Man kan blive erklæret uegnet som forælder. Også inden man overhovedet har fået børn.
I 2021 fik 94 enlige kvinder og par afslag på fertilitetsbehandling, og de blev dermed erklæret "uden forældreevne". En del af afslagene sker på baggrund af psykiske diagnoser.
For har en kvinde eller blot den ene i et par, der har brug for hjælp til at få et barn, på et tidspunkt i livet haft en psykisk sygdom, så kan fertilitetsklinikken sende vedkommende til en såkaldt forældreegnethedsvurdering, før der bliver givet grønt lys til fertilitetshjælp på det offentliges regning.
Men vurderingerne er ikke grundige nok, lyder kritikken nu fra eksperter.
DR har været i kontakt med fire enlige kvinder eller par, som alle har fået afslag på fertilitetsbehandling.
Fælles for dem er, at de har en historik i psykiatrien. Men fælles for dem er også, at de har udtalelser fra praktiserende læger og overlæger i psykiatrien, som skriver, at den psykiske diagnose ikke har betydning for deres evner til at være forældre.
Dét er et problem, mener psykolog og forskningsleder ved Region Hovedstadens Psykiatri, Anne Ranning.
Hun er dykket ned i to sager om retten til fertilitetsbehandling, som DR har modtaget fra ansøgerne og efter aftale givet videre i anonymiseret form. Anne Ranning arbejder til daglig med forældre med psykiske lidelser.
- Der argumenteres jo med, at psykisk sygdom gennem lang tid er lig med forældreuegnethed. Det, mener jeg, simpelthen er forkert. Det er en meget fejlagtig konklusion, siger hun.
Ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Nikolaj Nielsen, har også nærlæst sagerne og er kritisk over for afslagene.
- De er faretruende tæt på at afspejle en holdning, hvor man kan sige, at mennesker med langvarig psykisk sygdom ikke kan være egnede forældre, siger han.
Eksperter: Utilstrækkelige vurderinger
Både eksperter og de kvinder og par, som DR har talt med, er enige om, at der skal foretages en vurdering af forælderevnen, hvis fertilitetsklinikken er i tvivl om forældreevnen.
Det vigtigste er børnenes ve og vel, siger både eksperter og par.
Sådan har det været siden 2011. Kort forinden havde et fynsk par modtaget fertilitetshjælp, efter de havde mødt hinanden på et hjem for psykisk syge. De fik et barn, som blev tvangsfjernet fra dem fem uger efter fødslen.
Den slags ville man gerne undgå fremover, og derfor lavede man et system med vurderinger.
Men vurderingerne, som de bliver lavet i dag, dumper, mener Anne Ranning og Nikolaj Nielsen.
De måske kommende forældre bliver nemlig stort set udelukkende bedømt på baggrund af skriftligt materiale, som jurister i Region Syddanmark indhenter. Det er dem, der laver vurderingerne på vegne af alle landets fem regioner, så uanset hvor ansøgeren bor, ender vedkommendes papirer på et skrivebord i Vejle.
Juristerne indhenter med samtykke fra ansøgeren skriftlig dokumentation fra blandt andet psykologbehandling, ansøgerens kommune, udtalelser fra praktiserende læge og psykiatrien.
Men det er et problem, at "historiske papirer" på den måde bliver afgørende for vurderingen, for psykisk sygdom udvikler sig. Sådan lyder det fra ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen.
- Det er virkelig vigtigt, at den undersøgelse, der bliver lavet, er tilbundsgående. Den skal ikke baseres på en diagnose og på papirer, som ligger tilbage i tiden, og som har haft et helt andet formål end at vurdere en forælderevne. Tager man de oplysninger, og sætter dem over i en anden kontekst, kan det føre til afgørelser, som ikke er retvisende.
Afgørelserne er slet ikke grundige nok, mener psykiatrisk forskningsleder Anne Ranning.
- Det, at lave så stor og vigtig en konklusion på baggrund af skriftligt materiale, det er overhovedet ikke nok. Forælderkompetenceundersøgelser tager for det meste over en måned på fuld tid for en psykolog, siger hun, og henviser til de undersøgelser, der laves, når forældres evner til at tage vare på deres barn skal vurderes.
Det foregår gennem observationer, kliniske interviews og psykologiske tests.
Og det må være et minimum frem for de skrivebordsafgørelser, juristerne foretager forældreegnethedsvurderinger på, mener Anne Ranning.
- Jeg mener ikke, at de kan afgøre, om en person er forældreegnet med det materiale, der er til rådighed her, siger hun og retter en kritik direkte:
- Det er et stort problem, at den her praksis, som er så stigmatiserende, udgår fra en offentlig myndighed. Det er med til at legitimere den her diskrimination og stigmatisering.
Regionens chefjurist: 'Vi vender hver en sten'
Den offentlige myndighed er som nævnt Region Syddanmark.
Det er jurister herfra, der har ansvaret for at afgøre, om personer med psykiske lidelser er egnede som forældre.
Her er Vickie Foged chefjurist, og hun er uenig i, at sagsbehandlingen ikke er grundig nok.
- Vi vender hver en sten i de sager her. Vi indhenter rigtig meget materiale, og det er altid en samlet vurdering af alle de oplysninger, vi har i sagen. Vi tilstræber virkelig en enorm grundighed og ansvarlighed i de her sager, siger hun.
Alligevel kan hun godt se fordelen ved at inddrage fagfolk i sagsbehandlingen. Det kan være psykologer og psykiatere.
- Vi vil altid gerne gøre det bedre, og vi har faktisk aktuelle overvejelser om at inddrage dem (fagfolk, red.), så vi bliver bedre klædt på til at forstå andre fagfolks vurdering, som vi lægger til grund i vores afgørelse.
Nu bliver sundhedsministeren inddraget
Også på Christiansborg retter partier en kritik af, at afslagene alene er skrivebordsafgørelser.
De kvinder og par, DR har talt med, føler sig diskrimineret i systemet, og det kan psykiatriordfører Trine Torp (SF) godt forstå.
- En diagnose er en, man har fået, fordi man har været i kontakt med det psykiatriske system, hvor en læge har beskrevet en tilstand med en diagnose, man er i på dét tidspunkt. Men det er altså ikke et stempel for livet. Hvis man er i god behandling, og i øvrigt har et velfungerende liv, bør diagnosen ikke forfølge én, siger hun og tilføjer:
- Det er en urimelig forskelsbehandling.
Derfor mener Trine Torp også, at der skal foretages en ny vurdering.
- Det bør være en konkret og aktuel vurdering af det pågældende pars forældrekompetencer lige nu og her, hvor de søger fertilitetsbehandling. Det må være rimeligt.
Trine Torp vil nu stille spørgsmål til sundhedsministeren, om vurderingerne er rimelige.
Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann påpeger, at afgørelserne har enorm indvirkning på dem, der sidder og skal vurderes.
- Derfor er det helt afgørende, at man har adgang til den nyeste viden. Jeg kunne ønske mig, at man kunne gøre noget ud af at tage en samtale med det enkelte menneske, så man får en fornemmelse af, hvad det er for et menneske, man sidder overfor, siger hun.
Er det en tilstrækkelig vurdering, der bliver lavet i dag?
- Det er en svær vurdering. Vi skal huske på, at det her handler om børn, som skal have de allerbedste muligheder for at vokse op i en tryg ramme. Det vigtigste er barnet. Men mennesker, der har en psykisk diagnose, skal også have en ordentlig og fair behandling, siger Jane Heitmann.
Sundhedsministeriet er ikke vendt tilbage på forespørgsel om interview med sundhedsministeren.