Rapport: Læger begik alvorlige fejl i Carina-sagen

Lægerne på Aarhus Universitetshospital begik alvorlige fejl under behandlingen af Carina Melchior, som blev kendt i en DR1 Dokumentar

En behandling under specialiststandard og lægelige vurderinger, der bygger på fejlmålinger i stedet for objektive observationer.Det er konklusionen i en uvildig rapport, der har undersøgt behandlingen af Carina Melchior, der blev kendt i DR1 Dokumantaren "Pigen der ikke ville dø".- Der står det, familien hele tiden har sagt, nemlig at den behandling, Carina fik, ikke var i orden. Det er en bekræftelse af, at det gik helt galt, fortæller familiens advokat Niels Fjeldberg til DR Nyheder.

Mellem liv og dødCarina Melchior blev kendt i hele Danmark, da hun som 19-årig endte i en dyb koma efter en bilulykke i oktober 2011Carina Melchiors ophold på Aarhus Universitetshospital blev filmet af et kamerahold fra DR, hvilket senere resulterede i dokumentaren.Ifølge lægerne var Carina Melchiors tilstand så dårlig, at hun ikke ville overleve, og derfor slukkede de for respiratoren og fratog hende mad og væske, men stik mod lægernes forventning vågnede Carina Melchior op og overlevede ulykken.Alvorlig kritikEfter behandlingen klagede familien over forløbet, hvilket førte til, at overlæge Vagn Eskesen blev bedt om at lave en uvildig gennemgang for Patientforsikringen. Den er advokat Niels Fjeldberg i besiddelse af, og han er ikke i tvivl om konklusionen.- Det er tale om alvorlige fejl i det behandlingsforløb, der har været. Der var ikke lægefagligt belæg for at stoppe behandlingen, da man gjorde det, der er en alvorlig kritik af, at man ikke har brugt de oplysninger der lå lige for og i stedet stolet på et enkelt apparats målinger, og der var ikke belæg for at fratage hende mad og væske, siger advokaten.Han henviser til, at rapporten konkluderer, at der højst sandsynligt var tale om fejl-målinger, da scanninger viste et meget højt tryk i Carina Melchiors hoved, som ifølge lægerne ville give uoprettelige hjerneskader.I stedet skulle lægerne have brugt deres egne observationer af Carina Melchiors tilstand, påpeger rapporten ifølge Niels Fjeldsted.Du kan se hele interviewet med cheflæge på Aarhus Universitetshospital Claus Thomsens her:http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:523b0457a11f9d0d2091abf5

Facebook
Twitter