Red Barnet: 'Juridisk kønsskifte løser ikke transkønnede børns problemer'

Et politisk flertal vil sætte aldersgrænsen for juridisk kønsskifte ned, så endnu ikke myndige også kan ændre deres cpr-nummer.

Et cpr-nummer er ikke bare et personnummer - det er også et stempel, der siger noget om personens køn. (© Jonas Skovbjerg Fogh)

Umiddelbart ligner de sidste fire cifre i dit cpr-nummer bare tal på et sygesikringsbevis, men for mange transkønnede børn og unge kan tallene skabe store problemer.

For har du et lige nummer, er du juridisk en pige, og har du et ulige nummer, er du en dreng - uanset om du ligner og identificerer dig med det modsatte køn.

Derfor vil et politisk flertal bestående af Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre nu lave om på aldersgrænsen.

Men det løser ikke de problemer, som transkønnede børn lever med, mener Red Barnet.

- Ved at ændre på aldersgrænsen, fjerner vi ikke de udfordringer, børnene møder. De har stadig deres fysiske fremtoning, siger Kuno Sørensen, som er psykolog hos Red Barnet.

- Vi kan godt se, at der er et behov, men er bekymrede for, at aldersgrænsen ender med at blive sænket for langt ned. Vi synes, det er for tidligt at give små børn den valgmulighed, siger han.

Kuno Sørensen forklarer, at Red Barnet som udgangspunkt mener, at den nuværende grænse på 18 år er passende. Men skal grænsen sættes ned, foreslår de, at den ikke bliver sat lavere end 15 år.

- Det er her den unge får en seksualitet og ret til at praktisere den, og da køn er tæt knyttet til seksualiteten, mener vi, at 15 år er en passende alder, siger han.

Siden 2014 har det i Danmark været lovligt for personer over 18 år at få et juridisk kønsskifte.

Støtteforening: 'Det er den bedste måde at hjælpe barnet'

Michala Fog Hansen, som er psykolog og bestyrelsesmedlem i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, er ikke enig med Red Barnet.

- Juridisk kønsskifte er den bedste måde at hjælpe de her børn. Så der kommer overensstemmelse mellem, hvordan barnet ser ud og lever, og hvordan samfundet registrerer dem på, siger hun og nævner flere situationer, hvor et "forkert" cpr-nummer skaber problemer for barnet.

- Det er ikke sjovt som seksårig at skulle forklare på første skoledag, hvorfor man er registreret som det modsatte køn på klasselisten, fortæller Michala Fog Hansen og tilføjer, at det også skaber udfordringer, når barnet skal skrives op til fritidsaktiviteter.

- Du kan ikke komme på et pigefodboldhold, hvis du har et drenge-CPR-nummer, selvom du lever som en pige, siger hun og understreger, at der er rigtig mange sammenhænge, hvor du skal oplyse dit cpr-nummer.

Kuno Sørensen fra Red Barnet kan sagtens se udfordringerne, men understreger, at barnets fysiske fremtoning stadig vil skabe problemer. Derfor løser det juridiske kønsskifte ikke problemet.

Hvor skal aldersgrænsen gå?

Sidste år nedsatte den daværende regering et udvalg, der netop ser på, om det bør være muligt for personer under 18 år at foretage et juridisk kønsskifte. Der var dengang ikke opbakning til at sætte aldersgrænsen ned, da både de Konservative og Dansk Folkeparti var imod.

Udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde. Der er ligeledes heller ikke enighed blandt de politiske partiet om, hvor langt ned aldersgrænsen skal sænkes.

De Radikale har lyttet til Red Barnet og mener, at 15 år lyder som en passende alder. Hos Enhedslisten ser de på erfaringer fra Norge, hvor aldersgrænsen er seks år.

- Det er helt bagvendt, at man i lang tid har givet børn og unge mulighed for at begynde hormonbehandling, men at de simpelthen ikke har fået lov til også at blive anerkendt juridisk, siger ligestillingsordfører Mai Villadsen.

Den holdning deler både den tidligere ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) og gruppeformand hos Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen.

Men de ønsker ikke på nuværende tidspunkt at komme nærmere ind på, hvor aldersgræsen skal sættes.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk