Råd vil have værnepligt til kvinder: 'Jeg blev fortalt, at jeg jo bare kunne droppe ud'

Mænd kan ikke afbryde værnepligten, men det kan kvinder. Det skaber problemer, lyder det fra Værnepligtsrådet.

Værnepligtsrådet foreslår, at kvinder underskriver en kontrakt, der forhindrer dem i at rejse hjem fra værnepligten før tid.

Bør vi ændre reglerne, så der også er værnepligt for kvinder?

Ja, mener de værnepligtiges tillidsorganisation, Værnepligtsrådet. Som det er i dag, har kvinderne nemlig 'kun' værneret. Det betyder, at kvinder har ret til at vælge at gennemføre værnepligtstjeneste - men de kan til hver tid sige stop og rejse hjem.

Det kan mandlige værnepligtige ikke. Og den forskel kan betyde, at kvinder bliver behandlet anderledes, mener Værnepligtsrådet, som derfor vil have lavet reglerne om.

- Det handler om mentaliteten. At det ikke er okay at stikke til kvinder, bare fordi de kan sige stop. Det er både uretfærdigt og trættende at høre på, siger Sofie Rimfort, rådsmedlem i Værnepligtsrådet.

Rådet foreslår derfor, at kvinder får byttet værneret ud med værnepligt, hvilket vil kræve en lovændring. Alternativt ønsker rådet, at kvinder underskriver en kontrakt, der forhindrer dem i at rejse hjem fra værnepligten før tid. Præcis som deres mandlige kolleger.

Det skal være lige

I dag er 99,9 procent af de værnepligtige - både mænd og kvinder - frivillige. I 2020 udgjorde kvinder godt en femtedel af de værnepligtige. Og selvom antallet af kvinder i værnepligt stiger, er der stadig forskel mellem mænd og kvinders vilkår. Og det vil Værnepligtsrådet altså have ændret på.

Men kommer det ikke til at gå udover de kvinder, som ikke ønsker at aftjene værnepligt?

- Det handler om ligestilling. Det er heller ikke alle mænd, der ønsker værnepligt, siger Sofie Rimfort.

Får kvinder værnepligt, er det ikke ensbetydende med, at alle kvinder skal aftjene værnepligt. Fordi så mange er frivillige, er det kun 0,1 procent, der bliver indkaldt. Det svarer til knap fem personer ud af de i alt 4.631, der i 2020 var værnepligtige. Men risikoen for at blive indkaldt er der.

'Du kan bare droppe ud og tage hjem'

Cille Fahnø er værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde. Også hun ønsker værnepligt til kvinder.

- Vi udfører det samme arbejde, så vi burde også have de samme vilkår. Det er både for kvindernes, men også mændenes skyld, så der ingen særbehandling er, siger hun.

Hvis hun giver udtryk for, at det bliver fysisk hårdt, har hun oplevet at få kommentarer som "Du kan jo bare droppe ud og tage hjem".

Det er hun træt af, og det får hende til at føle, at hun skal overkompensere. Derfor ønsker hun, at kvinders værnepligt skal være på lige fod med mænds.

Særligt i pressede situationer skal Cille høre på, at hun bare kan tage hjem, hvis det er. (Foto: Olav Vibild)

Cille Fahnø understreger, at de kommentarer, hun har oplevet, er kommet fra andre værnepligtige og ikke fra befalingsmændene, altså hendes overordnede. Hun oplever i stedet, at befalingsmændene ikke gør forskel på kønnene.

DR Nyheder har kontaktet Den Kongelige Livgarde for at få en kommentar på den mentalitet, Cille Fahnø oplever. Det skriftlige svar lyder:

”Den Kongelige Livgarde ønsker en ordentlig tone imellem de værnepligtige uanset køn. For yderligere kommentarer om kontraktforhold henvises til Forsvarsministeriet.”

Et kommende lovforslag

Også Forsvarsministeriet er bevidste om det problem, som Værnepligtsrådet peger på.

- Danmark har brug for både mænd og kvinder i det danske forsvar. Og der er ingen tvivl om, at det vil skabe en mere dynamisk opgaveløsning og en fagligt stærkere værnepligtsuddannelse, når mænd og kvinder gør værnepligtstjeneste på lige vilkår, udtaler forsvarsminister Trine Bramsen i et skriftligt svar til DR Nyheder.

Forsvarsministeren har både hørt om problematikken fra Værnepligtsrådet og Forsvarets chefer. På baggrund af det vil hun i næste folketingsår fremsætte et lovforslag, så kvinder fremover vil være ansat på samme vilkår som mænd.

Lovforslaget vil betyde, at kvinder, ligesom mænd, ikke længere vil kunne opsige deres kontrakt efter fortrydelsesfristen, der er på fire uger.

Grundlovsændring eller ej

Det er dog ikke alle, som ønsker værnepligt til kvinder.

- Kvinder kan allerede melde sig, hvis de vil. Der er intet behov for en grundlovsændring for så lille en ting, siger Søren Espersen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

Når der er tale om en grundlovsændring, vil Dansk Folkeparti altså ikke indføre værnepligt til kvinder.

Ifølge Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, kræver det dog ikke en grundlovsændring.

- Man kan indføre værnepligt til kvinder ved tilføjelse af en almindelig lov, siger Jens Elo Rytter.

Det betvivler Søren Espersen.

- Det vil jeg se bevis på. Vi har diskuteret det, og jeg holder på, at det kræver en grundlovsændring, siger han.

Ikke enighed i Folketinget

Mens Dansk Folkeparti synes, at det er for stor en operation, er holdningen hos Konservative noget anderledes.

- Kvinder skal have de samme vilkår som mænd. Hvis ikke det er realistisk at indføre værnepligt for kvinder hurtigt, skal vi starte med at sikre vilkårene gennem en kontrakt, siger Niels Flemming Hansen, forsvarsordfører for Konservative.

Hos Venstre er der ikke et behov for at ændre på værnepligten, som den er i dag.

- Kvinder kan melde sig frivilligt, hvis de har lyst. De har ikke den samme fysik som mænd. Det er fint, at det kun er mænd, der har værnepligt, så vi kan trække på dem, hvis der bliver behov for det, siger Lars Christian Lilleholt, forsvarsordfører for Venstre.

Det handler ikke om fysikken

Selvom der er biologisk forskel mellem mænd og kvinder, er kvinders fysik ikke noget, Sofie Rimfort, rådsmedlem i Værnepligtsrådet, ser som et problem, fordi der ingen uddannelsesmæssig forskel er mellem kønnene.

Cille Fahnø kan heller ikke se logikken i det argument.

- Der er ikke så forfærdeligt høje krav til fysikken på værnepligtsniveau. Måske hvis man er på et højere niveau. Men i værnepligten er det ikke et problem at følge med, siger hun.

Påvirker også mændene

Forslaget fra Værnepligtsrådet er ikke kun for kvindernes skyld. Rådet oplever nemlig, at begge køn kommer til dem med et ønske om ligestilling.

Lige nu er det kun mændene, der har værnepligt og skal aftjene det hele. Får kvinder indført værnepligt, vil der være fairness mellem kønnene, da begge så skal aftjene tiden ud, påpeger Sofie Rimfort.

Og det er Cille Fahnø enig i.

- Ligestilling går begge veje. Og der ligger noget helt praktisk i, at hvis nogle kvinder ender med at droppe ud, kommer de til at mangle i værnepligten. Det kan blive et problem for de regimenter, hvor der er mange kvinder, siger hun.

Uanset frafald fremhæver Cille Fahnø, at værnepligten er en oplevelse, hun ikke vil være foruden, og som 'mange flere kvinder burde have'.

Hos Værnepligtsrådet håber man, at ligestillingen på sigt kan gå endnu længere.

- Det går i en positiv retning, men vi skal videre fra lige ansættelsesvilkår til helt lige vilkår. Det vil blandt andet sige, at også kvinder skal indkaldes og trække et nummer. Men det her er klart et skridt i den rigtige retning, siger Sofie Rimfort.

Rettelse mandag den 16. august: Det fremgik tidligere af artiklen, at det kræver en grundlovsændring at sidestille mænds værnepligt med kvinders. Det betvivler professor i forfatningsret Jens Elo Rytter, hvorfor vi har tilføjet hans udsagn til artiklen og forholdt det til Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, der holder fast i, at der skal en grundlovsændring til.

Facebook
Twitter