PTSD-ramt krigsveteran rejste tre år til Amazon-junglen: 'Det var min sidste udvej'

I en ny dokumentar fortæller krigsveteranen Henrik Andersen, hvordan junglen blev hans redning efter flere års mareridt.

En ny dokumentarfilm, 'SOLDATEN', skildrer den PTSD-ramte krigsveteran Henrik Andersens kamp for at helbrede sig selv i Amazon-junglen. (Foto: Omid Jafi)

Det meste bliver lettere for den 35-årige krigsveteran Henrik Martin Andersen, når han er omgivet af høje træer, vilde dyr og frodig natur.

I naturen er Henrik Andersen i sit es. Derfor aftaler vi at mødes i hans foretrukne skov i Nordjylland for at tale om hans tid som soldat i Afghanistan og den svære tid efter med posttraumatisk stress.

For bare få år siden var livet ved Limfjorden byttet ud med ét i Perus Amazon-jungle, da det var allersværest for Henrik Andersen. Her kæmpede han i tre år en desperat kamp for at finde ro og mening med livet, efter at han blev såret i krigen i Afghanistan.

Tiden i junglen bliver skildret i den nye dokumentarfilm 'Soldaten', der har premiere på filmfestivalen CPH DOX den 24. april. Her går fotograf Nikolaj Møller helt tæt på junglemanden Henrik Andersen, der i dag mener, at netop junglen og naturen reddede hans liv.

Såret efter 22 dage i Afghanistan

Ifølge Henrik Andersen var turen ind i den dybe Amazon-jungle nemlig hans sidste udvej, hvis han skulle tilbage til livet.

Tilbage til den han var før angrebet i den afghanske krigszone, der udløste PTSD'en.

Henrik Andersen havde været soldat i ni år og udsendt til Afghanistan ad to omgange. Det var på hans anden tur i 2011, at han blev hårdt såret.

Under et af Talibans daglige angreb på soldaternes base blev Henrik Andersen nemlig ramt af fragmenter fra en granat, fortæller han:

- Jeg bliver blæst omkuld, samtidig rammer granaten en generator, og lyset går i lejren. Jeg råber bare: 'såret', og ham tættest på mig råber: 'Henrik, du skal ikke bevæge dig!'.

- Der falder stadig granater omkring os, min kammerat råber på medics, men da vi stadig er under angreb, kan de ikke komme hen til os.

- Så vågner jeg op noget tid efter med benet bundet ind og ved ikke, hvad der er sket med mig, forklarer Henrik Andersen.

Det skal senere vise sig, at fragmenterne primært har sat sig i Henrik Andersens fod, og han bliver sendt hjem til Danmark for at få flere operationer og begynde genoptræningen. Kun 22 dage efter at han landede i Afghanistan.

Henrik er en hjemvendt krigsveteran fra Afghanistan, der efter sine to udsendelser i krig og et alvorligt angreb kæmper med PTSD. (Foto: Privat billede)

Lægerne ved på det tidspunkt ikke, om han vil blive i stand til at gå på sin fod igen. Og den frygt sætter sig i ham:

- Jeg har altid været en meget aktiv person, og folk har altid sagt til mig, at det værste, der kunne ske i Afghanistan, var, at jeg mistede et ben. Så var det næsten bedre, at jeg døde dernede, forklarer Henrik Andersen.

Selvom lægerne nøjedes med at fjerne et stykke af hans fod, så føles den lange genoptræning nærmest som det værst tænkelige scenarie, fortæller han.

Samtidig begynder minderne fra angrebet at dukke op, og de tynger ham så meget, at han bliver diagnosticeret med PTSD.

- Jeg har problemer med at få psykologhjælp, og jeg begynder at drømme om hændelserne i Afghanistan.

- Jeg skal også ned på kommunen og forklare, hvorfor jeg ikke er arbejdsdygtig. Det er meget stressende. Og på én eller anden måde var det hårdere at komme ned til kommunen end at komme i krig, siger Henrik Andersen.

- Det er svært at gå ud og handle og være blandt folk. Når der er høje lyde, bliver jeg meget skræmt, og angsten sidder i mig lang tid efter. Jeg begynder at miste lysten til livet.

Henrik Andersen oplever, at det danske samfund vender ham ryggen, når lægerne prøver at spise ham af med antidepressiv medicin, som han gentagne gange forklarer gør det hele værre for ham.

- Jeg kunne ikke se mig selv forsætte på lykkepiller, eller have det som jeg havde det indeni ret meget længere.

Derfor tager han en radikal beslutning om at tage sagen i egen hånd.

Henrik vil se sin frygt i øjnene og rejser til Amazonas jungle, fri for høje lyde, bureaukrati og lykkepiller.

Junglen bliver et vendepunkt

I junglen er Henrik Andersen i sit rette element - under åben himmel og i pagt med naturen.

- Naturen giver mig et rum til at være mig selv, og hvor jeg kan slappe af. Der kommer ikke en masse input fra telefon, internet eller Facebook, siger han.

- Jeg var bare mig selv, og mine tanker kunne få lov til at flyde.

Ved hjælp fra junglens shamaner begynder Henrik også at eksperimentere med naturmedicinen Ayahuasca. En stærkt omdiskuteret, bevidsthedsudvidende drik, brygget på junglens planter, der indeholder det psykedeliske stof DMT.

De første to gange, Henrik Andersen drikker af den lille kop med den sorte væske, får han kraftige hallucinationer.

- Jeg så væsner komme ud af ingenting, gå rundt mellem os og trække ting ud af folk. På et tidspunkt kigger jeg mellem træerne; alt bliver mere levende, alting hænger sammen.

- Den tredje gang, jeg gør det, bliver vendepunktet for mig, så begynder jeg at kaste op, og når jeg kaster op, er der noget, der forlader mig, og alting får farve og liv.

- Der var noget, der forlod mig der, og det er ikke kommet tilbage. Andre siger, at der er kommet liv i øjnene igen. Det tændte en gnist i mig, forklarer Henrik Andersen om oplevelsen.

  • Henrik lever og selvmedicinerer med junglens shamaner i tre år. (Foto: Nikolaj Møller)
  • Naturmedicinen Ayahuasca giver Henrik nogle kraftige hallucinationer, der ifølge ham selv, hjælper ham med at give slip. (Foto: Nikolaj Møller)
  • Henrik Andersen var udsendt to gange med de danske tropper i Afghanistan. Militærskjorten var med i junglen. (Foto: Nikolaj Møller)
  • Henrik Andersen har det bedst lige her - under åben himmel og i pagt med naturen. (Foto: Nikolaj Møller)
1 / 4

Ayahuasca er ulovligt i Danmark og læger advarer om mulige bivirkninger som angst og især psykoser, der kan være livsfarlige for både én selv og andre.

Henrik Andersen vil da heller ikke forherlige Ayahuascaen med sin historie. Han understreger, at Ayahuascaen i Peru går flere hundrede år tilbage og er velkendt blandt regnskovens beboere.

- Jeg tror bestemt ikke, det er noget, man bare lige skal gøre på en gård i Sønderjylland. Jeg tror, det er vigtigt, at man har én, der er trænet i det her, siger Henrik Andersen og tilføjer:

- Jeg er ikke sikker på, at det er noget for alle mennesker, men for mig var det helt rigtigt.

Naturen på Mors går også an

Efter tre år i junglen finder han gradvist mere ro og beslutter sig for at pakke rygsækken.

Han rejser videre på meditationskurser i Indien og støder på sin nuværende kæreste på en vandrerute i USA.

De ender med at stikke snuden hjemad mod Danmark, og nu er det så naturen på Mors, der gør en stor forskel for Henrik Andersens hverdag.

- Her er da også noget, man kan spise, siger Henrik Andersen og slår ud med armene mod den åbne, danske skov.

- Jeg samler alt fra svampe til skovsyre, brændenælder og tapper birkesaft, forklarer Henrik Andersen om de ture, han nu nyder at gå i skovene langs Limfjorden.

Henrik Andersen er i dag førtidspensionist, og PTSD'en har stadig et solidt tag i ham.

Han ikke tror, at han nogensinde kommer i arbejde igen, selvom han er blevet langt bedre til at håndtere PTSD'en med de rette redskaber.

- Så skal jeg bruge min krop fysisk; Jeg skal dyrke yoga, meditere, spise sundt og være ude i naturen. Hvor det før tog mig dage at komme over et mareridt, tager det nu timer, forklarer han.

Efter mange års søgen efter mening - og af mange omveje - begynder tingene igen at hænge sammen for Henrik Andersen. Han håber, at hans historie og dokumentaren 'Soldaten' kan inspirere andre til den samme indre rejse.

- Jeg vil bare gerne fortælle folk derude, som har været i en lignende situation som mig, at hey, der er noget håb.

- Det kan være, at man bare skal finde sin egen vej. Der er masser af andre ting, end det som det etablerede system kan tilbyde, afslutter Henrik Andersen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk