Råstoffer skulle sikre selvstændighed: Nu rasler Grønland ned af mine-ranglisten

I 2013 lå Grønland på 7. pladsen i uafhængig måling. Nu er landet nede på plads 63.

Det har vist sig svært at få en råstifindustri i gang i Grønland. Her fra etableringen af den hedengangne Nalunaq-guldmine i Sydgrønland. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

I morgen åbner den årlige minemesse PDAC i Toronto, hvor Grønland - blandt andet med hjælp fra kronprins Frederik - vil faldbyde sin undergrund til interesserede råstofselskaber fra hele verden.

Men det bliver en rejse med et kedeligt skudsmål.

For imens landets politikere i årevis har peget på særligt råstoffer og olie som billetten til øget økonomisk selvbårenhed og i længden selvstændighed, er mineselskaberne ikke imponerede.

I den årlige spørgeundersøgelse fra den uafhængige canadiske tænketank Fraser Institute, som måler hvor attraktive industrien mener verdens minenationer er for investering, er Grønland nu kun 20 pladser fra bunden.

Dermed er Grønland faldet fra nær toppen i 2013, da det blev bedømt som verdens 7. mest attraktive land at investere i, til en 63. plads i år.

- Betingelserne for at få en tilladelse er inkonsekvente, og de administrative processer er langsommelige og besværlige, lyder et af skudsmålene.

Få projekter i gang

Imens Grønland i mange år har arbejdet for at få en råstofsektor på benene og med Selvstyreloven fik den fulde ret over egen undergrund, har resultaterne været små.

Kun et selskab - skotske Cairn - har forsøgt sig med dybvands-prøveboringer efter olie, men trak sig igen, da boringerne var tørre. Stort set alle andre olie-efterforskningsselskaber har også leveret deres licenser tilbage.

Olieselskabet Cairn var blandt andet mål for Greenpeace-aktioner, da det borede ud for Nordgrønland. (Foto: ho © Scanpix)

Når det gælder minedrift på land, er der to små projekter i gang - en primært norskejet rubinmine og en grusgrav, hvorfra der udvindes anorthosit, som bruges til blandt andet glasfiber.

De såkaldte storskala-projekter, som er milliarddyre og skal skaffe den grønlandske landskasse de helt store penge, lader til gengæld vente på sig.

Et jernmineprojekt nær Nuuk fik faktisk licens, men selskabet bag gik ind kort efter, og det kinesiske selskab, som siden overtog licensen, brugte den ikke.

Et kæmpestort zink-projekt i det nordligste Grønland har også fået sin tilladelse, men leder stadig efter investorer. Og et meget omtalt uran- og sjældne jordarter-projekt i Sydgrønland er fortsat i gang med at blive godkendt.

'Det ser ikke særlig godt ud'

I den grønlandske debat har der løbende været fokus på klager fra selskaberne over landets relativt lille råstofforvaltnings sagsbehandling.

Det er netop på det område, hvor Grønland scorer særligt lavt i Fraser-spørgeundersøgelsen.

- Det ser ikke særlig godt ud. Det må man indrømme, når Grønland på stort set samtlige parametre, der bliver målt på, er faldet mærkbart i status, siger tidligere landstyreformand Kuupik V. Kleist til den grønlandske public service station KNR.

Grønlands tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist (Foto: STAFF © Scanpix)

Han er i dag konsulent for et sjældne jordarter-projekt i Sydgrønland, som også venter på tilladelse, og dertil formand for brancheorganisationen Grønlands Erhvervs udvalg for råstoffer og entreprenører.

- De (mineselskaberne, red.) siger allesammen samstemmigt, at den administrative praksis er meget langsommelig og besværlig, og at det tager unødig lang tid at få kommunikeret med Selvstyret og myndighederne, siger han.

Har svært ved at tage undersøgelse alvorligt

Departementschefen i Selvstyrets råstofdepartement Jørgen T. Hammeken-Holm, som sidste år var glad for, at Grønland var steget 21 pladser på ranglisten, slår i år helt hånden af Fraser-undersøgelsen.

- Om man går 20 pladser frem eller tilbage overrasker mig ikke. Jeg har lidt svært ved at tage undersøgelsen alvorligt, da den baserer sig på subjektive kriterier og dermed ikke har en faglig tilgang, siger Jørgen T. Hammeken-Holm til netavisen Sermitsiaq.AG.

- Problemet er jo, hvor mange der er blevet spurgt. Mit indtryk er, at der kun indgår cirka to håndfulde, der har bedømt Grønland som investeringsland, siger han.

Mere end 25.000 deltagere fra 125 lande deltager i PDAC i Toronto i Canada, som åbner dørene i morgen.

Fra Grønland kommer en 70 mand stor delegation. Kronprinsen skal åbne den grønlandske messestand.

Facebook
Twitter