Psykologer i opråb til kommuner: 'I er ikke rustet godt nok til at tvangsfjerne børn med autisme'

Børn med autisme har tre gange større sandsynlighed for at blive tvangsfjernet sammenlignet med andre børn.

Leo Lykke Fredholm har autisme og var i mere end halvandet år tvangsangbragt væk fra sine forældre. I dag er der tre gange så stor sandsynlighed for, at et barn med autisme bliver anbragt end andre børn. (Foto: Bardur Thomsen)

- Jeg huskede alt det forfærdelige, jeg havde oplevet og tænkte 'det er overstået nu, det er slut, jeg er fri'.

Sådan fortæller den nu 16-årige Leo Lykke Fredholm om den dag i februar 2019, hvor han igen kunne vende hjem til sine forældre.

Leo har diagnosen infantil autisme og blev på grund af angst og mistrivsel tvangsfjernet fra sine forældre i efteråret 2017.

Og det er han ikke alene om.

Tal fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 1,5 pct. af danske børn har en autismediagnose. Men de udgør omkring 4,8 pct. af de tvangsanbragte børn.

Dermed er sandsynligheden for at blive tvangsanbragt cirka tre gange større end for børn uden autisme.

Psykologer bekymret for fejlvurderinger

Tallene vækker bekymring hos flere psykologer med særlig viden om autisme.

- Jeg er bekymret for de børn, der bliver tvangsfjernet på et forkert grundlag. For vi skal gøre alt, for at børnene kan blive hos deres forældre, og for at sikre deres trivsel og udvikling, siger psykolog Ea Carøe.

I alt har DR Nyheder talt med fem private psykologer, der alle har været inde over anbringelsessager med autistiske børn.

De fortæller samstemmende, at mange kommuner ikke er rustet godt nok til at vurdere sager med autistiske børn. Og at det ikke hører til sjældenhederne, at der bliver lavet fejlvurderinger af både det autistiske barn og dets forældre.

- Jeg har set sager, hvor barnets autisme er blevet mistolket af kommunen, som om forældrene ikke har formået at løfte deres forældreopgave, siger Ea Carøe.

- Men i stedet for har det handlet om, at barnet ikke er i et miljø, hvor det trives.

I Odense deler psykolog Christian Stewart-Ferrer samme bekymring.

Han oplever særligt, at der er problemer i sager, hvor børn med autisme har brug for dyre indsatser for at kunne fungere.

- De bliver truet med tvangsfjernelse og i visse tilfælde gennemføres en tvangsfjernelse, selvom vi kan se på rapporten, at det ikke er begrundet på nogen velkendt videnskabelig måde, siger Christian Stewart-Ferrer.

- Så er det svært, at konkludere andet, end at her anbringer vi børn, fordi det er billigere.

Forældre: 'Kommunen har ikke forstand på autisme'

For Leo var det netop to uafhængige psykologer med speciale i autisme, der fik omstødt anbringelsen.

De skriver i en underretning til Ankestyrelsen, at forældrene Mette Lykke Kofoed og Kasper Fredholm vurderes til at have kompetencerne til at være forældre for Leo.

I underretningen skriver psykologerne også, at Leo bør hjemsendes på grund sin mistrivsel, og at børn med autisme ”… har brug for omsorgspersoner og nære relationer, som kan udgøre en tryg base, hvorudfra de kan udvikle sig".

- Det er som om, kommunen ikke rigtig har forstand på, hvordan autisme og angst kommer til udtryk i en familie, og hvordan det påvirker en hel familie, hvis ikke der er en bestemt form for hjælp, siger Mette Lykke Kofoed.

Forinden anbringelsen var det særligt Leos skole, som ifølge Mette og Kasper, pressede sønnen ud i mistrivsel og angst.

- Hver dag kom han hjem ked af det, bange og var blevet drillet. Så han søgte rigtig meget tryghed hos mig, hvilket sled meget på familien, og det var meget at stå alene med, siger Mette Lykke Kofoed.

Derfor opsøgte Mette og Kasper kommunen for at bede om hjælp til at løse sønnens problemer.

Men stik modsat forventningerne vurderede kommunen, at det var forholdet mellem Leo og sin mor, den var gal med, siger Mette Lykke Kofoed.

- Borgercenter Handicap tolkede det som en symbiose mellem mig og Leo, og at han bare skulle se at komme væk fra mig og blive en selvstændig ung dreng på en institution.

Dagen efter blev Leo tvangsanbragt på en døgninstitution.

Autismeforening frygter fejlanbringelser

Lignende historier modtager Landsforeningen Autisme ofte fra andre forældre.

- Vi ser allerede nu, at kommuner ikke ved nok om autisme og derfor ofte snakker om forældreevneundersøgelser og anbringelse af barnet, når forældrene beder om hjælp, siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.

Derfor vækker det også bekymring hos Landsforeningen Autisme, at statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker, at det skal være lettere for kommunerne at anbringe børn både økonomisk og juridisk.

- Det er måske et godt og nødvendigt forslag, men vi skal bare være sikre på, at de mennesker, der tvangsfjerner børn, ved noget om autisme, siger Heidi Thamestrup.

- For ellers kommer de til at lave nogle fatale overgreb på de her børn og familier.

V og SF opfordrer til gennemsyn

Samme bekymring har Anni Matthiesen, der er handicapordfører for Venstre. Hun opfordrer nu regeringen til at undersøge, hvorfor autister er overrepræsenterede i anbringelsessager.

- Statsministeren skal først og fremmest blive opdateret på, hvad man allerede nu gør rundt i kommunerne i forhold til forebyggende tiltag, siger Anni Matthiesen.

- Og så skal hun også kigge ind i, hvordan man kan sikre, at antallet af autister ikke bare stiger, når det gælder anbringelse.

Hos SF understreger man, at ingen børn skal bo hjemme, hvis de har bedst af at bo et andet sted. Men ifølge handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) er der allerede nu grund til bekymring.

- Min erfaring er, at vi kan gøre det langt bedre, siger Charlotte Broman Mølbæk.

- Der er langt flere med autisme, der kan komme til at fungere meget bedre, hvis vi formår at sætte tidligt ind med handlingsplaner og indsatser inden de bliver overstimuleret og dårlige.

Minister vil se på området

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), anerkender, at der skal være den nødvendige kvalitet i kommunernes vurderinger og anbringelser.

Hun er derfor enig i, at der brug for et gennemsyn af kommunernes håndtering og viden på området.

- Jeg tror, vi i det hele taget skal kigge på handicapområdet efter, hvad der er af viden, og om der er nogle steder, hvor der er behov for bedre viden, siger ministeren.

Københavns Kommune må ikke kommentere på den specifikke sag om Leo Lykke Fredsholm anbringelse.

Men socialborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (R), påpeger, at der er behov for justeringer, hvis der fremover skal anbringes flere.

- Det handler ikke om flere, det handler om at få gjort det rigtigt. Og hvis ikke vi gør det nu, så skal vi kigge på den del af systemet, siger Mia Nyegaard.

Facebook
Twitter