Et kviklån er både 'nemt, bekvemt og hurtigt'.
Sådan markedsfører selskaberne bag de mange kviklånsudbydere i Danmark sig. Og den salgstale falder rekordmange danskere for.
Siden 2008, hvor finanskrisen gjorde det sværere for private at låne penge, er antallet af kviklån nærmest eksploderet.
På 10 år er markedet gået fra stort set ikke at låne noget ud til at låne mellem 600 og 800 millioner kroner ud til danskerne. Det viser DR Dokumentar i to tv-programmer, hvor de følger rigmændene bag udbyderne og undersøger, om selskaberne overholder den danske lovgivning.
De skyhøje renter og gebyrer gør det svært at gennemskue lånene og vilkårene. Og som følge af det bliver mange især unge efterladt i dyb gæld, som de ikke kan overskue at komme ud af.
I programmet bliver en række unge testet, om de kan gennemskue lånenes formuleringer og vilkår. Tag testen herunder og se, om du kan klare samme test.
Rettelse: Spørgsmål 6 i quizzen har fået en tilføjelse i parentes, således at spørgsmålet nu hedder: Hvad er den procentvise årlige rentesats (uden renters rente)?