I en opsigtsvækkende sag fra den københavnske vestegn er en 48-årig mand idømt forvaring for over en 20-årig periode at have udsat 28 børn for seksuelle overgreb i sin tid som pædagogmedhjælper og spejderleder.
En historie, der bliver oprullet i dokumentaren 'De skjulte overgreb', der sendes på DR 1 mandag klokken 20.45 og kan ses her på DR TV.
Tilbage står forældrene og kolleger med en dyb undren over, hvordan det kunne lade sig gøre, og hvorfor det ikke blev opdaget.
Derfor har vi bedt psykolog hos Red Barnet, Kuno Sørensen, svare på, hvordan man får seksuelle overgreb frem i lyset, og hvordan man skal agere, hvis man får en mistanke om, at et barn er udsat for overgreb?
Her er hans svar.
Hvor mange børn bliver egentlig udsat for overgreb?
- Der er mange undersøgelser, der peger på, at op mod 10 procent af alle børn i alderen 0 til 18 år bliver udsat for en eller anden form for krænkelse.
- Det er det dog vigtigt at holde sig for øje, at det dækker alt fra blufærdighedskrænkelse fra jævnaldrende til grove seksuelle overgreb.
- Heldigvis er det kun en meget lille del, der bliver udsat for de grove overgreb, og langt størstedelen af de hændelser finder sted i familiære sammenhænge.
- Så en sag som den i ’De skjulte overgreb’ er mere undtagelsen end reglen, men det bekymrer os jo endnu mere som voksne, fordi vi overlader barnet i nogle andres varetægt.
Hvordan opdager man det, hvis et barn er offer for overgreb?
- Der findes ikke en facitliste med tegn på, hvordan børn reagerer, for det kan de gøre vidt forskelligt.
- De kan også helt undlade at reagere, så man bagefter undrer sig over, at de slet ikke har udvist symptomer på belastning og mistrivsel. I stedet kommer reaktionen først i det øjeblik, at overgrebet kommer frem og bliver italesat. Det giver barnet plads og ’lov til’ at reagere.
Hvilke adfærdsændringer skal man være særligt opmærksom på?
- Det bedste råd, man kan give, er, at man skal være opmærksom på, hvis der sker nogle ændringer i barnets trivsel og adfærd.
- Med forbehold for at det også kan skyldes andre ting, så kan et tegn være, at det hos helt små børn opleves, at pusle- og bleskiftsituationen pludselig bliver en kamp, fordi de forbinder den med noget ubehageligt.
- Det kan være, at de begynder at interessere sig for kønsdele på sig selv, venner eller voksne.
- Igen er det vigtigt at understrege, at det er naturligt, at de leger doktorlege, men sker det pludseligt på en voldsom eller grænseoverskridende måde, er det værd at undersøge, hvad der ligger bag.
Hvad skal man gøre, når man har en mistanke?
- Det vigtigste råd er at gå til myndighederne, så de rette fagpersoner bliver koblet på.
- Og ellers handler det om at tale med barnet. I forhold til den yngre målgruppe i børnehavealderen, som vi har set det i ’De skjulte overgreb’, så er der blandt andet udgivet en læse højt-bog, der hedder ’Hemmeligheder’ skrevet af Lisbeth Zornig og Freja Andersen, som kan anbefales.
- Den kan hjælpe med at skabe en samtale om, hvad det er at have hemmeligheder, og den har i praksis vist, at den kan få børn til at fortælle om grænseoverskridende, ubehagelige ting herunder også seksuelle overgreb.
Hvilke eftervirkninger tager ofrene i 'De skjulte overgreb' med sig?
- Det er ikke muligt at sige noget præcist om, hvordan senfølgerne bliver for disse børn. Dels afhænger det af, på hvilken måde, i hvilket omfang og hvor længe de har været udsat for overgrebene. For disse børn har krænkeren ikke været deres familiære omsorgsgiver, og det gør det lettere at få genoprettet deres tillid til voksne igen.
- Med en kvalificeret faglig indsats vil børnene som regel kunne lægge disse oplevelser bag sig. Nogle af børnene vil dog også senere i deres udvikling risikere at få reaktioner, som kræver en fornyet faglig indsats, siger Kuno Sørensen.