Psykisk syge efterlades på kontanthjælp

Kommuner lever ikke op til regeringens beskæftigelsesreform, men svigter især unge, psykisk syge. Det her er en ren spareøvelse, siger flere kritikere.

Færre og færre danskere får tildelt førtidspension. I stedet efterlades mange på kontanthjælp - og ikke i de ressourceforløb, som reformen fra januar 2013 egentlig tiltænkte. (Foto: Mads Rafte Hein © DR)

Flertallet af landets kommuner lever ikke op til beskæftigelsesreformen, når det kommer til at hjælpe udsatte unge. Det viser tal, som DR's Databaseredaktion har analyseret. Unge, der tidligere kunne få førtidspension, bliver nu hængende i kontanthjælp og får ikke de ressourceforløb tilbudt, der med beskæftigelsesreformen i 2013 skulle erstatte førtidspension.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kritiseres for at have givet kommunerne et smuthul i lovgivningen, så de ikke behøver at leve op til målsætningen i reformen. Formanden for Landsforeningen Sind, der repræsenterer folk med psykiske lidelser, er meget bekymret.

- Det er helt klart ikke efter intentionen, siger Knud Kristensen, der frygter, at de psykisk syge borgere, der skubbes fra førtidspension til kontanthjælp, skubbes endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

- Man skyder sig selv i foden, for på længere sigt bliver det dyrere for samfundet, tilføjer formanden for Sind.

Kommuner reagerer ikke på ministerkritik

Da reformen blev vedtaget, var det en målsætning, at kommunerne årligt skulle tildele 14.600 mennesker et ressourceforløb. Et forløb, der har til formål at udrede og støtte svage og kronisk syge danskeres vej tilbage på arbejdsmarkedet.

Men ser man på hele sidste år samt den første måned af 2014 har blot 2.347 danskere fået tildelt ressourceforløb. Altså færre end hver femte i den gruppe, som ministeriet havde vurderet ville modtage forløbet.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har tidligere kritiseret kommunerne kraftigt for ikke at sætte nok skub i tildelingen af ressourceforløb. Men en gennemgang af tal fra blandt andet Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen viser, at kommunerne ikke har reageret på kritikken. Cirka 300 mennesker får nu månedligt tildelt ressourceforløb.

Hvis regeringens målsætning skal nås, skal tallet firedobles. Og i regeringspartiet er der da også en erkendelse af at loven og kommunernes praksis ikke følges ad.

- Der er ingen tvivl om, at det er alt alt for få, der bliver visiteret til den ydelse. Det er helt klart, at der er nogle kommuner, der visiterer alt for stramt, siger Socialdemokraternes socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer:

- Det er drønærgerligt, for det er nogle af de mest sårbare mennesker i samfundet vi taler om.

SF: Det er forfærdeligt

I SF, der som regeringsparti var med i forliget, men siden er trådt ud af regeringen, kalder arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen det et ”faretegn”, at tallene for tildeling af ressourceforløb ikke er stigende.

- Kommunerne benytter tilsyneladende enhver mulighed for at smutte uden om. Det er forfærdeligt for de her mennesker, siger Eigil Andersen fra SF.

Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, vurderer at reformen ikke får flere i psykisk syge i arbejde.

- Folk strander på sygedagpenge eller andre ydelser. På den her måde gør man bare folk fattigere uden at gøre noget ved problemer, siger han.

Psykisk syge sparer på medicinen

Og konsekvensen er til at tage at føle på for de unge med psykiske lidelser, der havner på kontanthjælp, vurderer Knud Kristensen fra Sind.

- De psykisk syge, der tidligere kunne få førtidspension, bliver nu hængende i kontanthjælpssystemet og risikerer helt at miste deres indtægtsgrundlag, siger han.

- Vi ser folk, der vælger at lade være med at købe deres medicin, fordi de ikke har råd. Hvis de psykisk syge holder op med at tage deres medicin, så bliver de aldrig raske, siger Knud Kristensen.

Formanden mener, at konsekvenserne var helt forudsigelige og ærgrer sig over, at politikerne ikke lyttede til kritikken, da man i sin tid vedtog førtidspensionsreformen.

- Da det blev vedtaget sagde vi, at det var en ren spareøvelse, og at vi ikke troede på, at det ville bringe de mennesker ud på arbejdsmarkedet, siger Knud Kristensen.

Rent og skært spareforslag

Én af de politikere, der allerede ved vedtagelsen af reformen var modstander, undrer sig dog over, at tallet for tildeling af ressourceforløb er endt med at være så lavt, som analysen fra DR's Databaseredaktion afslører.

- Vi synes, at ressourceforløb er en god ide. Men det kræver, at de bliver brugt ude i kommunerne. I stedet bliver folk fanget i systemet og slæbt igennem den ene arbejdsprøvning efter den andet. Det var derfor, vi ikke ville være med. Det var et rent og skært spareforslag, siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Smuthul i loven

Landsforeningen Sind kritiserer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for at have givet kommunerne den smutvej, de udnytter til ikke at tildele ressourceforløb.

- Der står i loven, at man først kan give ressourceforløb, når alle andre muligheder er blevet prøvet. Så kan enhver sige sig selv, at så vil det gå uendeligt langsomt. Man har ikke tænkt sig ordentligt om, da man lavede loven, siger landsformand for Sind Knud Kristensen.

Bent Bøgsted er enig. Han fremhæver, at der står i lovteksten, at ressourceforløb er sidste mulighed, men at der i bemærkningerne til loven står, at kommunerne ikke behøver at prøve alle muligheder først. De skal blot overveje om mulighederne kan bruges.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren inden redaktionens deadline.

FacebookTwitter