QUIZ Det skete i Danmark i 2016

Vi klæder dig på til julens quizzer i familiens skød med 20 spørgsmål fra året der gik i Danmark.

Henrik Qvortrup (tv.), Pernille Blume (mf.) og kronprins Frederik (th.) var blandt de ansigter, vi mødte i 2016.

Året 2016 blev skudt i gang, da prins Henrik valgte at gå på pension.

En anden prins måtte også hvile sig. Men det var kun for en kort bemærkning, at kronprins Frederik måtte gå med halskrave på grund af en skade.

2016 blev også året, hvor Danmark fik VLAK. Og nej, der er ikke tale om en ny form for superholdig neglelak. Forkortelsen dækker over den nye borgerlige regering, som så lyset i 2016, hvor også Liberal Alliance og De Konservative fik plads på ministerstolene.

En række af guldmedaljer satte også sit præg på året.

Vildt gik det for sig, da svømmeren Pernille Blume overraskede alle og satte sig grundigt på sendefladen. Men også de danske håndboldherrer hev guld af hylderne ved OL i Rio til stor jubel for mange.

Debatten om ordet neger, dansker og regeringens smykkelov fyldte også godt op i året, der næsten er gået. Det samme gjorde debatten om svinekødet.

Men også alvorlige emner satte dagsordenen.

Året bød på en mystisk terrorsag fra Kundby på Sjælland, mens en anden terrorsag fik sin afslutning - nemlig den om terrorhjælp til Omar El-Hussein, der angreb Krudttønden og den jødiske synagoge i 2015.

Offentligheden fik samtidig indsigt i den største svindelsag i nyere tid - sagen om udbytteskat, hvor danske skatteborgere er blevet franarret hele 12,3 milliarder kroner.

Og så er der alt det andet...

Husker du 2016? Test dig selv her:

Facebook
Twitter