Råd til forældre om selvskadende unge: Spørg ind, vær åben - og drop den løftede pegefinger

Selvskade og selvmordsplaner bliver delt i det lukkede Instagram-netværk 'priv' med 1.000 danske brugere.

I DR-dokumentaren 'Døde pigers dagbog' fortæller unge piger om netværket 'priv', hvor hundredvis af piger deler voldsomme billeder og tekster af selvskade og selvmord. (Foto: (Foto: DR Dokumentar ©))

Mange forældre ved ikke, hvad der foregår i netværket 'priv'. Det gør mange andre voksne heller ikke.

I Instagram-netværket deler særligt teenagepiger og unge kvinder deres tanker om psykisk sygdom, billeder af selvskade og selvmordstanker.

Brugerne fortæller om en ekstrem hemmelighedskultur, der betyder, at de ikke involverer

sundhedspersonale
, lærere eller forældre, når der er tale om alvorlige problemer og selvskade.

- Voksne skal ikke være så bange for det digitale. Man skal investere noget tid i helt konkret at prøve at forstå hvilket landskab, de befinder sig i, lyder det fra Jon Kristian Lange. Han er seniorrådgiver hos Red Barnet og ekspert i børns digitale liv.

Han fortæller, at mange forældre ikke ved, hvad deres børn laver på nettet.

- Lige nu er de voksne lidt for langt væk, mener han.

Et netværk med tavshedspligt

Der er cirka 1.000 danske brugere af 'priv'. Bag lukkede profiler og

anonyme
brugernavne fortæller brugere om deres liv med psykiske lidelser.

- Vi er en gruppe, hvor vi deler ting, der kan være rigtig svære. Hvor man har mulighed for at finde forståelse for ting, der er rigtigt svært. Som en slags gruppeterapi, lyder det fra en af brugerne i DR-dokumentaren 'Døde pigers dagbog'.

Men netværket er ikke kun en slags gruppeterapi.

- Selvskade spreder sig som pesten, fortæller en anden bruger i dokumentaren om

effekten
af netværket.

I 'priv' er der en uskreven regel om tavshedspligt. Reglen går ud på, at medmindre nogen er i livsfare, må brugerne ikke fortælle nogen uden for netværket om, hvad der foregår inde i netværket.

- Det bliver problematisk, når man diskuterer eller snakker om noget, som virkelig gør ondt. Og hvor man bagefter ikke kan gå videre med sine tanker, mener Jon Kristian Lange fra Red Barnet.

Ifølge ham er det meget normalt, at unge mennesker vil have et sted, de kan tale privat uden en voksen blander sig. Sådan har det altid været.

- Men når fagvoksne og forældre ikke helt forstår, hvad der foregår på nettet, så kan de unge ikke gå videre med de tanker, de har. Børn og unge kan sidde med en følelse af, at de voksne ikke tager det, der foregår på nettet, alvorligt, lyder det fra Jon Kristian Lange.

I videoen her kan du se tre unge kvinder fortælle om det at være en del af 'priv'-netværket.

Vær nysgerrig og lyttende

Der er et sted, hvor de voksne faktisk kender ganske godt til 'priv'. Det er på Holmstrupgård, der er et socialpsykiatrisk døgntilbud og behandlingshjem for unge med psykiske lidelser.

Her bor de unge typisk i to til tre år.

- Vi får jo et helt andet indblik i deres liv, end man gør, hvis de er indlagt på en psykiatrisk afdeling, fortæller pædagog Nanna Grønbæk.

De ansatte har ikke adgang til netværket. Derfor må personalet forsøge at skabe tryghed og tillid, så de unge har lyst til at fortælle, om deres liv på 'priv'.

- Det handler simpelthen om, at vi ikke skal være fordømmende. Vi skal være nysgerrige og få den unge til at reflektere. Hvis den unge kan mærke, vi er fordømmende, så vil de ikke fortælle os noget, siger Nanna Grønbæk.

Hun fortæller om nogle situationer, hvor de unge har hevet fat i personalet, fordi de er bekymrede over ting på netværket.

- Vi har oplevet

akutte
situationer, hvor en af vores unge har lagt noget op, som kan være tegn på, at de har det rigtig, rigtig dårligt. Det kan enten være selvskade eller et ønske om at tage sit eget liv. Der har vi andre unge, der kommer og fortæller om det, så vi kan hjælpe, lyder det fra Nanna Grønbæk.

Forældre skal turde spørge

På Holmstrupgård er metoden til at hjælpe de unge at stille åbne spørgsmål, så de unge reflekterer over deres handlinger.

- Det kan man blandt andet gøre ved at snakke med dem om: 'Hvorfor tænker du, at nogle lægger noget op på 'priv'? Hvorfor gør du det selv? Tænker du, det er godt eller dårligt? Altså få dem til at reflektere over egne grænser, værdier og handlinger, siger pædagogen.

Derfor lyder Nanna Grønbæks råd til forældre:

- Man skal ikke være bange for at spørge ind. Og man skal spørge ind på en åben og nysgerrig måde, så den unge ikke føler, man løfter pegefingeren og fordømmer dem. For så sker det modsatte. De lukker i og har ikke lyst til at snakke.