- Jeg er på ofrenes side.

Så klar var beskeden fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), da han i kølvandet på et samråd om myndighedssvigt i blandt andet voldtægtssager mødtes med flere unge kvinder, hvis sager er tabt på gulvet.

Men her godt ni måneder efter at den danske regering har skullet svare på spørgsmål fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en af sagerne, er der stadig ikke kommet svar.

Emma, der på grund af sagens karakter kun står frem med sit fornavn, anmeldte i sommeren 2021 en voldtægt på Hornbæk strand.

Først lagde politiet sagen ned, men statsadvokaten mente, at der var beviser nok til, at manden skulle i retten. Det glemte de dog på grund af fejl at fortælle ham, inden en vigtig frist udløb. Og sagen faldt derfor, uden manden - der nægtede sig skyldig - kom for en dommer.

Efter Emma klagede over forløbet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, afkrævede domstolen hurtigt den danske regering en række svar. Men foreløbig uden held, og det undrer Emmas advokat, Tyge Trier.

- Som jeg ser det, har den danske stat krænket min klient ved i første omgang at tabe hendes sag på gulvet, og i anden omgang ved ikke at svare i ni måneder, når de bliver spurgt om, hvordan det kunne ske, siger han.

Kræver sagen suspenderet

På trods af de manglende svar, så har den danske regering ikke forholdt sig passiv i sagen. Ifølge dokumenter, DR er i besiddelse af, har regeringen ad to omgange forsøgt at få Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at suspendere Emmas sag.

Hvis en person kan få erstatning nationalt, bortfalder sagen hos Menneskerettighedsdomstolen. Derfor skal sagen suspenderes, til det spørgsmål er afklaret, skriver regeringen til domstolen.

- Det er et juridisk benspænd, som regeringen laver. Det hører slet ikke hjemme i en så super alvorlig sag som den her, siger Tyge Trier.

Senest i marts måned har regeringen opfordret Menneskerettighedsdomstolen til at suspendere sagen:

Advokatens vurdering af det juridiske benspænd står han ikke alene med. Lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen har set på sagen for DR.

Han vurderer, at den danske lovgivning mangler mulighed for at give erstatning til ofre for myndighedssvigt i sager, hvor menneskerettighederne kan være overtrådt.

- For mig er det helt oplagt, at den her sag falder ned mellem to stole. Man har simpelthen ikke tænkt på at tilvejebringe et grundlag for lige præcis den her type af sag. Det er som om, der er et hul i loven, som Emma ryger ned i, siger han.

Argumentet fra den danske regering har været, at Emma skal søge erstatning gennem en særlig paragraf i retsplejeloven, der normalt omfatter sigtede og varetægtsfængslede.

Men den paragraf kan ifølge Emmas advokat ikke bruges i hendes sag. Det er en vurdering, som Statsadvokaten deler. Her har Emma nemlig allerede søgt erstatning – men det krav afviste Statsadvokaten med henvisning til, at paragraffen ikke kunne anvendes.

- Jeg synes helt ærligt, at regeringen og den danske stat behandler Emma dårligt ved ikke at svare og ved at sige, at hun ifølge lovgivningen kan få erstatning, når det ikke er muligt, siger Emmas advokat Tyge Trier.

Emma har nu klaget over afvisningen fra Statsadvokaten til Rigsadvokaten, der er sidste mulighed for at få en anden vurdering af erstatningsspørgsmålet. Derudover kan Emma indlede en civil retssag mod Danmark, oplyser Justitsministeriet.

Politisk hovedpine

Justitsminister Peter Hummelgaard erkender, forløbet har været problematisk.

- Som minister sidder jeg ikke og instruerer myndighederne i, hvordan de skal fortolke lovgivningen. Så jeg må politisk have overvejelser med Folketingets partier om, om vi skal åbne bredere baner for, at man kan få oprejsning - blandt andet ved Menneskerettighedsdomstolen - eller i det hele taget, siger han.

Regeringen meldte torsdag ud, at der kommer en lovændring, når det handler om en omstridt frist, der i flere tilfælde har spændt ben for, at alvorlige straffesager er kommet for retten.

Og justitsministeren åbnede også døren for, at der kan komme en lovændring, når det handler om erstatningsspørgsmål i sager, hvor der er begået myndighedssvigt.

- Det er jo i virkeligheden også skrækkeligt overhovedet som ansvarlig minister at stå i den situation. Men det er også et politisk ansvar at indrette reglerne og systemerne sådan, at vi i videst muligt omfang begrænser den her slags. Og de sager, I har vist, viser jo, at vi skal gøre mere, siger Peter Hummelgaard.

Herunder kan du få et kort indblik i de sager om myndighedsfejl, som DR har trevlet op:

Justitsministeren har nu indkaldt Folketingets partier til en drøftelse i slutningen af juni, hvor både erstatningsspørgsmålet og andre tiltag ifølge ministeren er på bordet.

- Jeg har politisk en holdning til, at ofre for forbrydelser skal have de bedste betingelser for at få oprejsning. Det har helt åbenlyst ikke været tilfældet i den sag. Hverken i første del, hvor der har været tale om en fejl, eller senere, hvor Emma har oplevet ikke at få den medvind, som hun burde have. Det er en hovedpine, vi politisk er nødt til at tage alvorligt, fastslår Peter Hummelgaard.

For Emma stopper sagen ikke her.

- Jeg kommer i al fald ikke til at stoppe med at kæmpe, før vi er nået i mål. Der er tydeligvis huller i lovgivningen, og hvis min sag kan hjælpe fremtidige ofre, så skal den det, siger hun.