Regeringen foreslår tvangsadoption af børn ved fødslen: Sådan foregår det, når spædbørn fjernes

Børn, der fjernes ved fødslen, fjernes ofte indenfor få timer, efter de er født.

Regeringen havde 43 forslag med, da den i går præsenterede udspillet "Børnene Først". Et af dem er, at børn skal kunne bortadopteres, inden de er født. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det skal være muligt at bortadoptere børn, allerede inden de er født.

Det foreslog regeringen i går som led i en række initiativer på børneområdet.

Med forslaget vil regeringen med social- og ældreminister Astrid Krag (S) i spidsen gøre det muligt at tage beslutningen om en tvangsadoption allerede inden fødslen af et barn, så det med det samme kan komme hjem til en permanent adoptivfamilie.

- Det er ikke noget, der skal anvendes i flæng.

- Det skal være en konkret og individuel vurdering i situationer, hvor man er overbevist om, at det vil være bedst for barnet, fordi forældrene ikke vil være i stand til at varetage deres opgave, sagde Astrid Krag ved præsentationen af forslagene.

Det er sjældent, at børn bortadopteres uden forældrenes samtykke. Sidste år skete det 24 gange. Men regeringen ønsker, at det skal ske oftere, og at det skal kunne ske med helt nyfødte spædbørn.

Det er altså det mest indgribende stykke værktøj i værktøjskassen, regeringen lægger op til at tage i brug oftere. At fjerne nyfødte permanent fra deres forældre kort efter fødslen.

DR.dk har fået socialrådgiver og formand for faggruppen børn, unge og familier i Dansk Socialrådgiverforening, Sisi Ploug Pedersen, til at forklare, hvordan det foregår, når man fjerner børn fra forældrene ved fødslen.

Her er det vigtigt at skelne mellem en anbringelse og en adoption:

- Ved en anbringelse - om den er frivillig eller tvungen - er det sådan, at barnet bliver anbragt i en plejefamilie, og så er det der i en periode. Der kan forældrene få mulighed for at arbejde med det, der gør det vanskeligt for dem at være forældre.

- Ved adoption beslutter man fra start, at de ikke bliver i stand til at være forældre for barnet på noget tidspunkt, og måske heller kke skal være en del af barnets liv, siger Sisi Ploug Pedersen.

Inden barnet bliver fjernet

Gravid kvinde i 32. uge, fredag den 26. juli 2019. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Det hele starter, når socialrådgiverne i kommunen beslutter, at man overvejer at fjerne barnet - enten ved en adoption eller anbringelse uden for hjemmet.

Det skyldes som udgangspunkt bekymringer om, om forældrene er i stand til at tage vare på det barn, de står overfor at skulle have - og ofte starter det med en såkaldt underretning fra eksempelvis en læge eller jordemoder grundet misbrug, psykisk sygdom eller at forældrene er dårligt fungerende.

Det sætter et større vurderingsarbejde i gang, hvor kommunen skal lave en såkaldt børnefaglig undersøgelse, og en psykolog skal lave en undersøgelse af forældrenes evne til at være forældre med fokus på, om de har intelligens nok til at refletere og vise omsorg for sig selv og andre.

Hvem bestemmer?

I dag er det kommunerne, der beslutter, om børn skal tvangsanbringes eller -adopteres. Sådan skal det også være med beslutningen om bortadoption inden fødslen, mener regeringen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Forældrene bliver i første omgang spurgt, om de er enige i vurderingen, og om de kan give samtykke til, at barnet bliver fjernet.

Hvis de ikke giver samtykke, skal beslutningen om at fjerne eller tvangsadoptere et barn tages af kommunens børn- og ungeudvalg. Her sidder to personer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen, en dommer og to børnesagkyndige.

De træffer beslutningen ud fra indstillingen fra socialrådgiverne.

Og det er ikke en beslutning, der tages let på, fortæller Sisi Ploug Pedersen.

- Når vi taler tvangsadoptioner, er det jo det mest ingribende, vi overhovedet kan gøre. Derfor er der også lagt et langt forarbejde i det, hvor deres forældreevne er vurderet meget nøje.

- Der indhentes oplysninger på forældrene, deres helbred, deres mentale tilstand, og så laves der en forældreevneundersøgelse. Den undersøger, om der overhovedet er en mulighed for at styrke deres evne til at være forældre. Hvis ikke, kan der blive tale om adoption.

Når beslutningen er truffet i børn- og ungeudvalget, ryger sagen videre til ankestyrelsen, der vurderer, om sagen holder. Og derefter kan forældrene klage over afgørelsen og få den afgjort i byretten.

Som det ser ud i dag, kan man ikke tage beslutningen om at fjerne et barn, inden det er født. Det sker i praksis lige efter selve fødslen, hvis der er tale om en sag med et spædbarn. Det er noget af det, regeringen ønsker at ændre på, så man fremover kan tage beslutningen på forhånd.

At fjerne et barn på fødegangen

Rigshospitalet, København, mandag den 30. marts 2020.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix) (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Når et barn står til at blive fjernet ved fødslen, er det kommunens socialrådgiver, der tager sig af forløbet på hospitalet.

- Vi er i kontakt med sygehuset inden, for vi skal jo vide, når fødslen går i gang. Så giver de os besked, når kvinden kommer ind og skal føde. De ved selvfølgelig på forhånd, hvad der skal ske, fortæller Sisi Ploug Pedersen.

Når barnet er født, går der typisk nogle timer, inden en socialrådgiver som Sisi Ploug Pedersen ankommer til hospitalet.

- Det er lidt forskelligt, hvor længe der går. Man skal også tage højde for, om forældrene kan finde på at stikke af med barnet. Mit udgangspunkt er altid, at forældrene får seks timer, inden barnet bliver fjernet. Men det kan altså også ske tidligere, siger hun.

Hvad sker der, hvis forældrene modsætter sig og nægter at aflevere barnet?

- Jeg har aldrig selv oplevet den situation, og vist heller aldrig hørt om sådan et tilfælde. Skulle det ske, ville det i sidste ende være nødvendigt at tilkalde politiet.

- Men selvfølgelig bliver de ofte vrede og kede af det. Selvfølgelig. Selvom de måske ikke evner forældrerollen, er det stadig et kæmpe tab for dem. Mange af dem er selv kommet fra noget kummerligt, og de har et enormt ønske om at få en almindelig familie. Men de kan simpelthen ikke agere i det, siger Sisi Ploug Pedersen.

Hvad sker der bagefter?

Kastellet i København, fredag den 14. februar 2020. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Som systemet er i dag, vil det nyfødte barn med det samme blive anbragt hos en såkaldt akutplejefamilie eller et spædbarnshjem. Oftest det første. I nogle sjældne tilfælde er det nødvendigt, at barnet bliver indlagt efter fødslen - eksempelvis hvis moderen har været misbruger.

I dag vil det være sådan, at man så derefter skal ud og finde ud af, hvilken plejefamilie barnet skal anbringes mere permanent i.

Det er den slags beslutninger, regeringen lægger op til, at man skal kunne tage på forhånd. Både i forhold til anbringelse uden for hjemmet og i tilfælde af adoption. På den måde kan der potentielt være fundet en plejefamilie eller adoptivforældre på forhånd, så barnet ikke skal flyttes fra et sted til et andet.

For de forældre, der netop har fået taget det nyfødte barn fra sig, er det forskelligt fra sted til sted, hvordan der tages hånd om dem.

- Hos os har vi mulighed for at tilbyde dem krisesamtaler, og der laves også en handleplan for, hvad de skal arbejde med. De får også tilbud om en støtteperson, som de kan tale med om hele forløbet, og som kan tage med dem til møder og hjælpe med at forstå kommunikationen fra kommunen, siger Sisi Ploug Pedersen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter