Red miljøet - brænd din prut

Menneskets prut udgør en alvorlig miljøbelastning, men det kan fikses.

En undersøgelse foretaget af engelske BBC viser, at mennesker udsender tre liter prut om dagen. Denne gas-udledningen udgør en alvorlig miljøbelastning.

P3s Mondo spørger Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd om, hvordan prutte-problemet kan løses.

Bør vi opsamle prutterne for ikke at skade miljøet?- Altså, sammenlignet med andre forureningskilder er det nok en begrænset forureningskilde må jeg tilstå, men det er jo en interessant idé. Der er jo metan i vores aftryksluft og det er en meget kraftig drivhusgas.

Problem: Metangas

Men hvor meget af en prut udgør metan?- Det er jo en meget lille del af den. Det afhænger meget af, hvad man har spist. Man kan faktisk stimulere sin metangasproduktion.

Hvad skal man så spise, hvis man vil være meget ond mod miljøet?- Det vil jeg ikke sige, jeg sidder jo i Det Økologiske Råd.

Kåre Press-Kristensen indrømmer dog, at bøffer og kød i det hele taget bestemt ikke er godt for miljøet.

Hvad skal man så spise, hvis man vil være meget god mod miljøet?- Så skal man spise kostfibre, der ikke omsættes for let, og det er i øvrigt også bedst for sundheden.

Løsning: Brænd prutten

Hvad gør vi ved problemet?- Jamen, én løsning er selvfølgelig den løsning, man har brugt i den undersøgelse, som BBC henviser til. Men man skal jo også af med gassen, så vi skal have nogle afbrændingssystemer, så man får omdannet denne her metangas til kulstofdioxid. Kulstofdioxid er et bio-gen i denne her sammenhæng og så undgår man det her bidrag til drivhuseffekten, som ligger i metangasserne.

Vi ses på herretoilettet til Klimatopmødet 2009!

Facebook
Twitter