Redningsaktion i gang: Båd med fire personer er kæntret

Vanddykkere og overfladereddere deltager i redningsaktion i Køge Bugt, hvor en peron stadig er i vandet.

En person fra den kæntrede båd fik reddet sig i land og slog alarm. (Foto: Mikkel JohansenJoh-Foto © Byrd)

En båd med fire personer er kæntret ud for Avedøre Holme i Køge Bugt, hvor en redningsaktion er i gang.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Hovedstadens Beredskab, Forsvarets redningstjeneste, vanddykkere og overfladereddere deltager i redningsaktionen.

Til TV2 oplyser vagthavende ved Hovedstadens Beredskab, at en person selv kom op og slog alarm. Derudover har de reddet yderligere to personer op ad vandet.

En person formodes sent onsdag aften fortsat at være i vandet.

  • (Foto: Mikkel JohansenJoh-Foto)
  • (Foto: Mikkel JohansenJoh-Foto)
1 / 2

/ritzau/

Facebook
Twitter