Psykolog om togulykke: Flere bliver påvirket end ved en bilulykke

Tog bliver set som et sikkert transportmiddel, og derfor påvirker ulykken os.

Otte omkom, da dele fra godstog ramte et passagertog på Storebæltsbroen. Fartgrænser på broen i storm undersøges. (Foto: Tim K. Jensen © Scanpix)

Et lyntog forulykkede i går morges på Storebæltsbroen, og Fyns Politi oplyste i dag på et pressemøde, at dødstallet nu er oppe på otte.

Sådan en ulykke påvirker naturligvis de direkte involverede, dem som har mistet nogen, dem der er kvæstet og deres pårørende.

Men fordi togene i Danmark bliver anset som ekstremt sikre transportmidler, så påvirker ulykken også den almene borger, siger Keld Molin, der er psykolog og specialist i psykotraumatologi:

- Det betyder, at vi bliver hårdere ramt end ellers. Vi er vant til, at der sker bilulykker, og vi har en fornemmelse af, at togene er mere sikre. Så når sådan noget her sker, begynder vi at tvivle, fordi det virker så voldsomt.

Det forulykkede tog holder nu afdækket i Nyborg. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Vores frygt er ikke rationel

Vi har mindst risiko for at komme til skade, hvis vi kører i bus, tog eller taxa, har seniorforsker ved DTU Transport Tove Heis tidligere sagt til fagbladet Ingeniøren

Vi har størst risiko for at blive dræbt i trafikken, hvis vi kører i en personbil dernæst som fodgænger og cyklist.

Så når vi ser på statistikkerne, burde togulykken ikke afskrække folk fra at tage toget.

Men frygt er ikke rationelt begrundet, forklarer Keld Molin.

- Der, hvor der er en faktisk risiko, det er også der, hvor vi er mindst bange. Folk er eksempelvis mere bange for at køre på motorveje end på landeveje, selvom der sker flere uheld på landeveje, siger han og fortsætter:

- Derfor kan angsten ofte dukke op i sammenhænge, hvor den ikke burde være der, og det sker, fordi den er irrationel.

Færre med toget de næste par dage

En så voldsom togulykke sætter konkrete billeder på katastrofen, og det sætter frygtbarometeret ekstra meget i vejret.

Fire af de otte dræbte er endnu ikke blevet identificeret, og ifølge Keld Molin begynder man automatisk at tænke på, om man kender nogen, der var med det forulykkede tog til København.

Og det kan skabe en frygt.

- Der er mange, som vil tænke over, om man skal køre med toget i fremtiden. Skal jeg i det hele taget bevæge mig ud på vejene? Er det i det hele taget lidt farligt at bevæge sig rundt, eller hvordan skal jeg håndtere det?, spørger han retorisk.

Derfor vil færre formentlig også benytte togene de næste par dage, men det kommer til at ændre sig igen, konstaterer Keld Molin.

- Der sker næsten altid et fald i transporthyppigheden kort tid efter en ulykke som denne. Det skyldes, at folk er rystede, og de skal have noget tid til at sunde sig. Men de fleste vender tilbage til togene et stykke tid efter, slutter han.

Facebook
Twitter