotte Josefsen.

Det er endnu ikke fastlagt, om de nye udrykningstjenester skal være åbne 24 timer i døgnet.

Sundhedsministeren fastholder dog, at der bliver råd til psykiatrisk udrykning på landsplan:

- Nu løfter vi det her område gevaldigt, så vi sikrer en landsdækkende indsats på området. Og så er det klart, at regionerne skal løfte det samlede psykiatriområde.

Ifølge ministeren skal regionerne se pengene fra puljen i sammenhæng med de 200 millioner kroner, der er blevet afsat til psykiatriområdet i den seneste økonomiaftale med regionerne.

- Det er klart, at det betyder jo også, at man forskellige steder i landet så må se, om der er behov for yderligere, siger sundhedsministeren.

Politiet kommer stadig til at hjælpe

Ifølge regeringen og Dansk Folkeparti skal de nye udrykningsteams være med til at aflaste politiets arbejde, også for patienternes egen skyld.

- Nogen af dem skal tvangsindlægges desværre, fordi sygdommen tager fat, og der er der behov for, at det er kyndige sundhedspersoner – og ikke politiet – der kommer ud og møder de mennesker, siger sundhedsministeren.

Lovgivningen tillader dog ikke, at psykiatere og andet sundhedspersonale foretager tvangsindlæggelser eller på anden måde bruger magt overfor patienter, der er til fare for dem selv og andre.

Ifølge psykiater og ambulancelæge Hans Henrik Ockelmann er politiet med til cirka halvdelen af hans egne udrykninger med det psykiatriske akutberedskab - for eksempel ved at være de første til stede ved patienten.

- Vi aflaster ikke politiet. Vi forbedrer kvaliteten af den psykiatriske service til de borgere, der bor i hovedstaden. Og det synes jeg er en rigtig god idé. Men man skal ikke tro, at det kan blive en spareøvelse i forhold til politiet, siger Hans Henrik Ockelmann.

Sundhedsministeren anerkender, at det også i fremtiden vil være nødvendigt at have politiet med ude til for eksempel tvangsindlæggelser.

- Politiet er den eneste myndighed, der må bruge magt til at tvinge folk til noget, der er imod deres vilje. Derfor vil politiet også fremover komme til at hjælpe til, siger ministeren.

Skal passe til de enkelte regioner

Udover det psykiatriske akutberedskab i Region Hovedstaden findes der mange andre typer af akut psykiatrisk behandling landet over.

I Region Syddanmark har man for eksempel haft god erfaring med en mobil psykiatrisk skadestue, der dog stadig kun dækker området omkring Vejle.

- Det er blevet taget rigtig godt imod, og borgerne er rigtig godt tilfredse med det. Og det kunne vi da godt have lyst til at udbrede til andre dele af regionen, siger Charlotte Josefsen.

Den mobile skadestue er dog ikke en decideret udrykningstjeneste, som den man har i Region Hovedstaden, og som regeringen og Dansk Folkeparti nu vil udbrede til resten af landet.

Sundhedsministeren mener dog også, at regionerne skal kunne tilpasse udrykningstjenesterne efter deres egne forhold:

- Det er klart, at har man en geografi som Region Midtjylland, så kan der være behov for, at man har et stående beredskab omkring Aarhus. Til gengæld kan der være behov for en anden løsning i det vestjyske, siger Ellen Trane Nørby.