Psykiske problemer giver skolefrafald

Knap 60 pct. af landets erhvervsskoler mener at psykiske og personlige problemer er hovedårsagen til det store frafald på uddannelserne.

Knap 60 pct. af landets erhvervsskoler mener at psykiske og personlige problemer er hovedårsagen til det store frafald på uddannelserne (arkivfoto). (© DR Nyheder)

Lavt selvværd, trivselsproblemer, familieanliggender og psykiske lidelser er i dag den største barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden, som har bedt landets erhvervsskoler pege på de væsentligste årsager til det massive frafald blandt eleverne.

Overraskende angiver et klart flertal - 58 pct - psykiske og personlige problemer som hovedårsagen.

- Det er et problem, som er vokset betydeligt over de senere år, siger studievejleder Vibeke Jeppesen fra Københavns Tekniske Skole.

Mentorordning vejen frem

I dag får hver femte ung i Danmark ikke en ungdomsudannelse. Men spørger man skolerne er det faktisk ikke elevernes motivation eller faglighed, den er gal med. Kun 18 pct. mener manglende interesse er mens 15 procent peger på faglige problemer.

Kun godt 2 pct. mener at hovedproblemet er mangel på praktikpladser

Afdelingsleder Hallur Thorsteinsson fra Psykiatrifondens Børne- og Ungeafdeling mener at en endnu bedre udnyttelse af de eksisterende mentorordninger og kontaktlærerfunktionen kan være vejen til at få knækket kurven.

Facebook
Twitter