Redaktør: Skolen har problemer i maskinrummet

Jacob Fuglsang giver uddannelsessystemet en ordentlig opsang i sin nye bog.

Eleverne savner faste rammer og bliver irriterede over lærere, der ikke kommer ind ad døren til tiden, mener Jacob Fuglsang. (© Colourbox)

Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, så er vi i Danmark "fulde af løgn." Sådan lyder den hårde dom over det danske uddannelsessystem i en ny bog, som Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, sender på gaden i dag.

Han er ikke imponeret over tingenes tilstand i klasseværelserne.

- Alle er enige om, at uddannelse er vigtigt, men når det kommer til den praktiske udførelse, viser det sig, at virkeligheden er en anden, siger han.

Han mener, at der er stor forskel på dét, man siger og dét, man gør. Og at det både er lærere, skoleledere, politikere og forældre, der har svært ved at få ord og handling til at hænge sammen. Eleverne går til gengæld fri af kritikken:

- Vi har et problem med uddannelseskulturen, men ikke med ungdomskulturen. De unge kan jo godt finde ud af at komme til tiden, hvis de fx arbejder i Netto. Men i skolen har de problemer med det, siger Jacob Fuglsang til P1 Morgen.

Opgør med selvmodsigelserne

Hans bog "Den store løgn om uddannelse" er et opgør med selvmodsigelserne i det danske uddannelsessystem. Og kritikken rammer altså alle de voksne.

- Forældrene siger, at det er rigtigt vigtigt for deres børn at gå i skole. Men så hiver de alligevel deres børn ud, når skiferien er billig i stedet for at prioritere, at de skal være i skole, når der er undervisning. Og under lockouten handlede det meste om, hvem der nu skulle passe børnene.

Et af de store elementer i skolereformen, der blev indført sidste år, handler om at lærerne skal have mere tid sammen med eleverne. Men det er ikke lykkedes, mener Fuglsang:

- Vi ser stadig dét der med, at en lærer kommer ind i klassen, efter timen er startet, og efter rødderne har taget magten og hænger i gardinerne. Så er det op ad bakke for læreren fra start af. Der kunne skolelederne godt gøre noget for at indrette skoledagen bedre.

Jacob Fuglsang: De unge møder en kultur, der ikke tager dem og deres tid alvorligt. (Foto: DR © DR)

Kræver en kulturændring

Han oplever, at alle politikere vil det godt for skolen, men kommunerne kan ikke levere varen:

- Ud af de 98 kommuner har 40 af dem i det seneste år sparet på skolen, og så er det svært at få alle de her visioner ført ud i livet. I stedet er det blevet til et logistisk rod med timeaflysninger og vikardækning. Man kan ikke både gøre det billigere og så gennemføre en ambitiøs reform og kræve inklusion. Det hænger bare ikke sammen.

Han mener dog ikke, at skolereformen som sådan er mislykket. Det første år har bare vist nogle grundlæggende modsætninger mellem dét, der er sagt, og dét der er sket. Skal det forandres, skal der en kulturforandring til.

- Du kan godt lave strukturændringer, men ændrer du ikke kulturen, får du ikke ændret noget nede i maskinrummet. Hver enkel må spørge sig selv, om man leverer dét, man siger, man vil levere. De unge møder en kultur, der ikke tager dem og deres tid alvorligt, og hvis de føler, at skolen spilder deres tid, rykker det ikke rigtigt noget, siger Jacob Fuglsang.