Racistisk vold og hate crimes skal registreres

Hvis politiet har mistanke om, at motivet bag et overfald er homofobi eller racisme, skal det i fremtiden registreres i anmeldelsen ligesom i Sverige.

En del af kampen lykkes, når hate crimes bliver registreret hos politiet. Målet er bedre at kunne dæmme op for vold mod homoseksuelle. (Foto: Foto: DR Update)

En homoseksuel, der bliver slået ned på grund af sin seksualitet. En dansk-iraker, der får smadret sin bil på grund af sin etniske baggrund. Eller en jøde, der får overtegnet sit hus med skældsord på grund af sin religion. Den slags forbrydelser skal politiet nu til at registrere efter svensk model, skriver Berlingske Tidende.

- Det er helt urimeligt, at man bliver overfaldet, fordi gerningsmanden ikke bryder sig om ens seksuelle orientering, politiske holdning eller hudfarve. Derfor skal vi have registreret omfanget af såkaldte hate crimes, så vi kan finde ud af, hvem gerningsmændene er og bedre kan målrette både den præventive og efterforskningsmæssige indsats, siger Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Marlene Harpsøe. Ordføreren har netop fået tilsagn fra justitsminister Brian Mikkelsen om registreringen.

30 gange flere sager registreres i Sverige

I en årrække har Politiets Efterretningstjeneste årligt indberettet omkring 100 såkaldte hate crimes i Danmark, mens man i Sverige har registreret helt op omkring 3.000 sager. Og det, selv om intet taler for, at vi i Danmark skulle have færre hadmotiverede forbrydelser, end vores naboer har.

På en hjemmeside, som Københavns Kommune oprettede sidste sommer, har 209 borgere anonymt anmeldt lovovertrædelser, hvor gerningsmandens motiv var racisme, homofobi eller lignende. 82 procent af de sager er aldrig blevet anmeldt til politiet. Og det er årsagen til, at Danmark nu søger inspiration på den anden side af Øresund.

Underrapportering -

Det kan tyde på, at vi har en underrapportering på området, siger projektleder ved Institut for Menneskerettigheder Cecilia Decara.

Når en svensk betjent skriver anmeldelse, skal han notere, om der kan være et hadefuldt motiv. Herhjemme vurderer efterretningstjenesten, om en lovovertrædelse har karakter af hate crime. Vurderingen foretages ud fra en såkaldt modussøgning, hvor PET kan søge på omkring 30 ord, der er relateret til ekstremistiske ytringer.

- Fokus på hadrelateret kriminalitet vil nu blive skærpet i politikredsene, mener Cecilia Decara fra menneskerettighedscentret.

Politi har nægtet at notere hate crimes

Rigspolitiet skal i løbet af et par år have nyt sagsbehandlingssystem, og i den forbindelse vil man indføres en lille boks, der automatisk popper op og beder betjenten tage stilling til motivet bag lovovertrædelserne.

Indtil nu har ofrets oplevelse af lovovertrædelsen ikke spillet ind, og ifølge Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har politiet nægtet at notere, hvis ofret har oplevet overfaldet som en hate crime. Af den simple grund at der ikke var noget sted at notere det.

- Det betyder meget, at jeg kan få lov at sige, hvis jeg er blevet overfaldet, fordi jeg for eksempel er bøsse. Det sker fordi jeg er, som jeg er, og det vil jeg have, at myndighederne forholder sig til. Det er utrolig vigtigt for ens selvfølelse, siger LBL's talsmand på området, Kenneth Engberg.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk