Rebecca må sige farvel til sin psykolog, fordi hun fylder 18 år: Jeg ligger og kigger ind i en væg i et halvt års tid

Overgangen fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien kan være en stor omvæltning.

Efter seks år i børne- og ungdomspsykiatrien er det et kæmpe chok for Rebecca at blive rykket over i voksenpsykiatrien.

Selvom Rebeccas alder gør, at hun skal skifte, så synes hun overhovedet ikke, hun er klar til at tage det ansvar for sin sygdom og behandling på sig, som hun føler, rykket kræver.

- Det er stressende og forvirrende, og det føles, som om jeg igen og igen skal fortælle den samme historie om de største problemer i mit liv til nye behandlere, siger Rebecca, der er 21 år i dag.

Hun kom i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien allerede som 12-årig, fordi hendes mor var bekymret for, om Rebecca havde en spiseforstyrrelse. Det viste sig at være rigtigt. Rebecca forsøgte flere gange at tage sit eget liv. Og i løbet af sin tid i børne- og ungepsykiatrien fik hun også diagnosen bordeline.

Som 17-årig får Rebecca samtaler med en psykolog i børne- og ungdomspsykiatrien, og hun føler endelig, at hun rykker sig.

- Det betyder meget for mig, at jeg har den samme psykolog i en længere periode. Jeg når at føle mig tryg ved hende, og jeg åbner mig op over for hende, fortæller hun.

Da Rebecca rykkede over i voksenpsykiatrien, begyndte hun igen at tabe sig og skære i sig selv. Den fremgang, hun havde oplevet i børne- og ungdomspsykiatrien, var væk. Fordi hun oplevede, at hun ikke længere kunne få den behandling, som havde virket for hende. (Billede redigeret for at sikre anonymitet)

Men så bliver Rebecca 18 år gammel.

- Jeg tror, jeg har én enkelt samtale med psykologen, efter jeg bliver 18. Og så er de sådan: "Bye bye, du skal videre nu. Du skal over til voksenpsyk".

Hør Rebecca fortælle, hvorfor overgangen var så svær for hende, i podcasten Den Daglige Dosis her:

Viden følger ikke altid med til voksenpsykiatrien

De fleste unge er færdige med at blive behandlet, inden de fylder 18, men der er nogle unge, ligesom Rebecca, som stadig har brug for at få hjælp. I 2018 var der flere hundrede unge i Danmark, som rykkede fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien, viser tal, vi har fået fra de forskellige regioner.

Behandlerne i psykiatrien har fokus på, at den overgang skal være så god som mulig.

- Patienten er jo den samme, om man er knap 18-årig eller lidt over 18 år, siger Jesper Pedersen, som er ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Sjælland.

Men han genkender, at det ikke er altid, at overgangene i psykiatrien går helt glat. Det bekræfter flere andre fagpersoner fra hele landet, vi har talt med.

- Et af de største problemer er, at overgangen er en form for ingenmandsland, fortæller Stine Lundstrøm Kamionka. Hun sidder i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark og arbejder netop med, hvordan de forskellige dele af psykiatrien samarbejder omkring overgange.

Stine Kamionka forsker i samarbejde på tværs af sektorer og siger, at overgange generelt er svære, fordi der sjældent er nogen tovholder. Specielt dem, der er dårligt stillede, kommer til at opleve flere overgange. (Foto: (privatfoto))

- Der er ikke en overordnet retningslinje for, hvad vi skal gøre i overgangene, for de er per definition ikke nogens, siger hun.

I praksis skal det arbejde, der er sket i børne- og ungdomspsykiatrien helst fortsætte i voksenpsykiatrien.

- Men patienterne kommer til at møde et helt nyt behandlerhold, når de kommer til voksenpsykiatrien. Den forståelse, der er udviklet mellem behandlerne i børne- og ungdomspsykiatrien og familien, skal så genetableres med et nyt hold, siger Jesper Pedersen.

Det kan være en stor omvæltning for unge, der har det svært, som Rebecca. Og det hjælper ikke, at overgangene her sker på et tidspunkt, der allerede er sårbart, siger Stine Lundstrøm Kamionka:

- Når man er 18 år eller der omkring og skal til at springe ud i livet, så er der i forvejen rigtig meget pres. Og det giver så yderligere pres, hvis man også så skal til at skifte afdeling fra hvor man ellers har følt sig godt hjulpet.

- Voksenspykiatrien gjorde mig utryg

Første gang, Rebecca bliver indlagt i voksenpsykiatrien, er det tydeligt for hende, at stemningen er en helt anden:

- Der er nogle tidligere alkoholikere og stofmisbrugere på voksenafdelingen. Folk, der har taget skade af deres misbrug. De råber, skriger og bliver uvenner med hinanden. Det gør mig rigtig utryg. Især fordi jeg ikke er så glad for høje lyde og diskussioner. Så jeg må gemme mig på mit værelse, hvis jeg vil have ro.

Selvom der også var travlhed, da hun tidligere var indlagt på afdelinger i børne- og ungdomspsykiatrien, føler hun, at der alligevel var mere ro der.

- Det, der hjalp mig meget med indlæggelserne, var, at jeg kom ind og fik et 'break'. Der var ro og stilhed. I voksenpsykiatrien var det mere utrygt.

Samtidig er afdelingen fysisk anderledes - for den ligger i en anden by end børne- og ungdomspsykiatrien.

Dårlig overgang kan skabe usikkerhed

En dårlig overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien kan få store konsekvenser for de unge, forklarer ledende overlæge Jesper Pedersen.

- Det værste er jo, hvis en ung, som har været i en god behandling i unge-alderen, bliver frustreret over det her skift og af den grund dropper ud af behandlingen, på trods af at man stadig har behov for behandling, siger han.

Og selvom intentionerne er gode, er det ikke altid, det lykkes.

- Jeg må jo nok indrømme, at selvom vi prøver at give så god information til voksenpsykiatrien, som vi kan, så kan det være svært at få gjort godt nok, siger Jesper Pedersen.

- Jeg føler mig så opgivende

I voksenpsykiatrien møder Rebecca en masse nye mennesker, og hun føler, at hun selv har ansvaret for at fortælle dem, hvilken hjælp hun har brug for.

- Jeg havde en forventning om, at nu, hvor jeg havde samtaler i ungdomspsykiatrien, ville jeg selvfølgelig også få det tilbudt i voksenpsykiatrien, men nej.

Rebecca fortæller, at hun får samtaler med en sygeplejerske cirka hver anden uge, men i løbet af den time, samtalen varer, skal de også nå at tale om medicin.

Rebeccas arme er stribede af ar. Hun begynder at skære i sig selv igen, da hun er rykket over i voksenpsykiatrien, fordi hun føler, hun ikke får den hjælp, hun har brug for.

Kombinationen af at miste en samtalepartner, hun har tillid til, og så ikke få de samme muligheder, er en mavepuster for Rebecca. Det føles som om, hendes liv går i stå.

- Jeg ender med at ligge og kigge ind i en væg i et halvt års tid og kan simpelthen ikke noget som helst. Jeg føler mig så opgivende omkring, at jeg ikke kan få den hjælp, jeg har brug for, fortæller hun.

Rebecca begynder at tabe sig igen og tæller kalorier. Hun har ellers ikke mærket noget til sin spiseforstyrrelse længe. Hun får depressive tanker, og så skærer hun også i sig selv igen. Det er det eneste, hun føler, hun kan gøre.

Forandringer på vej

Hverken Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen eller Danske Regioner har samlede tal for, hvor mange unge der overgår fra behandling i børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien.

Men både i de enkelte regioner og på Christiansborg er der fokus på, hvordan man sikrer en bedre overgang, fordi de oplever, at overgangen kan give store problemer især for de allermest syge unge.

Den tidligere regering (V, LA og K) har sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti afsat penge til, at Sundhedsstyrelsen laver en model for en bedre overgang. Modellen skal hjælpe sundhedspersonale i hele landet med at planlægge en god overgang for de unge, der har moderate og svære psykiske lidelser, som har brug for at blive fulgt videre i voksenpsykiatrien.

- Det handler om at skabe forbindelse imellem det arbejde, der er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, og det arbejde, der skal fortsætte i voksenpsykiatrien, siger Jesper Pedersen. Han er ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.

Overlæge Jesper Pedersen er med i den arbejdsgruppe, der skal lave modellen. Han har selv et bud på, hvad der ville kunne hjælpe:

- I den bedste af alle verdener, ville der jo være et parallelforløb i en periode, hvor behandlere fra begge sider er vidende omkring behandling og kan stå i dialog med hinanden, så man kan planlægge, hvordan vi kan fortsætte arbejdet, siger han.

De konkrete nye planer for, hvordan de forskellige psykiatriske afdelinger skal gøre overgangene mere smidige, forventer Sundhedsstyrelsen ligger klar i december.

- Det ville have gjort en forskel, hvis jeg kunne fortsætte

Rebecca er sikker på, at hun kunne have undgået tilbageslag, hvis overgangen ikke havde været så brat. Men når overgangen skulle ske, ville hun have ønsket, at hun kunne få samme slags behandlingstilbud som i børne- og ungepsykiatrien.

- Jeg blev ikke bare stoppet i min udvikling. Jeg røg faktisk tilbage. Men jeg tror, det havde gjort en forskel, hvis jeg kunne blive i det, jeg egentlig følte, kørte godt for mig.

  • Første gang, Rebecca blev indlagt i børne- og ungdomspsykiatrien, købte hun et kæmpe lærred og slæbte det med ind på afdelingens værksted.
  • Selvom maleriet ser lidt dystert ud, så var det egentlig mest dejligt at lege og tænke på noget andet, fortæller Rebecca. Hun lagde lærredet ned på gulvet og malede med en opvaskebørste i stedet for en pensel.
  • Rebecca drømmer om at blive kunstner. Når nogle roser hendes tegninger, får hun en følelse af succes. Det her maleri malede hun for to år siden. Men faktisk tegner hun mest Mandalaer. Det giver hende ro og får hende til at føle, at hun har styr på tingene og kan finde ud af noget.
1 / 3

For Rebecca slutter hendes tid i psykiatrien, da hendes mor finder en terapeut, som de selv betaler for.

Hende går Rebecca stadig hos i dag, hvor hun er 21. Selvom det stadig svinger, har Rebecca været stabil det sidste års tid. Og nu drømmer hun om at blive selvstændig kunstner og har skrevet sig op til at flytte i sin egen lejlighed.

- Jeg vil gerne have mit eget sted og bevise overfor mig selv, at jeg er kommet så langt, at jeg kan passe på mig selv.

Fordi det her er en meget personlig historie, har Rebecca ikke ønsket at få sit efternavn offentliggjort.

Hvis du selv har tanker om selvskade eller brug for nogen at tale med, så ring til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade på 7010 1818. Eller find mere info på LMS' hjemmeside her.

Facebook
Twitter