Psykolog om Fortnite: 'Vi er ude i et massivt overforbrug'

Godt at prins Harry blander sig i debatten, siger psykolog, der behandler computerspilsafhængighed.

Computerspillet Fortnite er afhængighedsskabende for børn og unge, siger psykolog og behandler. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Siden computerspillet Fortnite kom på gaden i 2018, har millioner af børn og unge over hele verden siddet klistret til skærmen, og producenten bag, Epic Games, har tjent styrtende med penge.

Men er det et problem, at computerspillet stjæler så mange timer af teenagernes fritid?

Den debat har Storbritanniens prins Harry sat liv i, efter at han onsdag talte i forbindelse med et besøg hos YMCA-foreningen i London, der handlede om mental sundhed.

Her sagde han, at Fortnite bør forbydes.

- Det spil bør ikke være tilladt. Det er skabt til at skabe afhængighed - en afhængighed, der får dig til at blive siddende foran computeren så længe som muligt. Det er så uansvarligt, lød det fra prins Harry ifølge CBS News.

David Madsen, der er psykolog og stifter af Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed, mener, at det er rigtig godt med prins Harrys stemme i debatten.

- Det er godt at råbe vagt i gevær, og han har nogle virkelig gode pointer i de ting, han siger. Lige præcis Fortnite er nok det mest afhængighedsskabende spil, der findes, siger han.

Sammen med et hold af andre psykologer, er han næsten dagligt i kontakt med unge, som har udviklet en skadelig afhængighed af computerspil eller sociale medier, og her er Fortnite en af de store syndere, forklarer han.

- Vi får cirka fem henvendelser om ugen fra unge, der føler sig så afhængige af spillene, at de ikke kan slippe dem. De er ofte deprimerede, ensomme og angste. Jo mere de graver sig ned i spil-universet, jo mere bliver verden udenfor ukendt for dem, siger psykolog David Madsen.

Designet til at fastholde unge

Netop Fornite er ifølge ham designet på en måde, så det er særdeles vanedannende for børn og unge.

- De har været geniale til at bruge alle de elementer, der virker i andre spil i forhold til at fastholde spillere så længe som muligt. Og så er der et belønnings-system, hvor man kan optjene virtuelle mønter, så man kan få adgang til særlige fordele i spillet, forklarer David Madsen.

Netop belønningssystemet spiller ifølge gaming-psykologen en central rolle for det afhængighedsskabende element.

- Man bliver belønnet hele tiden på forskellige måder, når man spiller. Når belønningssystemet aktiveres, så udskilles der dopamin i hjernen, som giver os en følelse af velvære. Det kender vi fra andre sammenhænge - for eksempel kram, god mad eller chokolade, siger psykologen og tilføjer:

- Problemet med den massive frekvens af dopamin er, at hjernen nedregulerer følsomheden over for dopamin. Det betyder, at det ikke længere er lige så fedt at score i fodbold eller løse et regnestykke, fordi man ikke kan mærke den dopamin, der bliver udskilt.

Det skal være forbudt at spille 'Fortnite'. Sådan lød det fra Storbritanniens prins Harry, da han onsdag talte i forbindelse med et besøg hos YMCA-foreningen i London, der handlede om mental sundhed. (Foto: adrian dennis © Scanpix)

Stjæler tid fra vigtige relationer

Han mener desuden, at spil som Fortnite kan være med til at mindske børn og unges kontakt til vigtige menneskelige relationer.

- Vi snakker med omkring 200 forældre om ugen, og vi hører nøjagtig det samme. Vi er ude i et massivt overforbrug. Problemet er, at det stjæler tid fra de fundamentale ting, der skaber en god barndom og ungdom: At være sammen med andre mennesker, at få en krammer, at få øjenkontakt, at få et klap på skulderen. Effekten er, at der står en depression og banker på døren, fordi de får ikke levet i overensstemmelse med det, der er vigtigt.

- At græde af grin sammen med en, man kigger i øjnene, er bare noget andet end at se en grine-emoji, siger psykolog David Madsen.

DR Nyheder har tidligere talt med Rune Kristian Lundedal Nielsen, der er psykolog og adjunkt på IT-Universitetet.

Han understreger, at der ikke findes forskning, der viser, at gaming nødvendigvis har en negativ indflydelse.

- De bedste studier viser, at det er under én procent af befolkningen, der har et problematisk forhold til gaming. Og det er typisk folk, der i forvejen døjer med andre problematikker - som for eksempel ensomhed eller manglende autonomi i eget liv, siger Rune Kristian Lundedal Nielsen.

Frygt for ny teknologi

Rune Kristian Lundedal Nielsen forklarer, at det er ganske normalt, at folk får panikreaktioner på ny teknologi, men at det som regel går hurtigt over igen.

- Før man var bekymret for 'Fortnite', var man bekymret for 'League of Legends' og 'World of Warcraft'. Og før det har man også været bekymret for fjernsyn og telefoner.

David Madsen henviser dog til en undersøgelse fra National Institutes of Health i USA, der har undersøgt flere end 4.500 børn mellem 8 og 11 år for at se på, hvordan skærm-aktivitet påvirker deres hjerner.

- Her har forskerne fundet ud af, at blot to timers skærmtid om dagen har negativ betydning for børns kognitive funktionsniveau - for eksempel deres evne til at koncentrere sig, siger David Madsen, der tilføjer:

- I Danmark er der mange børn og unge, der sidder meget længere end to timer foran skærmen om dagen.

Rune Kristian Lundedal Nielsen rejser dog tvivl om, hvorvidt man kan drage den konklusion på baggrund af undersøgelsen fra National Institutes of Health. Han forklarer, at undersøgelsen peger på en sammenhæng mellem skærmtid og dårligere koncentrationsevne - men at man ikke kan vide, hvad der kommer først - dvs. om børn med dårlig koncentrationsevne er mere tilbøjelige til at sidde længere foran en skærm.

Derudover peger han på, at forskellige former for skærmtid - som for eksempel computerspil og tv - ikke nødvendigvis har samme effekt.

Facebook
Twitter