Stort set alle de soldater, jeg har talt med, siden det stod klart, at det kommende forsvarsforlig vil udløse flere penge til Forsvaret, har nævnt det: Den økonomiske gulerod skal være større.

I Forsvarets geledder hersker der nu en stor forventning om, at det snart bliver en bedre oplevelse at gennemgå lønsedlen. Fremfor i dag, hvor oplevelsen beskrives som et studie i bedrøvelighed.

Hvis regeringen ikke har konkrete gulerødder med til soldaterne, der netop nu siger op i stort antal i alle tre værn – særligt hårdt ramt er specialisterne, der kan få meget mere i posen på det civile arbejdsmarked – vil det udløse massive, skuffede suk og kan på sigt sætte yderligere fart i den "soldaterflugt", som vi tidligere har beskrevet her i DR.

Det vil være ødelæggende i forhold til den overordnede plan, der går ud på, at Forsvaret skal være både større og stærkere.

En ting er lønsedlen. Noget andet er der, hvor soldaterne arbejder.

Kaserner forfalder og forvitrer i skimmelsvamp. Der er ikke varmt vand i bruserne på Den Kongelige Livgardes kaserne, og andetsteds kan soldaterne end ikke få en seng at hvile i, selv om de er på øvelser tidligt og sent.

Forsvaret som arbejdsplads er slidt ned til sokkeholderne, og det er langt fra nok – som det ser ud nu i forsvarsministerens genopretningsplan – at bruge 200 millioner kroner om året på at klatmale bygninger.

Der skal anderledes og drastiske metoder til, hvis "lugten i bageriet" skal blive bedre og dermed medvirke til at stoppe soldaterflugten.

Nutidens unge mennesker gider ikke skimmelsvampede kaserner, når der er både gratis kildevand, massageordninger og klimastyrede kontorlokaler i det civile.

Det forlyder på vandrørene, at regeringen vil have flere værnepligtige i længere tid.

Det rejser en række, store problemer: Hvor skal de opholde sig, og hvem skal uddanne dem? Allerede nu har flere kaserner tændt de røde lamper – der er ikke belægningsstuer nok. For slet ikke at tale om de befalingsmænd, der skal træne de værnepligtige i soldater-faget.

Visse steder mangler der helt op til en tredjedel af de sergenter, der skal få Forsvarets tandhjul til at bevæge sig. Det hænger blandt andet sammen med, at politikerne i en spareøvelse for år tilbage besluttede at fjerne sergentelevernes løn. I stedet får de nu SU, og derfor virker en forfremmelse til sergentelev knap så motiverende, fordi det reelt betyder en lussing af et løntab.

Politikerne vil gerne diskutere værnepligtens rolle i fremtidens forsvar – men før det kan ske, er der ikke bare knaster, der skal høvles væk. Det er store træer, der skal fældes, og rødderne graves op.

Listen over militære redskaber, som Forsvaret mangler for at kunne løse de mest akutte opgaver på to-do-listen, er lang. Meget lang.

Et af mange tydelige eksempler er, at Kongerigets forsvar kun kan finde fremmede ubåde, hvis de stikker periskopet over vandet eller hejser flaget. Forsvarschefen har afleveret en ønskeliste – en såkaldt militær anbefaling – hvis længde klart overstiger pengepungens formåen. Der er således ikke råd til det hele.

Det store spørgsmål er så, hvad pengene skal bruges til. Opgaven er dels at reparere de blottelser, som årtiers besparelser har efterladt. Eksempelvis er Danmark nu stort set forsvarsløst overfor missilangreb.

Samtidig skal de allermest nødvendige opgaver, der er opstået efter Ruslands angreb på Ukraine, kunne løses. Fra øgede spændinger i Arktis og Østersøen til danske pligter i Nato’s forsvarskæde mod øst. Oven i det kommer partiernes egne mærkesager.

Danmark skal bruge to procent af BNP på forsvarsudgifter i 2030. Vejen dertil bliver det helt store nummer i den forligsskitse, som regeringen viser i dag.

Men bliver det hockeystaven, hængekøjen eller den skrå kurve, der illustrerer hvordan pengene vil dryppe over Forsvaret i de næste godt syv år? Målt i reelle kroner og ører kan der være milliarder til forskel – penge, som Forsvaret kan enten spendere eller blot fantasere om.

Den økonomiske køreplan bliver efter alt at dømme hovedindholdet i denne omgang. Der bliver næppe meget til dem, der håber på helt konkrete anvisninger til luftforsvar, anti-ubådskrig eller nye arktiske inspektionsskibe.

Alt det konkrete ventes først at komme i en række delforlig i løbet af efteråret, hvor partierne indbyrdes kan lægge arm om, hvorvidt de synes, angrebsmissiler (Konservative) eller klimavenligt, dual-use forsvar (Radikale) er den rette vej at gå.

Det er formentlig også først i løbet af efteråret, at svaret på det helt store, lammende problem – soldaterflugten – vil komme. Dagens forligsskitse kan betragtes som en slags entrébillet til statsministeren, der til Nato-topmødet om halvanden måned helst skal kunne fremvise, at også Danmark møder målsætningen fra 2014 om de to procent.